Efter mødet med sin far var han tæt på at fortryde det hele, men så fik han et vigtigt brev
Foto: Bermuda / TV 2
Christian Engholm Andersen ville langt hellere have vidst, at han ikke havde nogen far. - Så var jeg i hvert fald ikke blevet lige så ked af det, siger han.
Selvom vejen var lang og hård for Christian Engholm Andersen, mener han i dag, at det var det hele værd.
Vær opmærksom: I denne artikel afsløres dele af andet afsnit af 'De forsvundne fædre'.
2. maj 2023 kulminerede 25 års søgen for Christian Engholm Andersen.
Siden han var 11 år, har han ledt efter sin biologiske far. Og den dag – på sin 35-årsfødseldag for at det ikke skal være løgn – fik han den største fødselsdagsgave nogensinde.
Der kom nemlig svaret på den dna-test, han havde lavet med sine to halvbrødre. Og der var ingen tvivl.
Med 99,98 procent sikkerhed var de halvbrødre. Deres far var hans far.
- Sådan! Det er jeg glad for. Det er lækkert, jublede Christian Engholm Andersen som det allersidste i tirsdagens afsnit af 'De forsvundne fædre'.
Men siden har han faktisk været tæt på at fortryde det hele.
For selvom både hans far og hans søskende skrev tilbage den dag, han fortalte dem den store nyhed, så blev der stille igen.
Faktisk blev der stille i rigtig mange måneder. Og det satte sig i Christian Engholm Andersen.
Var det kampen værd?
Følelsen var værst i december 2023. Faktisk sagde Christian Engholm Andersen på det tidspunkt til sin kæreste, at han måske havde fortrudt det hele.
Han begyndte i hvert fald at tvivle på, om kampen overhovedet havde været det værd.
- For jeg hørte jo ikke noget fra dem, siger han og begynder at græde.
Forud for det var han blevet blankt afvist af sin biologiske far, da han rejste til Belgien for at opsøge ham.
Tv-holdet havde fortalt Christian Engholm Andersen, at hans far ikke ønskede at tage en dna-test. Og han ønskede heller ikke at møde ham.
Men alligevel havde Christian Engholm Andersen et spinkelt håb om, at hans far måske ville skifte mening, hvis han så ham.
Sådan gik det bare ikke.
Anynomisering
Christian Engholm Andersens biologiske far og halvsøskende har ikke ønsket at medvirke i 'De forsvundne fædre'. Derfor er de anonymiseret i programmet og i denne artikel.
En kold klud i ansigtet
Da Christian Engholm Andersen pludselig bankede på hans dør tilbage i oktober 2022, trak hans far først gardinet til side i det store panoramavindue.
Og han blev helt hvid i ansigtet, da han fik øje på Christian. Tv-holdet havde vist ham mange billeder af hans mulige søn. Derfor kunne han genkende ham.
- Du er kørt så langt for ingenting, sagde han ifølge Christian Engholm Andersen som det første, da han langsomt åbnede døren.
De ord ramte som en kold klud i ansigtet.
To dage senere fik Christian Engholm Andersen dog alligevel mulighed for at gå en tur langs vandet med sin far. De talte nok sammen i tre kvarter. Han var flink og spurgte meget ind.
På det tidspunkt vidste de ikke med sikkerhed, om de var far og søn. Men selv hvis de var, husker Christian Engholm Andersens sin fars forudsigelse. For han kunne ifølge Christian ikke forestille sig, at de ville få meget kontakt.
Og han rykkede sig ikke.
Han ønskede stadig ikke at lave en dna-test, og Christian Engholm Andersen måtte ikke engang tage et billede af de to sammen.
- Jeg blev afvist igen. Og endda af min rigtige far. Det gjorde mere ondt, end jeg havde regnet med. For jeg havde håbet på, at han ville mig, siger Christian Engholm Andersen om mødet i dag.
Dog fik han noget andet med hjem til Danmark.
Inviteret på sushi og champagne
I løbet af sine dage i Belgien blev Christian Engholm Andersen inviteret hjem til to af sine fire halvsøskende.
Den ene var meget skeptisk, men den anden bød på aftensmad – endda sushi og champagne. Christian Engholm Andersen mødte også hans børn.
- Så hos ham blev jeg taget virkelig godt imod, siger han.
Da Christian Engholm Andersen senere kunne fortælle, at de faktisk var halvsøskende, skrev en af han søskende: "OMG", mens to andre bød ham velkommen til familien, og at de håbede, at de ville ses i fremtiden.
Det betød og betyder stadig meget for Christian Engholm Andersen.
Men han blev alligevel i tvivl om, hvorvidt de faktisk mente det. Og det var den tvivl, der kulminerede i december 2023.
Men pludselig modtog han et brev i sin postkasse.
- Det varmede sindssygt
Faktisk var det et julekort, men det nåede først frem midt i januar 2024.
Det var fra en af hans brødre, som ønskede god jul og godt nytår. Han skrev også, at han ønskede Christian og hans familie alt det bedste.
- Det varmede sindssygt, og det betød mere end at få en besked på Messenger. For det kan alle sende. Men at få et fysisk brev var for mig en bekræftelse på, at de gerne ville mig, siger Christian Engholm Andersen.
Og det var ikke den eneste hilsen, han fik.
Jeg har et stort håb om, at min far og jeg skal nok komme til at møde hinanden en gang eller to mere i livet
Christian Engholm Andersen
Flere af hans søskende skrev god jul og godt nytår på Facebook. Og siden har de spurgt, hvordan det går, og om han er kommet godt ind i det nye år.
- Så jeg føler mig ikke afvist længere, siger han.
Christian Engholm Andersen håber, at han med tiden kan opbygge et venskab til sine søskende. Flere af dem har i hvert fald sagt, at han er velkommen i Belgien, og at de gerne tager ham og hans familie med ud for at spise belgiske vafler.
Med hans far er det mere kompliceret, selvom der også er godt nyt på den front.
En uåbnet besked i indbakken
Til jul fik Christian Engholm Andersen også en julehilsen fra sin far, og de to har skrevet lidt sammen siden.
To gange har hans far nu spurgt, hvordan det går med Christian og hans familie. Og da dette interview bliver lavet, ligger der en besked fra ham i Christians indbakke.
Faktisk har den ligget der i tre uger, men Christian Engholm Andersen har ikke åbnet den endnu.
Hvorfor har du ikke læst beskeden?
- Jamen, jeg ved det ikke. Jeg føler nok, at hvis jeg åbner den med det samme, så er jeg lidt mere desperat end ham. Så jeg vil ikke sige, at det er for at passe på mig selv. Det er nok mere for, at han ikke skal føle sig overrumplet, siger han.
Samtidig skal Christian Engholm Andersen også finde ud af, hvad han selv vil med det hele. For det er en helt ny virkelighed, han skal forholde sig til. At han faktisk ved, hvem faren er.
Det er på en måde en befrielse, at han ikke skal lede længere. Men han føler alligevel stadig, at han mangler svar fra sin nye familie.
- Jeg aner stadig ikke, hvem min far er, og hvad han render og laver. Men efter at han nu vil mig lidt, er jeg begyndt at have en forhåbning om, at vi kan have kontakt, og at jeg kan lære ham at kende, siger han.
I dag har Christian Engholm Andersen da også et helt klart svar, når det kommer til, om han har fortrudt det hele. For det har han på "ingen mulig måde".
- Jeg har et stort håb om, at min far og jeg skal nok komme til at møde hinanden en gang eller to mere i livet. Og skrive sammen, siger han.
Der er i hvert fald gode takter.
Se 'De forsvundne fædre' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller på TV 2 Play.