Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu skal 400.000 husstande betale for et mere reelt forbrug

Evida modtog over 30.000 henvendelser om gasregninger og ændrer nu praksis, så kunder ikke længere skal betale for gas, de ikke bruger.

Omkring 400.000 danske gaskunder slipper nu for at hive unødvendigt mange penge op af lommen for at betale deres aconto-regninger, som hidtil har baseret sig på sidste års forbrug.

Fra mandag indfører den statslige gasdistributør Evida nemlig kvartalsaflæsning for dets kunder. I første omgang vil det være frivilligt, om gaskunderne ønsker at aflæse deres forbrug og få korrigeret regningen, men senere i 2023 vil målingerne være obligatoriske.

Som TV 2 tidligere har beskrevet, har mange gaskunder oplevet at få aconto-regninger langt større, end hvad de betalte året før, selvom de grundet stigende gaspriser har sparet på gasforbruget.

I september blev Evida nærmest lagt ned af henvendelser, da over 30.000 mennesker ringede og skrev om deres målinger og regninger.

Forbrugerrådet Tænk opfordrede Evida til at indføre kvartalsaflæsninger, ligesom klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) og flere partier varslede et politisk indgreb mod de årsbaserede acontoregninger.

Og nu ændrer Evida praksis, fortæller selskabets direktør Kim Søgård Bering Kristensen til TV 2.

- Priserne er steget rigtig meget, og mange har henvendt sig til os. Derfor er det ikke længere enkelt at være gaskunde, hvis man kun aflæser én gang. Det er bedre at aflæse hvert kvartal for at kunne se effekt af sit reducerede gasforbrug, siger Kim Søgård Bering Kristensen.

Gaspriserne er steget fra 3 kroner til op omkring 30 kroner per kubikmeter på lidt over et år, og på grund af den årsbaserede målemetode har det medført regninger i niveauer mellem 20.000 kroner og 40.000 kroner for nogle husstande. Lige nu ligger prisen per kubikmeter på knap 10 kroner.

Evida var også ramt af en IT-fejl, der gjorde, at 9000 kunder betalte for gas, selvom de havde afmeldt sig det helt.

Desuden har gasselskaberne ikke opkrævet for forbrug på månedsbasis, og derfor kan nogle risikere at have betalt en højere pris for deres forbrug, end hvad den reelt er.

Kolde fødder i stuen

Det seneste år har været ekstraordinært på mange måder. Rusland invaderede Ukraine, og efterspillet har været konturer af et jerntæppe mellem Vesten og Rusland.

Det har sendt energipriserne til vejrs, og intet af det kunne have været forudset, mener Kim Søgård Bering Kristensen, som siger, at det kom bag på dem, hvor stort et problem den årsbaserede måling endte med at blive.

- Det var ikke noget, der var et problem før i tiden. Ingen i gasbranchen havde forestillet sig, at det ville give mening at aflæse mere end en gang om året, fordi priserne altid har været så stabile.

Men for kunderne var sagen en anden. Blandt dem fortalte 70-årige Preben Møller, at han og hans hustru måtte holde huset koldt på grund af gaspriserne.

- Motivationen ved at spare på gassen, når man sidder inden for med halstørklæde, men ikke kan se det på regningen, er svær at finde, sagde han i september.

Allerede dengang havde han og andre fået regninger, der for manges vedkommende var svære at betale. Det kontaktede tusindvis Evida om på tidspunktet.

Spørgsmålet er så, hvorfor gasdistributøren først ændrer praksis nu. Til det svarer Kim Søgård Bering Kristensen:

- Prisstigningerne er gået stærkere, end nogen har forventet. Vi sidder i en ekstraordinær situation, og vi reagerede så hurtigt, som det kunne lade sig gøre, vil jeg sige. Jeg synes, at det er en god model, at vi nu giver kunderne mulighed for at lave ekstraordinære aflæsninger.

Ny ordning gælder alle, men…

Der er stadig et skridt tilbage, før gaskunderne kan være sikre på, at deres regninger fremover afspejler et mere reelt forbrug.

For Evida er blot gasdistributøren, og de sender de ekstra målinger ud til gasselskaberne, der så skal vælge at bruge dem eller ej.

For langt de flestes vedkommende vil dette ske automatisk, men alle husstande er ikke garanteret at nyde godt af den nye ordning.

- Det er vigtigt at sige, at det er op til gasselskaberne selv, om de vil benytte den her ekstraordinære måling. Men uanset hvad bliver det fremtidige forventede forbrug justeret ned, hvis man reducerer sit forbrug, siger Kim Søgård Bering Kristensen.

Hos Forbrugerrådet Tænk tager de godt imod nyheden fra Evida. I rådets seneste målinger har ni ud af ti forbrugere svaret, at de forsøger at spare på energiforbruget, fortæller direktør Mads Reinholdt.

- Derfor deler vi også forbrugernes frustration over, at acontobetalingen ikke har afspejlet deres reelle gasforbrug.

Ligesom flere af de danskere, som TV 2 har talt med, mener forbrugerrådet også, at ændringen af målemetoden burde være sket før.

- Selvfølgelig havde vi gerne set, at forbrugerne ikke skulle gå et helt efterår, før der blev handlet. Men vi er glade for, at Evida har lyttet og imødekommer forbrugernes store ønske om hyppigere aflæsninger, siger Reinholdt.

Ingen automatiske målere

De nye afmålinger skal, ligesom i den nuværende årsmåling, selv indberettes af husstande med gasforbrug. Hidtil har kunderne kun skulle gøre dette én gang om året, fordi det var nemmest for kunderne, siger Kim Søgård Bering Kristensen.

For der kommer ikke automatiske målere ud i private hjem, ligesom der er dele af i erhvervslivet.

Hvordan implementerer I det her helt konkret?

- Alle de steder, hvor det er muligt, vil vi skrive ud til folk på sms, mail og e-boks. De skal i bund og grund bare ind på et link og taste målingen ind selv, siger Kim Søgård Bering Kristensen og tilføjer:

- Det er vigtigt, at det er nemt at være gaskunde. Normalt er prisen så stabil, at den årlige læsning gav bedst mening. På grund af prisstigningerne har vi været i gang længe med en dialog om, hvordan det var nemmest at være kunde fremover.

Har I håndteret det her godt nok, set i lyset af de mange problemer, jeres kunder har haft?

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der havde set den her energikrise komme.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.