Selvom de er tilfredse med udbyttet af nattens fiskeri, der læsses op på kajen, er der ikke meget tvivl at spore blandt Læsøs fiskere.

De er trætte af EU, og derfor stemmer mange af dem nej ved den kommende folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU.

- Det er fint nok, de sidder dernede og laver ting på et skrivebord, men det fungerer jo ikke i virkeligheden i vores dagligdag, siger fisker Brian Valentin.

Som sådan har det ikke noget at gøre med forsvarsforbeholdet, for han hentyder til EU's regler for fiskekvoter og fiskerikontrol. Og derfor er mere EU ikke en god idé, mener han:

- Hvis de kvæler erhvervet rundt omkring i Danmark, så der ikke er nogen til at fylde i EU's kasse, og så kan det jo være lige meget.

Brian Valentin og hans fisker-kollegaer bor i den kommune i Danmark, som historisk set har været den mest skeptiske ved folkeafstemninger om EU.

I gennemsnit har 63,3 procent af borgerne i Læsø Kommune nemlig stemt nej til mere EU siden 1992, viser en ny analyse fra analyseinstituttet Electica.

Store geografiske forskelle

I 1972 blev Danmark ved en folkeafstemning medlem af det, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF).

Siden har danskerne flere gange været ved stemmeurnerne for at tage stilling til, om Danmark skulle indgå i nye, udvidede traktater og samarbejder med de andre medlemslande.

Men trods stor opbakning til EU-projektet blandt de store midterpartier i Folketinget har det gennem tiden vist sig, at danskerne er relativt skeptiske over for EU.

Det er Danmarks fire forbehold en tydelig påmindelse om – det samme er skiftende regeringers fejlslagne forsøg på at fjerne forbeholdene. Senest da danskerne i 2015 stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet.

En ny analyse fra Electica viser dog, at der er store geografiske forskelle på, hvor i landet danskerne er mest skeptiske over for et tættere EU-samarbejde.

Tallene viser, at det langt fra kun er i såkaldte udkantskommuner såsom Læsø, at EU-skepsissen er udbredt.

For i rigtig mange af kommunerne på den københavnske vestegn har der historisk set også været langt flere nej-sigere end ja-sigere.

Det gælder kommuner som Albertslund, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Ishøj og Rødovre, hvor mere end 56 procent af borgerne i gennemsnit har stemt nej til mere EU siden 1992.

I den anden ende af spektret finder man flere nordsjællandske kommuner såsom Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø, hvor mere end 60 procent har stemt ja siden 1992.

Mens fiskerne på Læsø måske er særligt tilbøjelige til at stemme nej til mere EU grundet forhold i deres erhverv, kan der være andre årsager til, at borgerne på eksempelvis Vestegnen er skeptiske – men der er også ligheder trods de geografiske forskelle.

Det vurderer Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

I videoen nedenfor kan du høre, hvordan en fisker på Læsø fortæller, at der er "stor afstand mellen fiskerne og det politiske system." 

Ifølge Derek Beach viser forskningen, at der generelt er en sammenhæng mellem erhverv, uddannelsesniveau, indkomstniveau og holdninger til EU.

Eksempelvis oplever fiskerne fra Læsø, at EU's reguleringer har direkte effekt på deres erhverv og indtjening i en grad, som højtuddannede danskere ansat i en større virksomhed eller i det offentlige ikke oplever.

Det samme kan eksempelvis gælde danskere, der arbejder i håndværks- eller servicefag, forklarer Derek Beach. Fag, som mange på Vestegnen er beskæftiget indenfor.

- De føler sig måske udsat på grund af den frie bevægelighed i EU, som betyder, at de skal konkurrere med østeuropæiske håndværkere, siger han.

Er man ung og universitetsuddannet, kan det derimod være en personlig fordel, at man har mulighed for at søge job i hele EU. Derfor er denne gruppe ifølge Derek Beach mere tilbøjelig til at være mere positivt stemt over for EU.

Dansk overfortolkning af EU-regler?

Samtidig påpeger Derek Beach, at EU-skepsis til en vis grad flugter med den enkelte danskers politiske generelle ståsted.

Således hænger det at være EU-modstander også sammen med eksempelvis nationalisme, modstand mod indvandring og manglende tillid til magteliten i de store byer, forklarer han.

- Hvis man er lavtuddannet eller så at sige er lidt tættere på bunden af samfundet, kan EU måske føles som en spændetrøje for større offentlige investeringer i velfærdssamfundet, siger Derek Beach.

Netop den manglende tillid til politikerne på Christiansborg er noget, som umiddelbart også fylder blandt fiskerne på Læsø. Helt konkret er de i øjeblikket trætte af nye lovkrav om, at deres kuttere skal kameraovervåges.

Regler, som ikke kommer direkte fra EU, men som ifølge fiskerne skyldes en dansk overimplementering af EU-lovgivning.

- Så har vi nogle politikere, der slikker dem i røven dernede (i EU, red.). Lige så snart der kommer noget dernede fra, så gør politikerne det lige lidt ekstra, siger Brian Valentin.

Samtidig har Læsø dog modtaget store millionbeløb af EU til eksempelvis et nyt, stort havneanlæg, men det rokker ikke nødvendigvis ved fiskernes holdning til EU.

- Men det er jo ikke anderledes, end at alle er interesseret i, at udkantsdanmark overlever, vel? I vil jo også gerne have et sted at komme hen, hvor I kan trække vejret, ikke?, lyder det fra fiskerkollegaen Carsten Pedersen.

Se TV2 Nords indslag om EU-skepsis her: