Du kan læse bekymringsbrevet i sin fulde længde nederst i artiklen. Foto: TV 2 Nord / Billede: TV 2 Nord, grafik: Göran Blomquist
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ansatte i opråb på nordjysk skole: Elever slår, sparker og spytter på børn og ansatte

Voldsomme hændelser præger dagligdagen på nordjysk skole ifølge bekymringsbrev, der kritiserer ledelsen for ikke at handle.

Udtalelser som kælling, idiot, fuck dig og luk røven. Elever, der slår, spytter, sparker og kaster med ting.

Det er, hvad ansatte og elever ugentligt oplever på Mou Skole i Aalborg Kommune ifølge et bekymringsbrev, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Brevet, som halvdelen af det pædagogiske personale på skolen har underskrevet, er sendt til skolebestyrelsen, fordi de ansatte – ifølge brevet – oplever, at skoleledelsen ikke tager problemerne alvorligt.

- Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever, skriver de ansatte i brevet og fortsætter:

- I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

Jeg synes, det er ærgerligt, hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Jensen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole

TV 2 har talt med størstedelen af underskriverne af bekymringsbrevet, der blev sendt i uge 2.

De ønsker ikke at stå frem af frygt for repressalier, men siger, at de på ingen måde har følt sig presset til at underskrive brevet og fortsat bakker op om indholdet. Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Det er tredje gang på få uger, at der beskrives store problemer på en dansk folkeskole. I midten af februar kunne TV 2 fortælle om vold og overgreb på Borup Skole i Køge Kommune.

Knap en uge senere råbte 113 forældre i et brev op om trusler med knive, kvælertag og fødselsdagstæsk på Agedrup Skole i Odense Kommune.

Søn oplever kvælertag, slag og spark

Bekymringsbrevet fra ansatte på Mou Skole vækker også genklang hos flere forældre til børn på skolen.

Line Lind er mor til to piger i 1. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole, hvor der går 200 elever.

I løbet af det seneste halvandet år har hun flere gange kontaktet Mou Skole, fordi hendes børn har været i mistrivsel. En af hendes piger er ifølge en besked, hun har sendt til skolen, blevet drillet, trukket i håret og kaldt grimme ting.

Men værst er det gået udover hendes dreng.

Så sent som 5. februar skrev han en sms-besked til sin mor, som TV 2 har set:

- Jeg har haft en dårlig dag i skolen for (navn udeladt, red.) tog kvælertag om min hals.

Sidste år skrev Line Lind flere gange til skolen, at hendes dreng fortalte, han var blevet udsat for vold. Som eksempler nævnte hun blandt andet, at han var blevet klappet i hovedet, slået i hovedet og sparket. En af gangene var der også blevet kastet med hans penalhus og bøger.

Det viser beskeder i Aula, som Line Lind har sendt til TV 2.

Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok.

Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening

Line Lind fortæller, at de som forældre var til et møde med skolen om deres drengs trivsel efter sommerferien sidste år. I mødereferatet, som TV 2 også har modtaget, står der, at skolen ville lave en handleplan for at forbedre hans trivsel i klassen. Der stod også, at hjemmet ville blive informeret, når handleplanen var udarbejdet.

Hårdt sprog og dårlige forhold

Line Lind siger, at hun endnu ikke har hørt mere om handleplanen.

- Så sent som i dag, sagde han, at han ikke har lyst til at gå i skole mere. På et tidspunkt var det så slemt, at han sagde, han ikke havde lyst til at leve mere. Det gør jo ondt på mig som mor. Det er svært at holde tårerne tilbage, siger hun.

Line Lind understreger, at hun på ingen måde ønsker at kritisere det pædagogiske personale eller de andre børn på skolen. I stedet bør der kigges på de forhold, personalet arbejder under, mener hun.

Samme budskab har Rikke Nielsen, der er mor til en dreng i 0. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole. Hun genkender særligt det grimme sprog og vold mellem børnene, som beskrives i bekymringsbrevet.

- Der bliver sagt ”fuck dig”, ”din idiot”, og jeg har også hørt en elev kalde en pædagog for ”kælling”. En af mine drenge er flere gange kommet hjem og har fortalt, at forskellige børn har taget kvælertag på andre børn. Jeg håber ikke, det foregår på alle skoler, siger Rikke Nielsen.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole

Louise Schou Hansen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole, er glad for, at bekymringsbrevet er kommet frem. Det stemmer overens med hendes oplevelser som forælder.

Hun beretter, at hun selv har set en pige kaste med skamler, da hun skulle hente sin datter. Datteren oplever ifølge moren også volden og uroen på egen krop.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole. Hun bliver syv år til juni. I stedet for at børnene siger, at hun ikke må være med til en leg, bliver hun slået og skubbet, får kastet ting efter sig eller bliver kaldt grimme ting. Der er enorm mistrivsel i klassen, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Hansen oplever, at skoleledelsen ikke har taget hendes bekymringer om trivslen i klassen alvorligt.

Hun har sendt TV 2 dokumentation for, at hun har rakt ud til ledelsen med sine mere overordnede bekymringer om uro, manglende trivsel, stor brug af vikar og manglende læring.

Skolelederen fastholder i den korrespondance, TV 2 har læst, at det er den bedste løsning at have en vikar i klassen. I korrespondancen er volden ikke nævnt.

Hver tredje lærer ramt af vold

Det er dog ikke alle forældre til børn på skolen, som genkender de problemer, der oplistes i bekymringsbrevet fra de ansatte. Thomas Frederiksen, far til en pige i 2. klasse, siger:

- Det lyder da skræmmende. Men det er ikke noget, vi har observeret. Den klasse, vores datter er i, er rigtig god. Hvad der sker i de andre klasser, oplever vi ikke til daglig. Vi har slet ikke haft på fornemmelsen, at de ting er foregået derude. Vores datter er rigtig glad for at være på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet blev sendt til skolebestyrelsen i midten af januar.

Senere blev det overdraget til forvaltningen i Aalborg Kommune, der afholdt individuelle samtaler og et møde for skolens ansatte, Aalborg Lærerforening og BUPL. Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening deltog i mødet:

- Som lærerforening er det en problemstilling, vi har hørt om før – og ikke kun på Mou Skole. Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok, siger han og tilføjer:

- Vi har i Aalborg en god voldspolitik, og det, vi kan læse i brevet, er, at man efterlyser, at man efterlever den politik på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet

Der er ifølge Mou Skoles hjemmeside 21 pædagoger og lærere ansat på Mou Skole. 11 af dem har underskrevet brevet.

TV 2 har været i kontakt med og fået svar fra klart størstedelen af underskriverne. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for repressalier. Men de siger, at de ikke har været udsat for pres for at underskrive brevet og fortsat bakker op om det.

Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiken.

Karsten Lynge Simonsen fortæller, at der over de sidste 5-10 år er sket en kraftig udvikling, hvor situationer i særligt indskolingen er blevet voldsommere.

I sidste uge kunne Danmarks Lærerforening oplyse, at 37 procent af lærerne og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år ifølge foreningens nye undersøgelse.

Skolechef: Vi har igangsat initiativer

Per Jensen, formand for skolebestyrelsen på Mou Skole, siger til TV 2, at det ikke er normal praksis, at et bekymringsbrev havner hos en skolebestyrelse.

- Vi kan hverken håndtere den del med børnene eller det med ledelsen. Men samtidig er jeg også glad for, at de ansatte trods alt får råbt op. Det er meget vigtigt, at den slags ting kommer frem, så det kan blive håndteret, siger han og tilføjer:

- Om problemerne er værre end på mange andre skoler, ved jeg ikke. Men jeg ved, at forvaltningen har konsulenter ansat til at undersøge den slags.

TV 2 ville gerne have talt med skolelederen på Mou Skole, men han henviser til skolechefen i Aalborg Kommune, Mads Rune Jørgensen. Mads Rune Jørgensen ønsker ikke at stille op til interview om sagen. I stedet har han sendt et skriftligt svar til TV 2.

Skolechefens svar

Skolechef i Aalborg Kommune Mads Rune Jørgensen skriver i sit svar til TV 2:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes. En skolebestyrelses opgave er blandt andet at føre tilsyn med skolens opgaveløsning og fastsætte skolens værdiregelsæt, mens konkrete elev- og personalesager håndteres af forvaltningen. Derfor er henvendelsen og håndteringen i dette tilfældeoverdraget til forvaltningen. 

- For at få afdækket indholdet og situationen på skolen, er der i første omgang afholdt et fællesmøde for alle medarbejdere på skolen sammen med forvaltningen, Aalborg Lærerforening og BUPL. Der er også afholdt individuelle samtaler med medarbejdere på skolen med det formål at få afdækket indholdet i henvendelsen, sagens karakter samt at få planlagt det videre forløb.

- Arbejdsmiljø og elevernes læringsrum er altid en prioritet, og som elev og medarbejder i Aalborg Kommune skal man kunne gå glad i skole og på arbejde og vide, at eventuelle udfordringer og uoverensstemmelser håndteres. Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Der står blandt andet:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes.

Afslutningsvis skriver skolechefen:

- Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Det står der i brevet

TV 2 har ikke dokumentation for de hændelser og oplevelser, der bekrives af de ansatte. Nedenfor fremgår brevet til skolebestyrelsen til Mou Skole i sin fulde længde:

Kære Skolebestyrelse på Mou Skole

Vi skriver til jer, da vi er bekymrede for Mou Skole.

Vi som alle andre ønsker en skole, hvor børnene trives og lærer, men dette sker kun i trygge rammer. Og netop de trygge rammer krakelerer og er blevet sværere og sværere at få øje på både for børn og voksne.

For at vi kan skabe en tryg skolegang for jeres børn, har vi brug for at trives. Vi oplever dagligt kollegaer, der er opgivende, frustrerede og kede af det. Kollegaer, der åbent ytrer, at de aktivt søger andre jobs. Kollegaer, der lukker øjnene for uhensigtsmæssig adfærd hos børnene. Kollegaer, der agerer passivt. Kollegaer, der er i konstant beredskab. Kollegaer, der reagerer men ikke føler sig hørt.

Vi har, særligt det seneste år, set en uhensigtsmæssig adfærdsændring blandt børnene. En adfærd, der kalder på tydelige rammer. Denne adfærdsændring ses flere gange ugentlig og har både fysisk og verbal karakter. Verbale udtalelser som for eksempel kælling, idiot, fuck dig, luk røven og lignende. Fysiske udbrud, hvor der bliver slået, spyttet, sparket og kastet med ting. Denne adfærd går ud over både børn og ansatte. Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever.

I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

I indeværende år har vi haft syv arbejdsrelaterede sygemeldinger. Dette høje tal må undre skolebestyrelsen. Vi ønsker handling frem for snak, da hverken børn, forældre eller personale er interesseret i de voldsomme hændelser, som desværre præger dagligdagen.

Med venlig hilsen

Ansatte på Mou Skole


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen