Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Chokerede landmænd skal betale hundredetusindvis af kroner tilbage til staten

Foto: Henrik Jensen / TV 2

Det er tre år siden, at landmand Henrik Dalgaard tog 15 hektar af sin landbrugsjord ud af drift og derfor fik kompensation af staten. Nu kræver den størstedelen af pengene tilbage.

Staten løber fra en klar aftale, lyder opråbet fra landmænd over hele landet. Ansvarlige styrelser kalder det en "dybt beklagelig situation".

Henrik Dalgaard fik 400.000 kroner i kompensation af staten, da han for tre år siden tog mere end 15 hektar af sin landbrugsjord ved Aars permanent ud af drift.

Jorden skulle i stedet udtages til et klimaprojekt.

Men dette efterår fik han så et brev fra Miljøstyrelsen. Der stod, at han skulle betale 305.000 kroner tilbage. Plus 11 procent i renter – cirka 30.000 kroner.

Henrik Dalgaard har ikke mulighed for at træde ud af aftalen igen.

- Det er jo helt uhørt, helt hovedløst. Altså to parter har indgået en aftale, og så vil de have 11 procent i rente på et beløb, jeg var berettiget til i forhold til den aftale, siger Henrik Dalgaard.

- Det er så stort et tillidsbrud i forhold til den måde, vi gør tingene i Danmark. Det håber jeg, at man får lavet om.

Flere hundrede landmænd ramt

Op mod 280 landmænd får i disse uger – ligesom Henrik Dalgaard – besked fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen om, at de hver især skal betale op til flere hundrede tusinde kroner tilbage til staten.

Hvis du sælger din bil for en okay pris, så kan køberen ikke komme tilbage tre år senere og sige, at du har fået for meget

Poul Henningsen, landmand

Det sker, fordi myndighederne mener, at landmændene har fået for mange penge for den lavbundsjord, som de for flere år siden – mod kompensation – har overgivet til staten som led i den grønne omstilling.

Men nu skal landmændene altså betale store dele af pengene tilbage, selvom jorden for længst er taget ud af brug, og landmændene ikke får den igen.

Niels Dahl, der bor ved Halkær Bredning i Himmerland fik et chok, da han åbnede sin e-Boks.

- Jeg har ikke sovet i to nætter, efter jeg fik brevet, fortæller han.

Landmanden Niels Dahl mener, at myndighederne må "betale ved kasse ét", når det er dem, der har lavet fejlen. Foto: TV2 Nord

Niels Dahl skal betale omkring 200.000 kroner tilbage, efter at han for tre år siden indgik en aftale med staten om at udtage syv hektar af sin jord.

- En aftale bør være en aftale. Min retsbevidsthed har tidligere ligget på en ni-ti stykker, og den er nok nede på en til to-stykker nu, siger han.

Regning på 384.000 kroner

Poul Henningsen, der driver landbrug ved Nibe, fik på samme måde i 2020 udbetalt 535.000 kroner fra staten, da han gik med til at udtage 20 hektar af sin jord.

Jord, som han altså ikke længere må gøde, sprøjte eller omlægge.

Nu skal han betale mere end 384.000 kroner tilbage til Miljøstyrelsen.

Vi var helt vantro, da vi så det her tilbagebetalingskrav første gang

Anders Panum Jensen, miljødirektør, Landbrug og Fødevarer

Og Jesper Rasmussen, der også er landmand ved Nibe, skal nu betale knap 77.000 kroner tilbage af de 118.000 kroner, han fik i kompensation for at afgive sin lavbundsjord.

- Jeg blev først vred, så fortørnet. Jeg gik ind i det her projekt for at vise velvilje og også for at være sikker på, at jorden ikke blev opdyrket. Så jeg føler mig trådt på, siger han til TV 2.

Først kom aftale, så kom forbud

Kravet om at betale kompensationen tilbage skyldes, at der siden landmændenes aftale med staten er kommet et forbud mod blandt andet at gøde og sprøjte de lavbundsjorde, der kaldes paragraf 3-arealer.

Lavbundsjorde har været mose eller eng og indeholder derfor planterester, som har optaget en masse kulstof. Kulstoffet bliver i jorden, medmindre den dyrkes som landbrugsjord. Så frigives kulstoffet til atmosfæren. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Landmændenes aftaler blev indgået i årene 2018 til 2021. Forbuddet trådte i kraft i sommeren 2022.

På grund af forbuddet faldt værdien af jorden, og Kammeradvokaten vurderede derfor, at den kompensation, landmændene havde fået, var i strid med EU’s regler om statsstøtte.

Men det er "helt useriøst", mener Henrik Dalgaard fra Aars.

- Jeg fik godkendt det her projekt i 2019, og jeg kan ikke bruge det til noget, at man så bagefter laver en ny lov om, at vi ikke må gøde jorden, og at min indgåede aftale om kompensation ikke gælder, siger han.

Derfor er lavbundsjord vigtig for klimaet

I dag bliver der dyrket 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark.

Det udleder 5,7 millioner tons CO2 om året, fordi jorden afgiver CO2, når den bliver dyrket.

Det svarer til knap 40 procent af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.

Det er Folketingets ambition at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift. Den skal i stedet oversvømmes, så den kan lagre CO2.

Det er for at indfri klimamålene.

På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn til udtagning af cirka 30.400 hektar lavbundsjorder, men blot 187 hektar af dem er gennemført.

Som Poul Henningsen fra Nibe siger det:

- Hvis du sælger din bil og får en okay pris for den, så kan køberen ikke komme tilbage tre år senere og sige, at du har fået for meget for den og skal betale tilbage. Det er himmelråbende forkert, at vi skal betale for deres fejl.

Klar til at hive staten til retten

Landmændene får opbakning fra deres brancheforening. Landbrug og Fødevarer kalder kravet om tilbagebetaling dybt urimeligt og "et meget stort tillidsbrud".

- Vi var helt vantro, da vi så det her tilbagebetalingskrav første gang, og tænkte, at det måtte være en fejl. Det er så åbenlyst urimeligt – og også undergravende for alle de grønne projekter, som myndighederne gerne vil lave, siger miljødirektør Anders Panum Jensen.

Det er en dybt beklagelig situation

Bettina Helle Jensen, kontorchef i Miljøstyrelsen

Landbrug og Fødevarer "appellerer kraftigt" til at myndighederne trækker kravene tilbage. Ellers kan det få store konsekvenser for den grønne omstilling af landbruget, vurderer brancheorganisationen.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende, og derfor er vi også meget opsatte på at få myndighederne til at trække de her krav tilbage. Hvis de ikke gør det, så må vi jo se på muligheden for at tage retlige skridt, siger Anders Panum Jensen fra Landbrug og Fødevarer.

Udtagning af lavbundsjord er en af de ting, landbruget kan gøre for at mindske CO2-udledningen. Foto: Henrik Jensen / TV 2

Men landmændene må jo ikke sprøjte og gøde den her jord længere, så den har jo også tabt værdi for dem. Er det så ikke rimeligt nok, at de ikke skal kompenseres for en værdi, som jorden ikke har længere?

- Altså, det må jo være den aftale, man har lavet på aftaletidspunktet, der gælder, fastholder han.

- Landmanden kunne jo også have solgt jorden til nogle andre på det tidspunkt. At forholdene og lovgivningen ændrer sig efter flere år bør ikke kunne undergrave den aftale, der er indgået.

Styrelser fastholder kravene

Hverken Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen har ønsket at stille op til interview.

Det er dem, der har lavet fejlen. Så må de også betale ved kasse ét

Niels Dahl, landmand

Begge styrelser kalder det en "dybt beklagelig situation" i skriftlige svar til TV 2.

- Vi har som myndighed erkendt, at det er en fejl i vores forvaltning, der har resulteret i, at en gruppe af lodsejere enten er blevet overkompenseret og derfor bliver mødt med et tilbagebetalingskrav eller er blevet stillet en for høj kompensation i udsigt, der nu reguleres til den korrekte sats, siger Lars Solskov Lind, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.

- Man skal som borger og virksomhed kunne stole på de aftaler, som man indgår med myndighederne, fortsætter han.

Derfor har begge styrelser sammen med Kammeradvokaten "grundigt" undersøgt, om der kunne være andre løsninger end et tilbagebetalingskrav til landmændene.

- Desværre er konklusionen, at der i de berørte sager er sket overkompensation, og at vi som myndighed er forpligtet efter EU-retten til at kræve overkompensationen tilbagebetalt, skriver Bettina Helle Hensen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

En aftale er en aftale

Derudover oplyser Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen, at de arbejder på at etablere en ny tilskudsordning i 2024, hvor de ramte landmænd vil kunne søge erstatning – en såkaldt de minimis-støtte – i stedet.

Det er dog ikke alle landmændene, der kan blive omfattet af den ordning. Og sådan en støtte vil maksimalt blive på 150.000 kroner. Også selvom hele affæren har kostet landmændene langt mere.

De står nu tilbage med både en regning og jord, de ikke må bruge til noget.

Landmanden Niels Dahl giver ikke meget for løfterne om en ny tilskudsordning.

- Det er til ingen nytte. Det er dem, der har lavet fejlen. Så må de også betale ved kasse ét, siger han.

Henrik Dalgaard fra Aars er heller ikke imponeret.

- Få nu lige ryddet op i den ordning, der er, inden de skal overbevise os om, at vi skal hoppe på en ny. Vi skal have genskabt tilliden.


Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.