Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Drabssigtet lod sig afhøre tre gange uden forsvarer

Foto: Politifoto/Scanpix

Han var "målløs" og anede intet om drabet på Hanne With, sagde drabssigtet og afviste nogensinde at have været hos en prostitueret.

De ansatte på et slagteri i Nordjylland anede ikke, at de var vidner til danmarkshistorie, da politiet tirsdag formiddag klokken 10.15 anholdt en af deres kolleger på arbejdspladsen.

Politiet havde med gamle dna-spor og nye efterforskningsmetoder fundet frem til en mand, efterforskerne mente kunne være gerningsmanden bag et 34 år gammelt, uopklaret drab, hvor en ung kvinde blev stukket, kvalt og dræbt i sin lejlighed i København.

Inde på slagteriet blev den 53-årige slagteriarbejder præsenteret for en sigtelse, der lød på, at han skulle have dræbt 23-årige Hanne With i København i de tidlige morgentimer nytårsnat i 1990, og han blev vejledt om, at han havde ret til en forsvarer, ret til ikke at udtale sig – og at det ville blive lydoptaget, hvis han alligevel valgte at sige noget.

Han afviste at have brug for en forsvarer. Og han ville gerne svare på spørgsmål.

Nægter sig skyldig

Den 53-årige forklarede, at han var uskyldig, og at han var meget overrasket over anholdelsen. Han kunne ikke forstå, at politiet kom og sagde sådan noget.

- Det lød helt i hampen. Det kunne han ikke forholde sig til. Det kom som et chok, sagde den sigtede ifølge specialanklager Søren Harbo, der læste op fra forklaringen under et grundlovsforhør i dommervagten i København dagen efter anholdelsen.

En sigtet skal umiddelbart efter anholdelsen oplyses om, at han ikke behøver at udtale sig – men gør han det alligevel, kan det sagte som udgangspunkt anvendes i retten.

Forsvarer advarer om at "famle i blinde"

Den sigtedes beskikkede forsvarer, Søren Bech, har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til den konkrete sag.

Men helt generelt mener han, at en sigtet ikke bør udtale sig til politiet, før vedkommende har talt med en forsvarer.

- Hvis man sidder i den situation og ikke har en forsvarer, så aner man ikke, hvilket materiale politiet har, siger Søren Bech.

Er der en forsvarer til stede, vil forsvareren derimod bede om at se, hvad politiet ligger inde med, inden klienten udtaler sig.

- Klienten risikerer at famle rundt i blinde, hvis han er alene, siger Søren Bech.

Kriminel fortid

Den nu drabssigtede mand mente imidlertid ikke, at han havde brug for en advokat.

Han forklarede til en efterforsker fra Københavns Politi, der var taget til Nordjylland for at deltage ved anholdelsen, at han havde været kriminel i sine unge dage. Men det havde han længe været ude af.

Han havde boet det meste af sit liv omkring Ebeltoft, Grenaa og Randers, men han gjorde tjeneste i Søværnet, da 1989 blev til 1990.

Og jo, han havde været i København netop dén nytårsnat, da Hanne With blev dræbt på Nørrebro.

Tom for ord

I forhold til selve sigtelsen var den 53-årige tom for ord, som han sagde.

- Afhørte var målløs, læste anklager Søren Harbo op fra afhøringen dagen efter.

Han kunne slet ikke forstå, hvad politiet ville ham.

Den anholdte 53-årige slagteriarbejder skulle kort efter anholdelsen køres fra slagteriet til København, og han lovede, at han ville tale videre med efterforskeren, når de kom ud i bilen.

Men inden den 53-årige kørte med politiet fra slagteriet, blev der taget et såkaldt mundskrab.

En dna-prøve, som i al hast skulle analyseres og sammenlignes med dna-materiale, politiets teknikere havde sikret fra det, de mener er Hanne Withs bukser.

Fundet dræbt på gulvet

Hanne With blev et par timer inde i 1990 fundet blodig og afklædt på stuegulvet i den lejlighed, hun delte med sin kæreste. Ved hende lå et par cowboybukser og flere trøjer – ligesom et par blodige herreunderbukser er nævnt i gerningstedsundersøgelsen.

Der var blodspor på skuffer, som kunne tyde på, at en gerningsmand med blodige hænder havde ledt efter noget efter drabet. Men dengang var dna i sporsikring ikke noget, man havde erfaring med i Danmark, og potentielt vigtige beviser findes ikke længere.

Det står ikke klart, om underbukserne er gemt, men fire hundredekronesedler, som politiet fandt skjult bag en gasmåler, er ikke længere blandt de opbevarede beviser.

De blev undersøgt for fingeraftryk, men der var ikke nogen brugbare, og derfor blev pengene overført til skifteretten, så de kunne indgå i boet efter Hanne With.

Hvorfor sedlerne ikke længere findes, kom ikke frem under retsmødet onsdag, men Københavns Politi har senere oplyst detaljerne til TV 2.

Gennem årene har en af politiets teorier været, at gerningsmanden efter drabet kunne have ledt efter de 400 kroner, som han havde betalt for aftalen med Hanne With.

Blodige spor i buksernes fire lommer understøtter teorien, mente anklager Søren Harbo under grundlovsforhøret i Københavns Byret.

Andet forhør var i bilen

Ude i bilen tirsdag formiddag blev den 53-årige slagteriarbejder for anden gang vejledt om sine rettigheder, men han mente stadig, at han ikke havde brug for en forsvarer.

Og afhøringen fortsatte.

På lydoptagelsen kan man høre støj fra bilen, forklarede anklageren under grundlovsforhøret. Men ordene er til at forstå.

Den sigtede forklarede, at han aftjente sin værnepligt i Søværnet. Han havde meldt sig frivilligt, efter at han i første omgang havde trukket frinummer. Han gjorde tjeneste på fregatten Olfert Fischer. De var 90 værnepligtige.

Han forklarede, at han den nytårsaften havde opvasketjansen, men da han var færdig, fik han lov at tage i byen. Han tog på værtshuset Lades Kælder sammen med en kammerat fra skibet. Men på et tidspunkt var de kommet væk fra hinanden.

Var aldrig i en lejlighed

Han var fuld og gik hele turen tilbage til Holmen, hvor skibet lå.

Han havde aldrig været på Fensmarksgade på Nørrebro, hvor Hanne With blev dræbt i sin lejlighed. Faktisk havde han ikke på noget tidspunkt i de ni måneder, han var i Søværnet, besøgt nogen private hjem i København, forklarede han.

Han havde ikke boet i København på andre tidspunkter, og han kendte ikke byen særlig godt.

Han kendte til Istedgade, hvor han fik lavet en tatovering engang.

Men han var ikke bekendt med, at der var prostituerede omkring Skelbækgade, forklarede han til politimanden, der optog deres samtale i bilen.

En taxachauffør samlede to personer op, og signelamentet stemmer overens med Hanne Withs signalement og dit signalement

Dommer, Københavns Byret 2024

Det kan vise sig som en relevant detalje, for få dage efter drabet i 1990 fortalte en taxachauffør til politiet, at han nytårsnat havde samlet en ung mand op nær Lades Kælder og kørt ham til Skelbækgade, fordi manden ville have kontakt med en prostitueret.

Det var på samme tidspunkt, hvor Hanne With havde forladt sin kæreste på Københavns Hovedbanegård få hundrede meter væk for at trække og lave nogle penge.

Derefter kørte chaufføren dem ifølge politiets teori til Nørrebro og satte dem af nær drabsstedet på Fensmarksgade.

Chaufføren hørte, at de aftalte en pris på 400 kroner.

- En taxachauffør samlede to personer op, og signalementet stemmer overens med Hanne Withs signalement og dit signalement, sagde dommeren til den 53-årige i Københavns Byret onsdag.

En hasteprøve til næsten 100.000 kroner

Når politiet undersøger dna-spor, tager det almindeligvis både dage og uger at få prøverne gennem systemet. Men allerede omkring syv en halv time efter at den 53-årige slagterimedarbejder havde fået taget et mundskrab på slagteriet i Nordjylland, kom resultatet.

En hasteprøve koster næsten 100.000 kroner, men det var vigtigt at få resultatet, inden den anholdte skulle fremstilles i grundlovsforhør senest 24 timer efter anholdelsen.

Politiet havde bedt om et hurtigt svar, og det fik man.

Stærkest muligt dna-bevis

Ifølge Retsmedicinsk Institut var der fundet dna, som med den størst mulige sandsynlighed stammede fra den 53-årige, fem steder i og omkring lommerne i den dræbte Hanne Withs cowboybukser.

Desuden var der dna med et mindre sammenfald på et blodigt antennekabel, som lå hen over stuegulvet nær den dræbte.

Den drabssigtede blev endnu engang vejledt om sine rettigheder, og for tredje gang talte han om nytårsnat 1990. Uden at bede om en forsvarer.

Han afviste, at dna-materialet kunne stamme fra ham.

Og han havde han i øvrigt aldrig nogensinde været sammen med en prostitueret.

Mødte klient lige før grundlovsforhør

Da grundlovsforhøret begyndte i Københavns Byret onsdag morgen lidt efter klokken 9.30, mødte forsvarer Søren Bech den 53-årige slagteriarbejder.

Kort efter at sigtelsen var læst op, bad han dommeren om noget tid, så han for første gang kunne tale med sin klient om sagen.

Den drabssigtede slagteriarbejder blev ført ud, og retsmødet blev afbrudt i en halv time, mens de talte sammen.

Tilbage i retten oplyste Søren Bech, at hans klient gerne ville lade sig afhøre.

En sigtet har ret til ikke at udtale sig – også under grundlovsforhøret. Men havde han valgt at holde på den ret, kunne anklageren have læst alle forklaringerne fra dagen før op i deres fulde længde.

Fængslet på særlig bestyrket mistanke

Efter et næsten seks timer langt grundlovsforhør blev den sigtede 53-årige slagteriarbejder varetægtsfængslet i 27 dage frem til 5. marts.

Retten fandt, at der er særlig bestyrket mistanke om, at han kan være skyldig i den rejste sigtelse.

Under retsmødet stillede forsvarer Søren Bech tvivlende spørgsmål til, hvorfor politiet ikke var i besiddelse af eller havde taget dna-prøver på de 400 kroner, der dengang blev fundet i lejligheden, ligesom der ikke fremgik noget om undersøgelser af de blodige herreunderbukser.

Kunne de ikke stamme fra en helt anden person – en helt anden gerningsmand?

Desuden manglede han oplysninger om, hvorvidt de 34 år gamle bukser, som måske tilhørte Hanne With, havde været opbevaret forsvarligt.

Sigtelsen for drab

Sigtelsen mod den 34-årige lyder på, at han er:

... sigtet for manddrab efter straffelovens paragraf 237 ved 1. januar 1990 fra cirka klokken 01.15 til cirka klokken 02.10 i lejligheden i Fensmarkgade 39 2. sal at have dræbt Hanne With, idet han udsatte hende for slag og spark, stak og snittede hende talrige gange med en skruetrækker og en kniv, hvorved hun blandt andet fik en 14 centimeter lang snitlæsion på forsiden af halsen, ligesom han kvalte hende, alt hvorved With afgik ved døden.

Læs hele livebloggen fra grundlovsforhøret - samt svar på en række spørgsmål fra læserne HER.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.