Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ansatte i opråb på nordjysk skole: Elever slår, sparker og spytter på børn og ansatte

Foto: TV 2 Nord / Billede: TV 2 Nord, grafik: Göran Blomquist

Du kan læse bekymringsbrevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Voldsomme hændelser præger dagligdagen på nordjysk skole ifølge bekymringsbrev, der kritiserer ledelsen for ikke at handle.

Udtalelser som kælling, idiot, fuck dig og luk røven. Elever, der slår, spytter, sparker og kaster med ting.

Det er, hvad ansatte og elever ugentligt oplever på Mou Skole i Aalborg Kommune ifølge et bekymringsbrev, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Brevet, som halvdelen af det pædagogiske personale på skolen har underskrevet, er sendt til skolebestyrelsen, fordi de ansatte – ifølge brevet – oplever, at skoleledelsen ikke tager problemerne alvorligt.

- Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever, skriver de ansatte i brevet og fortsætter:

- I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

Jeg synes, det er ærgerligt, hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Jensen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole

TV 2 har talt med størstedelen af underskriverne af bekymringsbrevet, der blev sendt i uge 2.

De ønsker ikke at stå frem af frygt for repressalier, men siger, at de på ingen måde har følt sig presset til at underskrive brevet og fortsat bakker op om indholdet. Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Det er tredje gang på få uger, at der beskrives store problemer på en dansk folkeskole. I midten af februar kunne TV 2 fortælle om vold og overgreb på Borup Skole i Køge Kommune.

Knap en uge senere råbte 113 forældre i et brev op om trusler med knive, kvælertag og fødselsdagstæsk på Agedrup Skole i Odense Kommune.

Søn oplever kvælertag, slag og spark

Bekymringsbrevet fra ansatte på Mou Skole vækker også genklang hos flere forældre til børn på skolen.

Line Lind er mor til to piger i 1. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole, hvor der går 200 elever.

I løbet af det seneste halvandet år har hun flere gange kontaktet Mou Skole, fordi hendes børn har været i mistrivsel. En af hendes piger er ifølge en besked, hun har sendt til skolen, blevet drillet, trukket i håret og kaldt grimme ting.

Men værst er det gået udover hendes dreng.

Så sent som 5. februar skrev han en sms-besked til sin mor, som TV 2 har set:

- Jeg har haft en dårlig dag i skolen for (navn udeladt, red.) tog kvælertag om min hals.

Sidste år skrev Line Lind flere gange til skolen, at hendes dreng fortalte, han var blevet udsat for vold. Som eksempler nævnte hun blandt andet, at han var blevet klappet i hovedet, slået i hovedet og sparket. En af gangene var der også blevet kastet med hans penalhus og bøger.

Det viser beskeder i Aula, som Line Lind har sendt til TV 2.

Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok.

Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening

Line Lind fortæller, at de som forældre var til et møde med skolen om deres drengs trivsel efter sommerferien sidste år. I mødereferatet, som TV 2 også har modtaget, står der, at skolen ville lave en handleplan for at forbedre hans trivsel i klassen. Der stod også, at hjemmet ville blive informeret, når handleplanen var udarbejdet.

Hårdt sprog og dårlige forhold

Line Lind siger, at hun endnu ikke har hørt mere om handleplanen.

- Så sent som i dag, sagde han, at han ikke har lyst til at gå i skole mere. På et tidspunkt var det så slemt, at han sagde, han ikke havde lyst til at leve mere. Det gør jo ondt på mig som mor. Det er svært at holde tårerne tilbage, siger hun.

Line Lind understreger, at hun på ingen måde ønsker at kritisere det pædagogiske personale eller de andre børn på skolen. I stedet bør der kigges på de forhold, personalet arbejder under, mener hun.

Samme budskab har Rikke Nielsen, der er mor til en dreng i 0. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole. Hun genkender særligt det grimme sprog og vold mellem børnene, som beskrives i bekymringsbrevet.

- Der bliver sagt ”fuck dig”, ”din idiot”, og jeg har også hørt en elev kalde en pædagog for ”kælling”. En af mine drenge er flere gange kommet hjem og har fortalt, at forskellige børn har taget kvælertag på andre børn. Jeg håber ikke, det foregår på alle skoler, siger Rikke Nielsen.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole

Louise Schou Hansen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole, er glad for, at bekymringsbrevet er kommet frem. Det stemmer overens med hendes oplevelser som forælder.

Hun beretter, at hun selv har set en pige kaste med skamler, da hun skulle hente sin datter. Datteren oplever ifølge moren også volden og uroen på egen krop.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole. Hun bliver syv år til juni. I stedet for at børnene siger, at hun ikke må være med til en leg, bliver hun slået og skubbet, får kastet ting efter sig eller bliver kaldt grimme ting. Der er enorm mistrivsel i klassen, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Hansen oplever, at skoleledelsen ikke har taget hendes bekymringer om trivslen i klassen alvorligt.

Hun har sendt TV 2 dokumentation for, at hun har rakt ud til ledelsen med sine mere overordnede bekymringer om uro, manglende trivsel, stor brug af vikar og manglende læring.

Skolelederen fastholder i den korrespondance, TV 2 har læst, at det er den bedste løsning at have en vikar i klassen. I korrespondancen er volden ikke nævnt.

Hver tredje lærer ramt af vold

Det er dog ikke alle forældre til børn på skolen, som genkender de problemer, der oplistes i bekymringsbrevet fra de ansatte. Thomas Frederiksen, far til en pige i 2. klasse, siger:

- Det lyder da skræmmende. Men det er ikke noget, vi har observeret. Den klasse, vores datter er i, er rigtig god. Hvad der sker i de andre klasser, oplever vi ikke til daglig. Vi har slet ikke haft på fornemmelsen, at de ting er foregået derude. Vores datter er rigtig glad for at være på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet blev sendt til skolebestyrelsen i midten af januar.

Senere blev det overdraget til forvaltningen i Aalborg Kommune, der afholdt individuelle samtaler og et møde for skolens ansatte, Aalborg Lærerforening og BUPL. Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening deltog i mødet:

- Som lærerforening er det en problemstilling, vi har hørt om før – og ikke kun på Mou Skole. Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok, siger han og tilføjer:

- Vi har i Aalborg en god voldspolitik, og det, vi kan læse i brevet, er, at man efterlyser, at man efterlever den politik på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet

Der er ifølge Mou Skoles hjemmeside 21 pædagoger og lærere ansat på Mou Skole. 11 af dem har underskrevet brevet.

TV 2 har været i kontakt med og fået svar fra klart størstedelen af underskriverne. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for repressalier. Men de siger, at de ikke har været udsat for pres for at underskrive brevet og fortsat bakker op om det.

Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiken.

Karsten Lynge Simonsen fortæller, at der over de sidste 5-10 år er sket en kraftig udvikling, hvor situationer i særligt indskolingen er blevet voldsommere.

I sidste uge kunne Danmarks Lærerforening oplyse, at 37 procent af lærerne og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år ifølge foreningens nye undersøgelse.

Skolechef: Vi har igangsat initiativer

Per Jensen, formand for skolebestyrelsen på Mou Skole, siger til TV 2, at det ikke er normal praksis, at et bekymringsbrev havner hos en skolebestyrelse.

- Vi kan hverken håndtere den del med børnene eller det med ledelsen. Men samtidig er jeg også glad for, at de ansatte trods alt får råbt op. Det er meget vigtigt, at den slags ting kommer frem, så det kan blive håndteret, siger han og tilføjer:

- Om problemerne er værre end på mange andre skoler, ved jeg ikke. Men jeg ved, at forvaltningen har konsulenter ansat til at undersøge den slags.

TV 2 ville gerne have talt med skolelederen på Mou Skole, men han henviser til skolechefen i Aalborg Kommune, Mads Rune Jørgensen. Mads Rune Jørgensen ønsker ikke at stille op til interview om sagen. I stedet har han sendt et skriftligt svar til TV 2.

Skolechefens svar

Skolechef i Aalborg Kommune Mads Rune Jørgensen skriver i sit svar til TV 2:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes. En skolebestyrelses opgave er blandt andet at føre tilsyn med skolens opgaveløsning og fastsætte skolens værdiregelsæt, mens konkrete elev- og personalesager håndteres af forvaltningen. Derfor er henvendelsen og håndteringen i dette tilfældeoverdraget til forvaltningen. 

- For at få afdækket indholdet og situationen på skolen, er der i første omgang afholdt et fællesmøde for alle medarbejdere på skolen sammen med forvaltningen, Aalborg Lærerforening og BUPL. Der er også afholdt individuelle samtaler med medarbejdere på skolen med det formål at få afdækket indholdet i henvendelsen, sagens karakter samt at få planlagt det videre forløb.

- Arbejdsmiljø og elevernes læringsrum er altid en prioritet, og som elev og medarbejder i Aalborg Kommune skal man kunne gå glad i skole og på arbejde og vide, at eventuelle udfordringer og uoverensstemmelser håndteres. Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Der står blandt andet:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes.

Afslutningsvis skriver skolechefen:

- Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Det står der i brevet

TV 2 har ikke dokumentation for de hændelser og oplevelser, der bekrives af de ansatte. Nedenfor fremgår brevet til skolebestyrelsen til Mou Skole i sin fulde længde:

Kære Skolebestyrelse på Mou Skole

Vi skriver til jer, da vi er bekymrede for Mou Skole.

Vi som alle andre ønsker en skole, hvor børnene trives og lærer, men dette sker kun i trygge rammer. Og netop de trygge rammer krakelerer og er blevet sværere og sværere at få øje på både for børn og voksne.

For at vi kan skabe en tryg skolegang for jeres børn, har vi brug for at trives. Vi oplever dagligt kollegaer, der er opgivende, frustrerede og kede af det. Kollegaer, der åbent ytrer, at de aktivt søger andre jobs. Kollegaer, der lukker øjnene for uhensigtsmæssig adfærd hos børnene. Kollegaer, der agerer passivt. Kollegaer, der er i konstant beredskab. Kollegaer, der reagerer men ikke føler sig hørt.

Vi har, særligt det seneste år, set en uhensigtsmæssig adfærdsændring blandt børnene. En adfærd, der kalder på tydelige rammer. Denne adfærdsændring ses flere gange ugentlig og har både fysisk og verbal karakter. Verbale udtalelser som for eksempel kælling, idiot, fuck dig, luk røven og lignende. Fysiske udbrud, hvor der bliver slået, spyttet, sparket og kastet med ting. Denne adfærd går ud over både børn og ansatte. Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever.

I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

I indeværende år har vi haft syv arbejdsrelaterede sygemeldinger. Dette høje tal må undre skolebestyrelsen. Vi ønsker handling frem for snak, da hverken børn, forældre eller personale er interesseret i de voldsomme hændelser, som desværre præger dagligdagen.

Med venlig hilsen

Ansatte på Mou Skole


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”