Hun er en af Australiens mest kendte seriemordere.

Sjældent har en kriminalsag fået så meget opmærksomhed, som da Kathleen Folbigg i maj 2003 blev dømt for at have slået sine fire børn ihjel.

Men nu – 20 år senere – er en undersøgelse af sagen begyndt. Den kan måske få Folbigg frikendt for den forbrydelse, hun har afsonet to årtier for.

Helt centrale for undersøgelsen er to danske forskere: Mette Nyegaard og Michael Toft Overgaard, som er professorer i henholdsvis genetik og proteinvidenskab på Aalborg Universitet.

De har nemlig undersøgt en meget sjælden genfejl, som to af Kathleen Folbiggs børn havde. En genfejl, forskerne mener, der kan forklare børnenes død.

- Vi synes jo, at vores videnskabelige resultater taler sit helt tydelige sprog. Vi håber, at vi har kunnet formidle det så tydeligt som muligt, så dommeren kan tage stilling på et oplyst grundlag, siger Michael Toft Overgaard.

Natten til mandag dansk tid har han og Mette Nygaard været til høring i Sydney, hvor beviserne i sagen er fremlagt på ny.

Sjælden og ekstremt farlig genfejl

Forskerne blev over flere timer krydsforhørt i deres forskning. De fremlagde data og forklarede, at genfejlen kan forårsage forstyrrelser i hjerterytmen.

Den opstår, fordi der sker en mutation i proteinet kaldet calmodulin, som er essentiel for liv, og som er helt identisk hos mennesker og alle dyr med rygsøjler, forklarer Michael Toft Overgaard til TV 2.

Kathleen Folbigg er bærer af mutationen, og analyser af hælprøver fra børnene har vist, at Folbiggs to døtre, Sarah og Laura, havde arvet mutationen fra hende.

- Vi ved nu, at mutationer i calmodulin er ekstremt farlige, fordi de kan give hjerterytmeforstyrrelser og pludseligt hjertestop. Det vidste man ikke i 2003, da retssagen kørte første gang. I dag ville man med meget stor sandsynlighed sige, at mutationen var dødsårsagen hos dem, siger Mette Nyegaard.

Sønnerne Caleb og Patricks gener er også blevet undersøgt, og de har vist sig at være disponeret for epileptiske anfald, hvilket man forklarede Patricks død med, da han som det andet barn døde i 1991.

Dømt på baggrund af Meadows lov

Sagen begyndte i 1999, da en retsmediciner obducerede det fjerde barn, datteren Laura. Han fandt ud af, at de fire små søskende i løbet af ti år var døde pludseligt og uden forklaring.

Der var ingen tegn på mishandling, eller at børnene var blevet kvalt. Men retsmedicineren undrede sig og kontaktede politiet, som indledte en efterforskning og rettede mistanken mod moren Kathleen Folbigg.

Kathleen Folbigg blev anholdt og senere idømt 40 års fængsel for manddrab på tre af sine børn, Caleb, Sarah og Laura, samt uagtsomt manddrab på sønnen Patrick. Straffen blev senere nedsat til 30 år.

Retten lagde blandt andet vægt på en række citater fra Kathleen Folbiggs dagbog – og Meadows lov, som er baseret på professor Roy Meadows teori om, at ét spædbarns pludselige død er en tragedie, to dødsfald er mistænkeligt og tre er drab, medmindre andet kan bevises.

Kathleen Folbigg selv har hele tiden hævdet sin uskyld.

Forskere: Genet er den mest sandsynlige dødsårsag

Selvom Kathleen Folbigg er bærer af genet – og ikke er død – er hun ikke et levende bevis på, at genfejlen ikke er så farlig, mener Mette Nyegaard.

- Det svarer til, at man finder en person på 100 år, som har røget hele sit liv, og bruger det som bevis på, at rygning ikke er farligt. Vores data viser, at denne mutation er farlig og den mest sandsynlige dødsårsag, hvis en bærer af genet pludselig dør, siger professoren.

Undersøgelsen af Kathleen Folbiggs dom fra 2003 forløber over de næste tre uger, og den forventes afgjort i løbet af sommeren. Dommeren skal afgøre, om der i forskernes undersøgelser er så tungtvejende data, at Kathleen Folbiggs sag skal gå om. Hvis det sker, og hun bliver frikendt, kan der være tale om den største sag om justitsmord i nyere tid.

Men for Mette Nyegaard og Michael Toft Overgaard handler det ikke om at få Kathleen Folbigg benådet og løsladt.

- Vi er ikke aktivister for Kathleen Folbiggs skyld, vi er her i videnskabens navn, og for os er det vigtigt, at de data, vi fremviser, bliver forstået og taget alvorligt, så de kan indgå i det samlede billede af sagen. Vi er aktivister for videnskaben, siger hun.