Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nyt forslag skal skaffe flere organdonorer – men forening frygter modsat effekt

Foto: Jesper Lange

Mens 'Organdonation - ja tak!' tror på forslaget vil skaffe flere organer, vender Lungeforeningen tommelfingeren ned.

Patientforeninger er i strid om effekten af nyt forslag fra regeringen, der skal skaffe flere donorer.

Begge foreninger vil gerne have flere til at donere organer.

Men hos Lungeforeningen frygter man regeringens nye forslag om automatisk at gøre alle voksne over 18 år til organdonorer.

Det her er ikke vejen frem

Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen

Hos en anden patientforening, nemlig "Organdonation - ja tak", blev formanden så glad, at han med egne ord fik våde øjne.

- Det er noget, vi har arbejdet på i ni år. Det er en kæmpesejr, siger Lasse Heidelbach fra Aalborg, der i 2015 stiftede foreningen.

Lungeforeningens formand, Torben Mogensen, tror derimod, at det nye udspil fra regeringen vil skade den kamp, som begge foreninger arbejder for:

- Vi skal gøre alt for at få så mange donerer som muligt. Men det her er ikke vejen frem, fastslår Torben Mogensen over for TV 2.

Udgangspunktet for regeringens forslag er, at kun godt hver fjerde dansker over 15 år har fået registreret i donorregistret, om deres organer må benyttes til donation eller ej.

Sjældent familien overruler

Regeringens forslag lægger op til, at de danskere, der ikke har ladet deres holdning til organdonation registrere, automatisk bliver medregnet til den gruppe, der har sagt ja til at donere deres organer.

Umiddelbart kunne man ud fra ordlyden antage, at det vil drive flere organdonorer frem.

Men som man i Lungeforeningen ser det, kan det også få den modsatte effekt.

Torben Mogensen frygter nemlig, at forslaget vil få endnu færre til aktivt at registre deres holdning i donorregistret, og dermed vil flere tilfælde blive overladt til den efterladtes pårørende.

Med regeringens forslag vil det nemlig også – som nu – fremover være familien, som i sidste ende skal sige god for donation i de tilfælde, hvor der ikke ligger nogen registrering om hvorvidt, den afdødes organer kan doneres.

Som det er nu, er det dog muligt at blive registreret for at sige ja til donation, men samtidig lade det være op til ens efterladte at tage den endelige beslutning.

- I dag er det sådan, at hvis man har sagt aktivt ja, så er det ekstremt sjældent, at familien efterfølgende siger nej, siger Torben Mogensen.

Til gengæld er der langt flere pårørende, der modsætter sig organdonation, når den afdøde ikke aktivt har fået registreret sin holdning.

- Hver fjerde siger nej, hvor der ikke er nogen registrering i donorregistret. Og det her vil betyde færre positive tilkendegivelser i donorregistret, siger Torben Mogensen.

Ny lever reddede datter

Men den frygt har foreningen "Organdonation - ja tak" ikke.

Foto: Privatfoto

Tværtimod tror foreningen, at flere aktivt vil få registreret, at deres organer kan bruges til donation, når loven også kan komme til at lægge op til, at det skal være sådan.

Talsmanden for "Organdonation - ja tak", der har 600 medlemmer, har selv haft organdonation tæt inde på livet. Hans datter fik, da hun kun var 18 måneder gammel, konstateret kræft i leveren. Men det endte med, at hun fik transplanteret en ny lever fra en donor.

- I dag er hun 11 år gammel, har det godt og går i fjerde klasse, fortæller Lasse Heidelbach.

Foto: Privatfoto

En "svær beslutning"

Hændelsen er en del af baggrunden for, at han oprettede foreningen i 2015. Siden har foreningen kæmpet for, at de danskere, der ikke har ladet deres holdning registrere, automatisk indgår som om, de har sagt ja til donation.

- Det kommer til at ligge på rygraden, at flere så registrerer sig for deres holdning. Det kan vi se i udlandet, siger Lasse Heidelbach.

Hos Lungeforeningen ser Torben Mogensen anderledes på det.

- Hvis man ikke melder sig med sin holdning, fordi man tænker, at man alligevel står i donorregistret, kan det efterfølgende give utryghed og gøre familien mere usikre.


Jan har demens - særlig træning holder den i skak

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt pilotprojekt viser, at målrettet fysisk træning kan gøre stor forskel for mennesker ramt af demens.

Da Jan Tranberg for to år siden ikke længere kunne finde ud af at tænde computeren, vidste den tidligere IT-mand, at noget var helt galt.

En tur hos lægen og flere undersøgelser senere kunne en overlæge overlevere det svar, han havde frygtet:

Du har alzheimers.

Med sine 72 år ligger Jan i den unge ende af folk, der får demens.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Og netop motionen er måske en rigtig god ting at holde fast i.

Se indslaget herover.

Pilotprojekt med sved på panden

Jan Tranberg er en af de syv mænd, der har været med i et pilotprojekt fra Rebild Kommune og UCNs fysioterapiuddannelse. Her har man testet, om målrettet træning for borgere med demens har gavnlig effekt.

- Vi har fokus på, at det skulle være høj intensitet, for det er det forskningen bakker op omkring, så det er det, der virkelig har fyldt meget, og så har vi haft fokus på at støtte fællesskabet og give gode oplevelser til borgerne, fortæller Camilla Køpke Rasmussen, der er en af de to fysioterapeuter, bag forløbet.

Camilla Køpke Rasmussen og Lærke Juul Nielsen har haft stor succes med deres træning.

Træningen er en del af Rebild Kommunes demensstrategi, og det har gjort indtryk at se, hvilken forskel det gør i den enkelte borgers liv.

- Det har betydet rigtig meget for livskvaliteten hos de enkelte. De er jo på meget forskellige niveauer. Men der er ingen tvivl om, at det med egen mestring i eget liv, det betyder rigtig meget for den enkelte borger, fortæller centerchef i Pleje og Omsorg i Rebild Kommune, Birgitta Sloth Christiansen.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

De hurtige fremskridt, der er opnået med høj intensitet og simple øvelser, har både været overraskende og givende at være en del af, fortæller Lærke Juul Nielsen, projektets anden fysioterapeut.

- Det er jo det, der bærer dem videre, og de kan meget mere, end man tror. De er rigtig gode til at give den gas og vil rigtig gerne give den gas, understreger hun.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset. Det samme gælder for mændenes fællesskab.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, fortæller Jan Tranberg.

De gode resultater vækker så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

- Alt andet giver jo ikke mening, så der vil også blive lavet nye hold, og dem, der træner her i dag vil også blive inviteret ind, når vi starter et nyt forløb, fortæller Birgitta Sloth Christiansen.


Henrik Nielsen, der er ledende overlæge og professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital bekræfter, at Nordjylland har fået det første tilfælde af coronavirus.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Epedemien er sæsonbetonet, og opfører sig, som influenza plejer.

I øjeblikket er der særligt mange, som bliver ramt af en infektionssygdom.

Og det er særligt influenza, som folk bliver ramt af. Det er på trods af, at en vaccine blev tilbudt gratis til ældre over 65 år og andre borgere i særlige risikogrupper. I øjeblikket er omtrent 12 personer indlagt i Nordjylland med influenza.

- Ved juletid begynder de første tilfælde, og så de kommende uger, der bliver der flere og flere, så vi er i en epidemi af influenza nu, forklarer Henrik Nielsen, Henrik Nielsen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Og lige præcis den fase, vi står i nu af den her epidemi, hvad er det for en fase?

- Ja, det er den tid, hvor der over nogle uger kommer flere og flere tilfælde, indtil vi når et toppunkt, som formentlig kommer i løbet af februar, svarer han.

Men det er meget normalt, så der er ikke noget usædvanligt ved det, vi oplever lige nu?

- Nej, det er jo sæsonbetinget og klimatisk. Det jo vinter, og indimellem kommer der lidt sne, og indimellem er der lidt koldt og regn. Og det er jo de vilkår, som er godt for virus - og smitte i blandt mennesker, siger Henrik Nielsen.

Antallet af påviste tilfælde og indlagte er på højt niveau og både antal tilfælde og indlæggelser er stigende, skriver SSI i den ugentlige opgørelse.


Hans arbejdsplads er 'Danmarks bedste': Fahad er stolt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det vækker smil på fabrikken i Aalborg, at de er blevet hædret med titlen som 'Årets Arbejdsplads' af 3F.

Fahad Mohammed Omar, der har arbejdet på fabrikken i et helt årti, er i hvert fald et stort smil, da TV2 Nord møder ham fredag.

- Det motiverer en til at være her i 10 år mere. Siemens er bare et glad sted, mere kan jeg ikke sige, smiler han.

Se hele indsalget øverst i artiklen.


Foto: Ib Wiliam Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske succestræner kan jobbe fra hjemmet i Vodskov.

Jacob Friis er netop præsenteret som finsk fodboldlandstræner. Men han kommer primært til at opholde sig i Nordjylland.

Det kom lidt som en overraskelse og så alligevel ikke.

- De har valgt blandt så mange, og at det så lige blev mig, det er jeg da enormt stolt og ydmyg over, fortæller han.

Sådan lyder det fra den nordjyske succestræner, Jacob Friis, der i starten af ugen blev præsenteret som ny cheftræner for det finske A-landshold.

Og den nordjyske beskedenhed er ikke til at tage fejl af.

- Det er jo ikke sådan, jeg render rundt og klapper mig selv på skulderen hver dag, så det er jo nok menneskelig natur, at det er rart at blive bekræftet i, at noget af det, man gør, ikke er helt skidt.

Jacob Friis har tidligere været cheftræner i AaB og Viborg. Han har senest fungeret som assistenttræner i den tyske Bundesligaklub Augsburg. Men selvom trænergerningen snart i stedet foregår i Finland, flytter ham og familien hjem til Nordjylland.

Nærmere bestemt Vodskov.

- Jeg elsker fodbold og er privilegeret over at leve af at være fodboldtræner. Men det, der er endnu vigtigere, er, at familien har det godt og trives, siger Jacob Friis.

Hør hvad han fortæller om det nye job her:

TV2 Nord talte fredag med Jacob Friis over FaceTime.

Savnet hjem

Han og familien har nu boet 15 måneder i Tyskland. Fodboldtrænerens tre børn på henholdsvis 6, 9 og 11 år har i mellemtiden gået på international skole.

Men savnet til det nordjyske har været stort.

- Vi har haft det godt i Tyskland, men når man har små børn, så vil de gerne være tæt på bedsteforældre, venner og alt det, de kender. Nu får jeg det bedste fra begge verdener, siger han.

I jobbet som finsk landstræner behøver Jacob Friis nemlig ikke at være i Finland på fuld tid.

Ifølge ham er det et moderne job, hvor mange opgaver kan varetages fra hjemmet i Vodskov.

- Jeg skal have en god fornemmelse af, hvad der sker i finsk fodbold og besøge klubberne i Finland, siger han og forsætter:

- Men en lige så stor del af arbejdet ligger i at screene de finske spillere, der spiller rundt omkring i Europa og hele verden. Det er et internationalt moderne job, hvor det er lidt underordnet, hvor man er bosat. Meget af arbejdet ligger andre steder.

Rejsedage væk fra familien kan dog ikke undgås. Så nordjyden skal have gang i lidt skema-gymnastik.

- Nu får jeg flere sammenhængende dage, hvor jeg er væk fra familien, men også flere sammenhængende dage, hvor jeg kan planlægge min tid og mine opgaver, så vi kan være sammen, lyder det fra Jacob Friis.

Jacob Friis begynder i jobbet som finsk landstræner på søndag, mens han og familien flytter til Nordjylland i slutningen af marts.


Nordjyske borgmestre er enige: Nyt værft til Forsvaret bør være her

Et nyt værft, som skal bygge fartøjer til Forsvaret, bør placeres i Frederikshavn. Det mener de nordjyske borgmestre og regionen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det værft, som de næste 25 år skal bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe til Forsvaret, skal ligge i Frederikshavn. Det mener sammenslutningen af de nordjyske borgmestre og regionen.

Hvor og hvem som skal bygge og stå for det værft, som skal levere de mange skibe, er endnu ikke besluttet.

Frederikshavn blev allerede sidste år nævnt, som et muligt bud på en placering, da Det Maritime Partnerskab sammen med regeringen fremlagde en rapport, som konkluderede, at der bør investeres 40 milliarder kroner i byggeri af både det nye værft og de 55 fartøjer.

På havnen i Frederikshavn ligger et areal på hele 135.000 kvadratmeter tomt, og det er velegnet til placering af et værft. Frederikshavn Kommune er i gang med at få området til at opfylde kravene for et værftsbyggeri.

- Her ser vi muligheder for at lave noget, siger Frederikshavns borgmester Karsten Thomsen (S).

Ny lokalplan sendt i høring

Et enigt Økonomiudvalg i Frederikshavn Kommune besluttede onsdag at sende en ny lokalplan og kommuneplantillæg for det 135.000 m2 område i offentlig høring. Den nye lokalplan vil blandt andet tillade, at der på området må bygges i op til 50 meters højde og dermed dobbelt så højt, som den nuværende lokalplan tillader.

Den nye lokalplan vil også tillade, at der ændres på vejen i området, hvis det måtte blive nødvendigt. Dermed er den nye lokalplan tilpasset de krav, som der bliver stillet til byggeriet af et nyt værft.

- Det er i hvert fald en mulighed for, at det her område kan komme i spil til at bygge, vedligeholde og servicere flåden. Vi har alle muligheder, og vi har Orskov, der har de nødvendige kompetencer, så det ligger lige til højrebenet at udnytte det her areal, siger borgmester Karsten Thomsen (S).

Der skal investeres 40 milliarder kroner

Det Maritime Partnerskab Danmark fremlagde sammen med regeringen for snart et år siden en rapport, som konkluderede, at der skal investeres 40 milliarder i at bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe i Danmark til søværnet, og i stedet for at skibene skal bygges ud i verden, så var vurderingen, at det fremover skal ske i Danmark.

Udover at verden er blevet et farligere sted, så er vurderingen, at Danmark i det nuværende sikkerhedsklima skal kunne klare sig selv og derfor bygge sine egne skibe og reparere dem, hvis de går i stykker.

I stedet for at være afhængig af andre lande eller fremmede fabrikker, skal det hele laves og ordnes i Danmark.

I Nordjylland er Business Region North Denmark, som er en sammenslutning af de 11 kommuners borgmestre og regionen, enige om, at et nyt orlogsværft bør placeres i Frederikshavn.

BRN-formand: Frederikshavn er ideelt

Formanden for Business Region North Denmark, Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V), lagde fredag formiddag vejen forbi området på havnen, som Frederikshavn Kommune peger på, som placering for et nyt værft.

- Vi er meget optaget af, at vi får de her aktiviteter til Frederikshavn. Vi mener, at vi har et stærkt mandat. Det er jo ikke så tit, at 11 kommuner og en region kan stå sammen om noget så vigtigt som erhvervsudvikling. Vi har en speciel lokalitet her på havnen, som i øvrigt også er NATO-havn. Vi mener, at der er et kæmpe potentiale, siger Per Bach Laursen (V).

To nordjyske borgmestre på den grund på havnen, hvor de mener et nyt værft kan placeres.

Frederikshavn blev sammen med Odense sidste år nævnt, som de mest oplagte steder at placere et nyt værft.

- Vi vil gerne have landspolitikerne til at få øjnene op for Frederikshavn, siger formanden for Business Region North Denmark, Per Bach Laursen.

800 nye arbejdspladser på spil

Det anslås at koste omkring 2,4 milliarder kroner at bygge et nyt værft med industrihal på 160 meter i længden, og værftet ventes at skulle beskæftige mellem 500 og 800 mand.

- Det betyder alt, at vi her i Nordjylland står sammen, og vi har de kompetencer, som der skal til. Vi skal nok skaffe folkene, hvis vi får mulighederne for det, siger borgmester Karsten Thomsen (S).     

Når politikerne på Christiansborg har besluttet, hvor det nye værft placeres, så vil det første fartøj til søværnet kunne være klart i løbet af fire år. Sådan lød vurderingen sidste år, da planerne blev fremlagt. I Frederikshavn sætter man allerede nu ekstra fokus på at have folk klar, og derfor har kommunen netop bevilliget ekstra penge til Erhvervshus Nord til den opgave.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at servicere arbejdspladserne Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen.