Tog mellem Aalborg og Aarhus erstattes af busser på grund af syge håndværkere

DSBs afgange Aalborg og Aarhus H er mandag morgen ramt af ændringer.

Hvis du skal rejse mellem Aalborg og Aarhus her til morgen, skal du forberede dig på at skulle med togbus i stedet. Det vil også ramme de passagerer, der står på et tog på strækningen. Eksempelvis i Langå, Randers og Hadsten. 

Det skyldes, at weekendens sporarbejde på strækningen er blevet forsinket på grund af sygdom blandt Banedanmarks håndværkere. 

Der vil derfor køre togbusser mellem Aalborg og Aarhus H. mandag morgen. DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen.dk inden afgang. 

Her kan du se en oversigt over, hvor togbusserne holder: 

  • Aarhus H: Banegårdspladsen
  • Hadsten: Østergade, foran stationen
  • Langå: Bredgade foran stationen
  • Randers: Pladsen foran stationen
  • Hobro: Pladsen foran stationen
  • Arden: Pladsen foran stationen
  • Skørping: Pladsen foran stationen
  • Støvring: Pladsen foran stationen
  • Svenstrup: Godthåbsvej ved NT’s stoppested
  • Skalborg: Pladsen foran stationen, på nordsiden ved spor 2
  • Aalborg: Busterminalen, Perron 0

Seneste nyt

fra Nordjylland