Chokerede landmænd skal betale hundredetusindvis af kroner tilbage til staten
Foto: Henrik Jensen / TV 2
Det er tre år siden, at landmand Henrik Dalgaard tog 15 hektar af sin landbrugsjord ud af drift og derfor fik kompensation af staten. Nu kræver den størstedelen af pengene tilbage.
Staten løber fra en klar aftale, lyder opråbet fra landmænd over hele landet. Ansvarlige styrelser kalder det en "dybt beklagelig situation".
Henrik Dalgaard fik 400.000 kroner i kompensation af staten, da han for tre år siden tog mere end 15 hektar af sin landbrugsjord ved Aars permanent ud af drift.
Jorden skulle i stedet udtages til et klimaprojekt.
Men dette efterår fik han så et brev fra Miljøstyrelsen. Der stod, at han skulle betale 305.000 kroner tilbage. Plus 11 procent i renter – cirka 30.000 kroner.
Henrik Dalgaard har ikke mulighed for at træde ud af aftalen igen.
- Det er jo helt uhørt, helt hovedløst. Altså to parter har indgået en aftale, og så vil de have 11 procent i rente på et beløb, jeg var berettiget til i forhold til den aftale, siger Henrik Dalgaard.
- Det er så stort et tillidsbrud i forhold til den måde, vi gør tingene i Danmark. Det håber jeg, at man får lavet om.
Flere hundrede landmænd ramt
Op mod 280 landmænd får i disse uger – ligesom Henrik Dalgaard – besked fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen om, at de hver især skal betale op til flere hundrede tusinde kroner tilbage til staten.
Hvis du sælger din bil for en okay pris, så kan køberen ikke komme tilbage tre år senere og sige, at du har fået for meget
Poul Henningsen, landmand
Det sker, fordi myndighederne mener, at landmændene har fået for mange penge for den lavbundsjord, som de for flere år siden – mod kompensation – har overgivet til staten som led i den grønne omstilling.
Men nu skal landmændene altså betale store dele af pengene tilbage, selvom jorden for længst er taget ud af brug, og landmændene ikke får den igen.
Niels Dahl, der bor ved Halkær Bredning i Himmerland fik et chok, da han åbnede sin e-Boks.
- Jeg har ikke sovet i to nætter, efter jeg fik brevet, fortæller han.
Niels Dahl skal betale omkring 200.000 kroner tilbage, efter at han for tre år siden indgik en aftale med staten om at udtage syv hektar af sin jord.
- En aftale bør være en aftale. Min retsbevidsthed har tidligere ligget på en ni-ti stykker, og den er nok nede på en til to-stykker nu, siger han.
Regning på 384.000 kroner
Poul Henningsen, der driver landbrug ved Nibe, fik på samme måde i 2020 udbetalt 535.000 kroner fra staten, da han gik med til at udtage 20 hektar af sin jord.
Jord, som han altså ikke længere må gøde, sprøjte eller omlægge.
Nu skal han betale mere end 384.000 kroner tilbage til Miljøstyrelsen.
Vi var helt vantro, da vi så det her tilbagebetalingskrav første gang
Anders Panum Jensen, miljødirektør, Landbrug og Fødevarer
Og Jesper Rasmussen, der også er landmand ved Nibe, skal nu betale knap 77.000 kroner tilbage af de 118.000 kroner, han fik i kompensation for at afgive sin lavbundsjord.
- Jeg blev først vred, så fortørnet. Jeg gik ind i det her projekt for at vise velvilje og også for at være sikker på, at jorden ikke blev opdyrket. Så jeg føler mig trådt på, siger han til TV 2.
Først kom aftale, så kom forbud
Kravet om at betale kompensationen tilbage skyldes, at der siden landmændenes aftale med staten er kommet et forbud mod blandt andet at gøde og sprøjte de lavbundsjorde, der kaldes paragraf 3-arealer.
Landmændenes aftaler blev indgået i årene 2018 til 2021. Forbuddet trådte i kraft i sommeren 2022.
På grund af forbuddet faldt værdien af jorden, og Kammeradvokaten vurderede derfor, at den kompensation, landmændene havde fået, var i strid med EU’s regler om statsstøtte.
Men det er "helt useriøst", mener Henrik Dalgaard fra Aars.
- Jeg fik godkendt det her projekt i 2019, og jeg kan ikke bruge det til noget, at man så bagefter laver en ny lov om, at vi ikke må gøde jorden, og at min indgåede aftale om kompensation ikke gælder, siger han.
Derfor er lavbundsjord vigtig for klimaet
I dag bliver der dyrket 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark.
Det udleder 5,7 millioner tons CO2 om året, fordi jorden afgiver CO2, når den bliver dyrket.
Det svarer til knap 40 procent af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser.
Det er Folketingets ambition at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift. Den skal i stedet oversvømmes, så den kan lagre CO2.
Det er for at indfri klimamålene.
På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn til udtagning af cirka 30.400 hektar lavbundsjorder, men blot 187 hektar af dem er gennemført.
Som Poul Henningsen fra Nibe siger det:
- Hvis du sælger din bil og får en okay pris for den, så kan køberen ikke komme tilbage tre år senere og sige, at du har fået for meget for den og skal betale tilbage. Det er himmelråbende forkert, at vi skal betale for deres fejl.
Klar til at hive staten til retten
Landmændene får opbakning fra deres brancheforening. Landbrug og Fødevarer kalder kravet om tilbagebetaling dybt urimeligt og "et meget stort tillidsbrud".
- Vi var helt vantro, da vi så det her tilbagebetalingskrav første gang, og tænkte, at det måtte være en fejl. Det er så åbenlyst urimeligt – og også undergravende for alle de grønne projekter, som myndighederne gerne vil lave, siger miljødirektør Anders Panum Jensen.
Det er en dybt beklagelig situation
Bettina Helle Jensen, kontorchef i Miljøstyrelsen
Landbrug og Fødevarer "appellerer kraftigt" til at myndighederne trækker kravene tilbage. Ellers kan det få store konsekvenser for den grønne omstilling af landbruget, vurderer brancheorganisationen.
- Vi har aldrig oplevet noget lignende, og derfor er vi også meget opsatte på at få myndighederne til at trække de her krav tilbage. Hvis de ikke gør det, så må vi jo se på muligheden for at tage retlige skridt, siger Anders Panum Jensen fra Landbrug og Fødevarer.
Men landmændene må jo ikke sprøjte og gøde den her jord længere, så den har jo også tabt værdi for dem. Er det så ikke rimeligt nok, at de ikke skal kompenseres for en værdi, som jorden ikke har længere?
- Altså, det må jo være den aftale, man har lavet på aftaletidspunktet, der gælder, fastholder han.
- Landmanden kunne jo også have solgt jorden til nogle andre på det tidspunkt. At forholdene og lovgivningen ændrer sig efter flere år bør ikke kunne undergrave den aftale, der er indgået.
Styrelser fastholder kravene
Hverken Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen har ønsket at stille op til interview.
Det er dem, der har lavet fejlen. Så må de også betale ved kasse ét
Niels Dahl, landmand
Begge styrelser kalder det en "dybt beklagelig situation" i skriftlige svar til TV 2.
- Vi har som myndighed erkendt, at det er en fejl i vores forvaltning, der har resulteret i, at en gruppe af lodsejere enten er blevet overkompenseret og derfor bliver mødt med et tilbagebetalingskrav eller er blevet stillet en for høj kompensation i udsigt, der nu reguleres til den korrekte sats, siger Lars Solskov Lind, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
- Man skal som borger og virksomhed kunne stole på de aftaler, som man indgår med myndighederne, fortsætter han.
Derfor har begge styrelser sammen med Kammeradvokaten "grundigt" undersøgt, om der kunne være andre løsninger end et tilbagebetalingskrav til landmændene.
- Desværre er konklusionen, at der i de berørte sager er sket overkompensation, og at vi som myndighed er forpligtet efter EU-retten til at kræve overkompensationen tilbagebetalt, skriver Bettina Helle Hensen, kontorchef i Miljøstyrelsen.
En aftale er en aftale
Derudover oplyser Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen, at de arbejder på at etablere en ny tilskudsordning i 2024, hvor de ramte landmænd vil kunne søge erstatning – en såkaldt de minimis-støtte – i stedet.
Det er dog ikke alle landmændene, der kan blive omfattet af den ordning. Og sådan en støtte vil maksimalt blive på 150.000 kroner. Også selvom hele affæren har kostet landmændene langt mere.
De står nu tilbage med både en regning og jord, de ikke må bruge til noget.
Landmanden Niels Dahl giver ikke meget for løfterne om en ny tilskudsordning.
- Det er til ingen nytte. Det er dem, der har lavet fejlen. Så må de også betale ved kasse ét, siger han.
Henrik Dalgaard fra Aars er heller ikke imponeret.
- Få nu lige ryddet op i den ordning, der er, inden de skal overbevise os om, at vi skal hoppe på en ny. Vi skal have genskabt tilliden.