Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny finanslov sikrer mere gratis tandpleje og penge til fødselsområdet

Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

I finansloven lægges de økonomiske linjer for 2022. For eksempel hvor mange penge der skal gå til skoler, forsvar og hospitaler.

Henover weekenden har regeringen præsenteret delaftaler for henholdsvis det grønne område og sundhedsvæsenet, og nu er en aftale for den sidste del af det statslige budget faldet på plads.

Finansloven sikrer blandt andet gratis tandpleje til 18-21-årige, et løft på 100 millioner kroner til fødselsområdet, færre elever i de mindste skoleklasser, penge til landets SFO'er, styrkelse af læreruddannelsen og bedre mulighed for at lade sit barn blive et ekstra år i børnehaven. Til gengæld får håndværkerfradraget dødsstødet.

- Dansk økonomi er inde i en rigtig god periode. Der er næsten for meget fart på, og derfor er det her er en finanslov, hvor vi letter foden fra speederen. Vi strammer op, siger en glad finansminister Nicolai Wammen (S) under præsentationen af den samlede finanslov for 2022, som der altså har været færre penge at forhandle om end førhen.

Bag aftalen står foruden regeringen og dens støttepartier også Kristendemokraterne.

- Alt i alt er det en meget forsvarlig finanslov, hvor vi holder hånden under velfærden, og partierne bag aftalen hver især har fået ønsker opfyldt, siger Wammen.

Hvorfor er finansloven vigtig?

Finansloven er det danske statsbudget for det kommende år og kaldes populært for landets husholdningsbudget. Det er her, de økonomiske linjer lægges - for eksempel hvor mange penge der skal gå til skoler, forsvar og hospitaler.

Selve loven fylder traditionelt omkring 500 sider, hvilket gør den til den mest omfattende af alle love.

Hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg.

Færre børn i de yngste klasser

Traditionen tro, og ganske som finansministeren siger det, bærer finansloven præg af de krav, som støttepartierne for uger tilbage gik til de indledende forhandlinger med.

På SF's ønskeseddel stod blandt andet mindre skoleklasser og en tryg fødsel for alle.

De havde helst set, at loftet for skoleklasser, der i dag er på 28 elever, kom ned på 24 for alle årgange. I stedet er det endt på 26 for de mindste klasser, hvilket partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) er både glad for og stolt af:

- Det her er børnenes finanslov, siger hun og tilføjer, at det næsten er 30 år siden, at klasseloftet sidst blev sænket.

Gratis tandlæge op til 21 år

Enhedslisten gik til forhandlingerne med et krav om at udvide den kommunale børne- og ungdomstandpleje til også at dække de 18-25-årige, men må altså nøjes med de unge op til 21 år.

Det er partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, "meget, meget stolt over", siger hun:

- Det er en stærk velfærdsrettighed, og vi synes i det hele taget, at det er skørt, at hvis man brækker benet kan man få hjælp i sundhedsvæsenet, men hvis man knækker tanden eller får et problem i sin mund, dækker velfærdssamfundet ikke. Sådan synes vi ikke, det bør være.

Samtidig fremhæver hun også fødselsområdet som et punkt, de i Enhedslisten er glade for at være med til at løfte.

- Det brænder derude, og jeg tror ikke, det er gået nogens næse forbi, hvordan fødende er blevet sendt med taxa fra det ene sygehus til det andet, og hvordan jordemødre er gået grædende hjem fra arbejde, fordi de ikke føder, de kan levere det, der er behov for.

Vil bekæmpe trivselskrise

De radikale havde særligt grønne initiativer på listen, da de indledte finanslovsforhandlingerne, og mange af dem blev altså allerede opfyldt med delaftalen lørdag. Men partiet havde også et ønske om at styrke læreruddannelse og fritidspædagogik, og her er altså fundet penge til begge poster.

- Vores børn og unge har det stadig svært. Det er stadig hvert sjette barn, der går ud af folkeskolen uden at kunne de basale og uden at trives. Derfor sætter vi nu penge af til klubber og SFO'er. Til at der er nok voksne til at tage sig af vores børn, der hvor de kommer efter skole, siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer om de ekstra 65 millioner kroner, der i 2022 er sat af til læreruddannelsen:

- Det skal være en rigtig, rigtig god læreruddannelse. Der skal være nok undervisere, nok timer og nok kvalitet.

Samtidig er den radikale leder glad for, at håndværkerfradraget afskaffes, så man stopper med at "kaste bål på et allerede ophedet marked".

Et ekstra år i børnehave

Alternativets ordfører, Torsten Gejl, fremhæver blandt andet den bedre mulighed for at lade sine børn blive et ekstra år i børnehaven som en sejr.

- Mange går og tror, at det er dem, der er noget galt med, men i virkeligheden er de bare de små altid. Der skal forældre kunne sige: "Mit barn skal have et ekstra år i børnehave," siger han.

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, stemmer i. Hun er også særligt stolt af den vægt, finanslovens parter har lagt på børnene. Derudover glæder hun sig desuden over, at der med Kristendemokraternes bidrag er tale om en bred aftale.

- Vi havde selvfølgelig gerne set, at der var plads til skattelettelser i bunden eller andet, som måske mere er vores end støttepartiernes politik. Derfor ser vi frem til også at fortsætte et samarbejde henover midten, som skaber de gode, brede løsninger, siger Isabella Arendt.

Se indslag om finansloven 2022 her:


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”