Klimaet er rykket ind på den danske kommunalpolitiske dagsorden.
Fire ud af ti danskere mener, at kommunerne gør enten for lidt eller alt for lidt for den grønne omstilling.
Det viser en Megafon-måling, lavet for TV 2 i forbindelse med kommunalvalget.
Særligt at få busser og kommunale biler til at køre på el, flere ladestandere og p-pladser til elbiler og plantning af ny skov er det, der står højt på dagsordenen.
De tre emner mener omkring halvdelen af de adspurgte er vigtigst for den grønne kommunale omstilling.
Kan være afgørende for kandidater
At det netop er de tre emner, der topper manges liste, drejer sig om, at det er noget konkret i en stor debat. Det mener Ulrik Kjær, der er professor og kommunalforsker på SDU, eksempelvis gør sig gældende for et træ, som kommunen planter.
- Et træ er noget, der kan ses eller ikke ses, siger han.
Tendensen viste sig allerede i 2019 ved det folketingsvalg, der blev kendt som "klimavalget". Men nu mener Ulrik Kjær, at temaet "i den grad har sat sig" både globalt, nationalt og kommunalt.
Han tvivler på, at klimadebatten kan afgøre, hvilke partier der ender med flertal i forskellige byråd. Til gengæld tror han, at de grønne spørgsmål kan spille en stor rolle for enkelte kandidater.
Du kan tage Kandidattesten for din kommune i dette link
Virkeligheden tryktester
Selvom mange klimaspørgsmål kræver globale svar, har kommunerne også en rolle at spille i klimaspørgsmålet, siger Ulrik Kjær.
Han peger på, at kommunerne ud over skovplantning og elektrisk transport kan have fokus på biodiversitet, affaldssortering og kystsikring.
Men de gode klimaintentioner kan støde på problemer, når de møder virkeligheden i kommunerne.
- Det er en tryktest – når for eksempel skovplantning koster et antal hjemmehjælpstimer. Så får man en reel politisk diskussion af, hvor langt man vil gå for den grønne omstilling, siger Ulrik Kjær.
Målsætninger er mest værd, hvis de bliver nået
Det er blandt andet sket i både Odense og Aarhus Kommune, som er bagud med deres målsætninger om skovrejsning.
Byrådet i Aarhus besluttede i 2009, at der skulle være 3200 hektar mere skov i Aarhus i 2030. I de 12 år, som siden er gået, er der plantet 700 hektar.
Og selvom der er ni år, før målet skal være nået, er skovplantningen et billede på det, der tit sker i kommunal klimapolitik, lyder det.
Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man ikke, at målsætningerne er meget værd, hvis de ikke bliver realiseret.
- Det, som tæller for naturen og klimaet, er, at man når målene, siger Lars Midtiby, der er foreningens direktør.
Stop for skovfældning i 2030
Det er ikke kun danske kommunalpolitikere og vælgere, der har fokus på klimaet.
Lige nu er verdens statsledere samlet i skotske Glasgow til klimatopmødet COP26. Her blev der onsdag skrevet under på en aftale om at standse afskovning inden 2030 og genoprette Jordens skove.
85 procent af klodens samlede skovareal er omfattet af aftalen. Den omfatter skove med et samlet areal på over 33 millioner kvadratkilometer. Fra Canadas og Ruslands nordlige skove til de tropiske regnskove i Indonesien, Brasilien, Colombia og Den Demokratiske Republik Congo.
