TV2 Nord undersøger:

10 år i ulvens fodspor

Først blev den udryddet. Siden fredet. Nu forsvinder den. Den grå ulv er berygtet og berømt for dens tætte pels, spidse snude og appetit for andre dyr. I ti år har ulven været tilbage på nordjysk muld. 

Hvordan er det gået, hvad har vi lært - og hvorfor forsvinder den? TV2 Nord følger i ulvenes fodspor sammen med en ulveforsker og historiker. 


Lyt til historien som podcast nedenfor eller der, hvor du normalt lytter til podcast. 

Hjemvendt

En søvnig formiddag i oktober 2012 listede en grå skikkelse forbi en flok ornitologer. De var på søndagstur og stod bevæbnet med kikkert og kamera i Thy Nationalpark. 

Straks knipsede de et fotografi. Var det mon en ulv, de lige havde set vandre gennem det øde landskab - uvidende om dens snarlige sensation?

Ulven blev - på lang afstand - fanget på kamera i Thy.
Ulven blev - på lang afstand - fanget på kamera i Thy.
Foto: Kim Frost

En DNA-test afslørede godt en måned senere, at ulven, efter næsten 200 års fravær, var tilbage i Danmark. En tilbagevenden, der fik både medier og mennesker landet over til at vågne. For debatten om ulve har slumret, siden den sidste ulv blev skudt.

Mens mange måbede over ulvens genindvandring, havde Kent Olsen måske ikke ligefrem råbt "ulven kommer", men haft det på fornemmelsen. Som videnskabelig chef hos Naturhistorisk Museum havde han nemlig fået meldinger fra kollegaer sydpå, fortæller han.

- Først tænkte jeg, kan det nu passe. Men på de slørede billeder, så lignede det grangiveligt en ulv.

quote Vi kan ikke holde ulvene væk, for bestanden i Tyskland vokser med cirka 30 procent hvert år.

Kent Olsen, forsker

- Samtidig var det ikke så overraskende, fordi vi havde hørt fra tyske kolleger, at ulvene bredte sig og kom tættere og tættere på Danmark.

Thy-ulven, som den siden er døbt, blev startskuddet på en massiv, national interesse for det grå dyr – og samtidig begyndelsen på et puslespil, hvor der stadig mangler brikker.

Detektivarbejde

Måske var den nordvestjyske ulv alligevel ikke den første i Danmark i 200 år alligevel, fortæller Kent Olsen.

- Vi kan ikke sig det med sikkerhed, men meget tyder på, at der har været ulv i Danmark nogle år tidligere. Der er bare ikke blevet taget billeder eller videoer af dyret, men kun dets sporforløb.

Netop billedmateriale er en ”virkelig vigtig del” af forskningen i ulvens genindvandring – kombineret med DNA-prøver, overvågning af adfærd og ruter, indsamling af spor, undersøgelser og øjenvidneberetninger.

Hvad der kunne lyde som kriminalbetjentens hverdag, er Kent Olsens arbejde som ulve(efter)forsker, hvor han har den koordinerende rolle. 

Han og kollegerne fra Naturhistorisk Museum står bag hjemmesiden Ulvealtas.dk, hvis mål er "at bygge bro mellem forskningen af vilde ulve i Danmark og befolkningen" ved hjælp af forskningsbaseret viden.

TV2 Nord Undersøger: I Ulvens fodspor
Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus. Af Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris.

Og efter ti år ved vi en del om ulvenes færden på den danske muld, for dyrene bliver ’tracket’ på individniveau, fortæller Kent Olsen.

- En stor del af ulveovervågningen foregår via genetik. Vi har de enkelte ulves genetiske fingeraftryk, og det gør, at vi kan kende dem fra hinanden og følge, hvordan de flytter sig rundt i landet - eller ud af landet. 

Efterhånden har forskerne lavet et detaljeret stamtræ ved hjælp af europæiske data.

- Vi kan typisk se, hvor en ulv er født i Europa, hvem den danner par med, og hvem bedsteforældrene er, siger Kent Olsen. 

Alle fund samles i den nationale ulvedatabase LUPUS, der administreres af Naturhistorisk Museum Aarhus. Ulveatlas.dk udspringer af databasen.
Alle fund samles i den nationale ulvedatabase LUPUS, der administreres af Naturhistorisk Museum Aarhus. Ulveatlas.dk udspringer af databasen.
Foto: Skærmbillede fra ulvealtas.dk

I Danmark startede kortlægningen for ti år siden. I Thy-ulvens fodspor trådte der efter en måned ulv nummer to, og siden er der kommet en række individer til, fortæller Kent Olsen.

- Siden den første officielt godkendte ulveobservation i Danmark i 2012 har overvågningen dokumenteret 36 forskellige ulve i Danmark, heraf 18 danskfødte.

Billeder af katte

I Nordjylland er ulven enten spottet eller man har fundet DNA-spor i Thy, ved Aggersund, ved Løkken, Hjørring, Ålbæk, Skagen, Nibe, Dokkedal, Rold, Aalborg og senest i Svenstrup.

Nu er der omkring 15 i Danmark. Én af dem vandrer rundt i Nordjylland.

Den grå ulv

Alt det ved Kent Olsen, fordi han og kollegaerne holder så nøje øje med ulvens færden. En afgørende del i at skaffe viden om ulven kommer fra befolkningen og består af indberetninger om fodspor eller ekskrementer set på skovtur eller grynede billeder af formodede ulve. 

Og hver gang medierne skriver om, at en ulv er set, sker der en markant forøgelse i formodede ulveiagttagelser, fortæller Kent Olsen.

TV2 Nord Undersøger: I Ulvens fodspor
Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus. Af Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris.

- Vi får 10-20 henvendelser om ugen. Med alt fra poteaftryk, afføring, billeder, til knogler i naturen. Vi vil meget gerne have alle informationerne, men oftest er det ikke en ulv, folk har observeret.

Offentlighedens observationer, som i tilfældet i Thy, udgør en stor del af arbejdet.

- Typisk er det de ulvelignende hunde, som folk har set, og i sjældne tilfælde har det vist sig at være en kat.

Men der var engang, hvor sandsynligheden for at se en ulv var noget større. For ulvesporene i Danmark trækker bagud og er dybe.

Præmie for ulvedrab

Sidst ulven var på besøg i Nordjylland blev den jaget ud – og den sidste af sin slags skudt i 1813. Den havde været her siden afslutning på sidste istid.

Det fortæller Jakob Ørnbjerg, der er historiker og har forsket i ulven.

- Der har været masser af kontakt her i Nordjylland mellem mennesker og ulve.

Spyddet stammer fra Solbjerg sogn i det sydlige Himmerland. Ifølge mundtlig overlevering er spyddet brugt til at dræbe den sidste ulv i Himmerland, fortæller Jacob Ørnbjerg om ulven i årbogen ”Fra Himmerland og Kjær Herred”, 2018.
Spyddet stammer fra Solbjerg sogn i det sydlige Himmerland. Ifølge mundtlig overlevering er spyddet brugt til at dræbe den sidste ulv i Himmerland, fortæller Jacob Ørnbjerg om ulven i årbogen ”Fra Himmerland og Kjær Herred”, 2018.
Foto: Nordjyske Museer

Ved at dykke ned i gulnede retsprotokoller, breve og andre nedskrevne kilder, er Jakob Ørnbjerg kommet nærmere på, hvordan livet med ulven i Danmark egentlig var.

- Ulven var det civiliserede samfunds fjende. Den tog husdyr, der var folks levebrød. Størstedelen af landbefolkningen havde ikke nogen våben, det var ikke tilladt, og de havde heller ikke råd til det. 

quote Hvis ulven så skambed eller åd nogle af dyrene, kunne det blive en økonomisk katastrofe for familierne.

Jakob Ørnbjerg, historiker

Frygten for ulven var derfor stor, fortæller ulvehistorikeren. I 1688 var der ingen strømførende ulvehegn og husdyrene gik ude.

- Man var forsvarsløs overfor ulvenes angreb. På det tidspunkt var man hårdt ramt af krig, økonomisk krise, pest. Og oveni det kom ulven så.

En bondefamilies eksistensgrundlag hang tæt sammen med husdyr, forklarer Jakob Ørnbjerg.

- Nogle havde heste, de kunne sætte for ploven. Får som de kunne klippe. Køer de kunne malke. Andre var måske så heldige, at de havde en gris, de kunne slagte.

- Det kunne blive en økonomisk, social katastrofe, der kunne bringe en i forvejen hårdt presset familie over på den anden side af sultegrænsen. Folk skulle samtidig betale ydelser til kongen eller herremanden, fortæller Jakob Ørnbjerg.

Tænder fra ulveunger bevaret på Vendsyssels Historiske Museum.
Tænder fra ulveunger bevaret på Vendsyssels Historiske Museum.
Foto: Vendsyssel Historiske Museum

Fordi ulven var en trussel for folks levebrød, indførte kongen en lov, der betød, at man fik en pengepræmie, hvis man skød en ulv og afleverede den.

- Meldingen fra kongemagten var, at ulven skulle udryddes, og nu skulle der holdes ulvejagt i Nordjylland. Der ville blive udbetalt dusør til alle, der skød en ulv. På den baggrund blev ulven i første omgang fortrængt til mere øde områder. Og til sidst udryddet, siger Jakob Ørnbjerg og henviser til flere episoder, han har fundet frem til.

Ved Lindenborg Gods tæt på Arden krævede herremanden betaling med får – men de var blevet skamferet af ulven. Så bønderne skulle finde betaling andetsteds.

Også i Sæby kom folk i økonomisk bekneb på grund af ulven. En mand havde som pligt at pløje kongens marker. Men ulvene angreb hestene, så han kunne ikke pløje, og han kom derfor i økonomisk restance til kongen.

Levende ulveunger

Ulven blev betragtet som en forbryder, som en menneskelig tyv, fortæller Jakob Ørnbjerg.

- Der var i Nordjylland tradition for, når man nedlagde en ulv, at den skulle straffes. Fordi man så den som en tyv, skulle den hænges i en galge eller på en pæl til spot og spe. Det skete som en advarsel for andre ulve.

Skydepræmierne var derfor både effektive – og attraktive, fortæller Jakob Ørnbjerg.

- Du fik en halv årsløn som karl for at indlevere en død ulv. I 1680’erne og op til 1720’erne blev der årligt indleveret 10-20 døde ulve.

Hør Jacob Ørnbjerg fortælle, hvad der skete med levende ulveunger:

Tallet er med forbehold, forklarer han, for alle retsprotokoller er ikke blevet gemt. Klar står det dog, at ulven var så jaget, at den også blev indfanget levende.

Man fik nemlig også en mindre dusør for ungerne.

- Der er flere eksempler på, at en hyrdedreng eller bonde ser, at moren er ude at jage. Så tog han alle ulveunger og proppede ned i en sæk og viste dem for frem for domstolene.

I 1720’erne forsvandt skydepræmierne igen, viser retsprotokollerne.

- Det er et tegn på, at man har haft held til at bekæmpe ulvene, og så er de løbet et andet sted hen.

I 1813 blev den sidste ulv i Danmark skudt. Siden har EU indført et habitatdirektiv. Ulven er i dag et såkaldt bilag fire-dyr, hvilket betyder, at ulven er meget fredet.

Men det betyder ikke, at den kan være i fred.

KRYPTISK DØDELIGHED

Selvom ulvene er vandret til Danmark siden 2012 fra Tyskland, er der flere ulvespor, som ender blindt.

I ulveovervågningen har Kent Olsen og kollegerne opdaget noget, de betegner som ’kryptisk dødelighed’.

- Det vi også har konstateret på den her 10-årige periode er, at etableringen er gået væsentligt langsommere end forudsagt, og det skyldes, at ulve forsvinder i Danmark.

Det seneste eksempel på en forsvinden, der ikke var kryptisk, fandt sted 2018.

quote Ulve, der kommer ind og etablerer sig, forsvinder relativt hurtigt. Ulve bliver ikke så gamle i Danmark.

Kent Olsen, forsker

I april måned sad Mourits Troldtoft i sin bil i færd med at tage sigte ud over en mark. På marken længst væk kørte Mourits søn og pløjede, og foran traktoren vandrede en grå firbenet skikkelse rundt på den grønne mark. Der lød et brag, og kort efter væltede ulven om og vred sin krop. Det ved vi, fordi hændelsen blev optaget – og dermed dokumenteret.

Mourits Troldtoft blev sigtet og modtog en dom på 40 dages betinget fængsel og fratagelse af jagttegn i to år. 

Men der kan også være udokumenterede eksempler. Det har ulveforskerne blandt andet konstateret i en videnskabelig artikel fra 2021, der konkluderer, at ni ulve i Danmark er forsvundet.

Hør Kent Olsen fortælle om, hvem ulvens største fjende er:

Hele datagrundlaget er netop den omfattende overvågning, forklarer Kent Olsen.

- Det vi over tid har kunnet se er, at mange unge ulve er vandret ind, men ikke én eneste af de indvandrede ulve er siden blevet set uden for Danmark igen.

- Vi har Danmark kunnet følge dem tæt via genetiske spor og billeder, men pludselig kan vi ikke finde dem igen. Tilsvarende mønster ser vi hos de ynglende ulve, der har etableret sig her, hvor flere store hvalpe er forsvundet.

Én forklaring er, at nogle er blevet kørt ned i trafikken i Slesvig Holstein. Men det opklarer langtfra alt.

- De ulve, der kommer til Danmark fra grænsen er unge ulve på ét til to år. Så de er i deres bedste alder, og alle har set sunde og raske ud. Nogle kan være forsvundet på grund af andre årsager, men antallet af forsvundne ulve ligger langt over, hvad vi kan forvente af naturlig dødelighed.

quote Alle forsvundne ulve er ikke nødvendigvis blevet skudt, men et antal er. Det er simpelthen den eneste logiske forklaring.

Den kryptiske dødelighed har derfor én årsag, ifølge Kent Olsen.

- Når man tager alle forklaringsmodeller i brug, så er den eneste logiske tilbageværende, at der faktisk er nogle, der skyder ulve i Danmark. Det er et faktum, og det er dokumenteret, siger forskeren.

Han henviser til hunulven, der blev skudt for rullende kameraer på marken i Ulfborg.

TV2 Nord Undersøger: I Ulvens fodspor
Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus. Af Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris.

Udover at det er ulovligt at fjerne ulve i Danmark, kan krybskytteri føre til flere angreb på husdyr, forklarer Kent Olsen.

- Hovedparten af de ulve, der kommer ind sydfra, er enlige hanner. Og det er typisk dem, der angriber husdyr. Så når et ulvepar forsvinder, så begrænser man bestanden. Vi kan ikke holde ulvene væk, for bestanden i Tyskland vokser med cirka 30 procent hvert år.

DET GØR MYNDIGHEDERNE

- De ulve, der typisk dræber husdyr er enlige, strejfende ulve, der kommer igennem kulturlandskabet, hvor der ikke er så meget hjortevildt og skov og hede.

Ukontrolleret regulering fra befolkningen vil derfor få en modsatrettet effekt, forklarer Kent Olsen.

- Så bliver man ved med at skyde de her par, så er man også med til at gøre det til en udfordring, at ulve etablerer sig i Danmark.

ULVE OG MENNESKER

Én af de seneste meldinger om ulv i Nordjylland er fra december 2021, hvor en enlig han blev fotograferet i et industrikvarter i Aalborg Øst.

- Data viser, at den var der i ret få minutter. Når de ses i en by, søger de ud hurtigst muligt igen. De vil ikke slå sig ned og oprette territorier der. Uve foretrækker store sammenhængende naturområder med masser af hjortevildt og længst væk fra mennesker, fortæller Kent Olsen.

Derfor skal man som menneske ikke være bange for ulven, fastslår forskeren.

- Ulve søger væk fra mennesker. Når man vandrer og ikke har en indbygget gps, så kan man støde ind i befolkede områder, som det sker for ulven. Observationer viser, ulven søger væk, når mennesker bliver synlige.

TV2 Nord Undersøger: I ulvens fodspor
Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus. Af Kent Olsen.

Når det sker, at der kommer meldinger om, at en ulv har fulgt efter et menneske, er det fordi, ulven har været interesseret i noget andet.

- Der er enkelte tilfælde, hvor ulven ikke søger væk med det samme. Der er en enlig han i Vestjylland, som godt kan finde på at følge efter hundeluftere. Men det er kun fordi den er interesseret i artsfællen – hunden.

quote Det kommer ikke til at være farligt for mennesker, for ulve undgår at opsøge mennesker. Når mennesker møder ulve, er det typisk de enlige strejfende individer

Kent Olsen, forsker

Siden ulvens tilbagevenden har der været 175 verificerede angreb på husdyr, ifølge Miljøstyrelsen. I samme periode har ulvekonsulenter haft 511 besigtigelser. Det svarer til, at godt 34 procent af besigtigelserne viste sig at være angreb fra ulv.

Samtidig oplyser Miljøstyrelsen, at der ikke har været angreb på husdyr, der har befundet sig bag et ulvesikrende hegn.

Selvom frygten for ulven er intakt, har meget alligevel ændret siden den sidst levede her, fortæller Kent Olsen, og peger på, at meget vild natur i dag er erstattet af landbrug. Bestanden af ulve er meget lav i Danmark sammenlignet med for 200 år siden.

Plads til flere ulve

Nutidens konflikt mellem (nogle) mennesker og ulve overrasker ikke Jakob Ørnbjerg.

- Da jeg hørte om den første ulv i 2012, tænkte jeg, at historien nok ville gentage sig, fortæller han.

Men selvom der er paralleller, er magtforholdet i dag vendt om.

- I dag har ulven førertrøjen på. Før i tiden blev man belønnet. I dag får man bøder. Her har danskernes syn på ulven ændret sig radikalt.

At ulven tidligere har været farlig for mennesket, kan man læse i gamle kilder, fortæller Jakob Ørnbjerg.

- Med historiske forbehold, så har vi de sidste 3-400 år kendskab til tre ulveangreb på mennesker. Men ingen af dem i Nordjylland. Det betyder dog ikke, at det ikke er sket, for det skriftlige kildemateriale er sparsomt - og den har jo været her i flere tusinde år.

Som historiker med interesse for netop ulve i Nordjylland leder Jakob Ørnbjerg fortsat efter et spor efter ulveangreb, og han understreger, at det ikke er "for at bruge det i debatten", men for den historiske indsigt i sameksistensen.

Debatten kører dog for fuldt blus, og Kent Olsen og kollegerne forsøger her at komme med evidensbaserede input.

Forskning skal hjælpe

Arbejdet med kortlægning af ulve har ikke kun betydning for bestanden, men også befolkningen.

- Den viden, vi genererer, har anvendelighed i den enkelte borgers hverdag. Nogle er bekymrede, nogle oplever angreb på husdyr, og via forskningen kan vi hjælpe med nogle af de udfordringer, siger forskeren, og peger på strømførende tråd som effektivt middel til at holde ulv på den ene side og eksempelvis får på den anden.

Kent Olsen håber, at forskning kan hjælpe til, at folk tænker, at der ikke er grund til at skyde ulvene.

- Der har været en masse frygt om, hvad der kunne ske. Men de fleste af disse frygtscenarier ikke blevet bekræftet. Det er ikke så svært at sameksistere med ulve. Det viser de danske data langt overvejende, siger Kent Olsen.

quote Ulvens største trussel i Danmark er mennesket. Og det er også den absolut største trussel mod etablering i Danmark.

Til spørgsmålet om, hvordan det ser ud, når ulven - måske - får 20-års jubilæum i det nordjyske, er der flere brikker i puslespillet, der skal falde på plads.

- Hvis den kryptiske dødelighed ophører, forventer vi at se en ret hurtig vækst i antallet af ulve i Danmark, siger Kent Olsen, der vurderer, at der kan være plads til omkring ti kobler.

- Så det er cirka 100 ulve plus-minus. Det er muligt, at der er plads til endnu flere, fordi vi i nogle områder i Jylland ser et højt fødegrundlag i form af store bestande af hjortevildt.

Datamængden vokser år for år, og det betyder, at vi får mere viden om, hvordan ulven gebærder sig i Danmark. Og langt overvejende er frygtscenarierne ikke blevet bekræftet, siger Kent Olsen.

- De danske data viser, at det er faktisk ikke så svært at sameksistere med ulve, når det kommer til stykket.

Denne fortælling og dokumentar er udarbejdet af Michael Guldbrandt og Emma Fjordbak.

Du kan se dokumentaren "10 år med ulven" her.