Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk forsker forudser, det kan blive nødvendigt at slukke for strømmen

Eksperter forudser, at danskerne kan blive ramt af strømsvigt den kommende vinter. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Vi skal lave energisparekampagner i et omfang, som vi ikke kan forestille os, og alle skal tage ansvar, mener professor.

Mange danskere skal muligvis vænne sig til mørke rum og koldere stuer den kommende vinter.

For mangel på strøm kan blive et reelt og meget konkret problem i de danske hjem i løbet af det kommende halvår.

Vi skal finde mentaliteten fra oliekriserne i 1970'erne frem igen og spare på strømmen

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

Danmark – og hele Europa – står nemlig over for hidtil usete udfordringer med forsyningssikkerheden, hvilket betyder, at danskerne skal vænne sig til helt nye tider i forhold til vores strømforbrug.

Det mener to eksperter i energiforsyning, som TV 2 har talt med.

- Der er forhøjet risiko for mangel på strøm denne vinter, siger Klaus Winther, der er vicedirektør i Energinet og ansvarlig for systemdriften.

Der er ingen tvivl om, at en nedlukning for strømmen er det absolut sidste værktøj, vi har i skuffen

Klaus Winther, vicedirektør i Energinet

Han fastslår, at det ikke er sikkert, at det bliver virkelighed. Men overalt i Europa er elmarkederne præget af stor usikkerhed, høje priser og en stigende bekymring for forsyningssikkerheden den kommende vinter.

- Derfor bliver vi nødt til at tage situationen alvorligt, pointerer Klaus Winther.

I Danmark er det Energinet, der har det overordnede ansvar for at sikre, at produktionen af el og forbrug stemmer overens.

Den yderst eftertragtede el

Den nedslående melding fra vicedirektøren kommer i en tid, hvor hele Europa er presset mere end nogensinde før i forhold til tårnhøje elpriser og et trængt elmarked.

Det har ført til mangel på strøm, som ifølge Klaus Winther primært kan tilskrives tre forhold, der har gjort sig gældende de seneste måneder:

1) Stop af russisk gas til Europa

2)Vejret – i form af den meget varme og tørre sommer

3) Tekniske udfordringer på udenlandske kraftværker

Han forklarer, at situationen på de europæiske elmarkeder for tiden er meget anstrengt. Alle lande oplever, at produktionskapaciteten har svært ved at følge med efterspørgslen, hvilket betyder, at strømmen bliver væsentligt dyrere.

- Produktionen af el kan ikke følge med efterspørgslen, og det øger sandsynligheden for et strømsvigt, siger Klaus Winther.

Hvorfra får vi strøm i Danmark?

Strømmen på det danske elnet stammer fra flere forskellige energikilder:

  • Vindmøller.
  • Centrale kraftvarmeanlæg, som eksempelvis bruger kul, olie, halm og naturgas.
  • Decentrale kraftvarmeanlæg, som eksempelvis benytter gas og alternative energikilder som biomasse og affald.
  • Import af el fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland – produceret blandt andet ved hjælp af vandkraft.
  • Køb af el fra private producenter og industrielle værker fra såvel ind- og udland.
  • Solceller.

Kilde: Energinet.dk

Før det kommer så vidt, forsikrer vicedirektøren, at Energinet vil gøre alt, hvad man kan, for at sikre, at de danske forbrugere – på trods af høje priser og knap forsyning – alligevel har strøm i stikkontakten.

Vejret kan blive afgørende

De færre leverancer af naturgas fra Rusland til Europa har været den vigtigste faktor for manglen på strøm, da mange europæiske kraftværker netop bruger naturgassen, som omdannes til strøm.

Desuden har den meget varme sommer – specielt i Sydeuropa – rent praktisk betydet, at mange floder er udtørret, og dermed er det blevet sværere at sejle blandt andet kul og olie til kraftværkerne.

Ikke mindst på Rhinen, der er et knudepunkt for europæisk trafik af råvarer til anlæggene.

Endelig har flere kraftværker over sensommeren været taget ud af drift for at blive klargjort til vinteren – blandt andet flere atomkraftværker i Frankrig.

- Der er mange faktorer, som rammer os i øjeblikket, og vi befinder os i en næsten perfekt storm, forklarer Klaus Winther.

Energinets vicedirektør er bekymret for, at Danmark kan stå over for en kold og langvarig vinter. For dermed vil risikoen for mangel på strøm være større, end hvis vi får en lun vinter med masser af vind og blæst.

Sverige kan også blive ramt af strømsvigt

Hos vores svenske naboer mod øst findes der også en regulær bekymring for mangel på strøm den kommende vinter.

Risikoen, for at der kan forekomme en afbrydelse af elektriciteten denne vinter, er steget og gået fra "lav" til "reel", og det er særligt i den sydlige del af Sverige, at der kan forekomme mangel på el.

Det siger den strategiske driftschef for Svenska Kraftnät, Erik Ek, som er myndigheden med ansvaret for en sikker elforsyning hinsidan.

Driftschefen forudser mulige kapacitetsproblemer i det tidsrum, hvor svenskerne har allermest brug for at importere strøm. Her vil det måske ikke være muligt at levere el til forbrugerne.

- Denne vinter, hvor det er koldest, er der en reel risiko for, at vi bliver nødt til at afbryde elforbruget i dele af det sydlige Sverige, udtaler Erik Ek i en pressemeddelelse.

Hvis afbrydelse af el bliver en realitet, viser beregninger fra Svenske Kraftnät, at det højst vil svare til cirka 2 procent af det samlede elforbrug i Sverige.

Timer uden strøm

Ifølge Klaus Winther er det umuligt at sætte procenter på, hvor slem situationen kan blive herhjemme, men han fastslår, at Danmark ikke står over for et decideret blackout, hvor hele landet må lukke ned for strømmen.

Hvis Danmark reelt kommer til at mangle strøm, vil de enkelte distributionsselskaber være nødsaget til at lukke helt ned for strømmen i et par timer – en ting, som vi aldrig før har oplevet herhjemme, forklarer Klaus Winter.

En sådan situation vil være særdeles mærkbar for den enkelte dansker, men vicedirektøren sammenligner det med en kabelfejl, hvor strømmen går, og der typisk vil være mørkt i et par timer.

- Der er ingen tvivl om, at en nedlukning for strømmen er det absolut sidste værktøj, vi har i skuffen. Jeg håber ikke, at det sker, men vi er klar, hvis det skulle kommer dertil, siger Klaus Winter.

Skal trække på erfaringer fra oliekriserne i 1970'erne

​Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han er helt enig i, at der findes en reel fare for strømmangel i Danmark den kommende vinter.

- Risikoen er enorm stor. Vi skal forbedrede os på, at det kan blive rigtig slemt i forhold til forsyningssikkerheden, siger han.

Professoren mener, at det bedste, Danmark kan gøre for at ruste os til vinteren og undgå strømsvigt, er at begynde at lave energibesparelser. Og det skal hellere ske i dag end i morgen.

- Vi skal finde mentaliteten fra oliekriserne i 1970'erne frem igen og spare på strømmen, siger Brian Vad Mathiesen.

Tyskland som pejlemærke

Energikrisen berører hele Europa, og professoren fremhæver Tyskland, hvor politikerne allerede har vedtaget en lang række tiltag, der har til hensigt at sænke landets samlede energiforbrug med 20 procent.

Det indebærer blandt andet, at varmen i offentlige bygninger bliver sænket til 19 grader. Når der ikke er nogen på kontorerne, skal der slukkes for den kølende aircondition, og desuden skal der om natten slukkes for belysningen af offentlige bygninger og monumenter.

- I Danmark skal vi kopiere den tyske model. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre forsyningssikkerheden og forsøge at holde elpriserne nede på, mener Brian Vad Mathiesen.

Danskerne kan i professorens optik stå over for "en voldsom krise" i form af skyhøje elpriser og mangel på strøm.

Derfor savner han, at de største distributører på elmarkedet herhjemme træder i karakter og tager ansvar for energitiltag, der kan sikre et mindre elforbrug.

- Vi skal lave energisparekampagner i et omfang, som vi ikke kan forestille os, og alle skal tage ansvar, siger professoren.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

0 seconds of 26 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:26
00:26
 
Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

0 seconds of 19 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:19
00:19
 
Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

0 seconds of 13 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:13
00:13
 
Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

0 seconds of 5 minutes, 54 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
05:54
05:54
 

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

0 seconds of 1 minute, 59 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
01:59
01:59
 
Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

0 seconds of 9 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:09
00:09
 
Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


0 seconds of 8 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:08
00:08
 

Lyt til artiklen

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

0 seconds of 18 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:18
00:18
 
Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies

Du kan altid ændre dine personlige indstillinger.