Voksne skal automatisk være organdonorer: Nordjysk formand for patientforening jubler

Regeringen foreslår at gøre alle myndige i Danmark til organdonorer i udgangspunktet. Nordjysk formand for patientforening jubler over forslag.

Hvis det står til regeringen skal alle voksne i Danmark være organdonorer. 

Det skriver Politiken.

Og den udmelding vækker glæde hos Lasse Heidelbach, der er stifter af patientforeningen Organdonation - ja tak.

- For at være helt ærlig, så tudede jeg i går. Det er en kæmpe forløsning efter ni års kamp, siger den nordjyske formand, der bor i Aalborg.

Lasse Heibach stiftede Organdonation - ja tak! for ni år siden, efter hans datter Esther som 2-årig fik en sjælden kræftsygdom i leveren, der gjorde, at hun skulle have en ny lever.

Hun nåede heldigvis at fåen lever i tide, men det fik Lasse og konen til at kaste sig ind i kampen for, at der skal flere, der tager aktivt valg, når det kommer til organdonation.

I dag er Lasse Heibachs datter 11 år og går i 4. klasse.
I dag er Lasse Heibachs datter 11 år og går i 4. klasse.
Foto: Privatfoto

Og den kamp er han og foreningen nu kommet et skridt videre med. For konkret foreslår regeringen, at borgere fremover ikke aktivt skal tilmelde sig som organdonorer, men aktivt fravælge muligheden.

- Vi er et af de få europæiske lande, hvor man aktivt skal ind og tilmelde sig. Nu foreslår vi så at vende det rundt, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Politiken.

Pårørende bliver spurgt

Selv om alle, der ikke har taget stilling, fremover vil blive registreret som organdonorer, hvis forslaget vedtages, skal den enkelte stadig bekræfte det.

- Vi har siden vores borgerforslag blev stemt ned i 2019 skulle ændre folks holdninger til det her. Der har været mange fordomme, der skulle italesættes, og der har været mange postulater om, at man vil tvinge danskerne til at donere deres organer, siger Lasse Heibach.

Men han åbner ikke champagnen endnu. Forslaget skal stadig stemmes igennem Folketinget, og denne gang håber formanden, at partierne sætte medlemmerne fri til at stemme efter deres overbevisning.

Modsat i 2019 da folketinget stemte om et borgerforslag, der havde samme sigte som det, regeringen nu foreslår. Her skulle folketingsmedlemmerne nemlig stemme efter parti.

- Vi kan frygte, at man vil gøre sådan igen,

Hvis den enkelte ikke tager stilling, vil det ifølge regeringens forslag fortsat være som i dag, hvor pårørende bliver spurgt, om organerne fra den hjerte- eller hjernedøde må bruges.


Seneste nyt

fra Nordjylland