400 rum på det nye supersygehus i Odense, Nyt OUH, der er det største sygehusbyggeri i dansk historie, er ramt af skimmelsvamp, afslørede Fyns Stiftstidende onsdag.

Akkurat som det kommende superhospital i Nordjylland er Odense-byggeriet plaget af både overskredne budgetter og tidsplaner.

Begge skriver sig derfor ind i en række af talrige sygehusprojekter, der på den ene eller anden måde er gået i hårdknude.

- Det er simpelthen for slapt, at det ikke går bedre. Der er jo en grund til, vi skal have de her nye sygehuse, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til TV 2.

Men hvorfor går det så ofte galt? Og er det overhovedet et problem?

”Unikke” danske problemer

Samtlige af de seks supersygehuse, Folketinget i 2007 satte penge af til, har løbende både overskredet budget og tidsfrist.

Samtidig har blot tre af de i alt 16 såkaldte kvalitetsfondsstøttede – og dermed statsstøttede – sygehusbyggerier formået at overholde tidsplanen, viser seneste statusrapport fra Sundhedsministeriet i 2022 ifølge Byggeriets Dagblad Licitationen.

Spørger man Christian Thuesen, der er lektor i byggeri og projektledelse ved Danmarks tekniske universitet, er supersygehuse og sygehuse generelt da også nogle af de ”mest komplekse projekter”, der findes.

- Det er derfor heller ikke unormalt, at de bliver fordyret og forsinket. Men det er unikt med så store problemer, som vi har i dansk kontekst, siger han.

Placerer ansvar hos regionerne

Supersygehusene er blevet placeret i Aalborg, Aarhus, Gødstrup, Odense, Køge og Hillerød, og årsagerne til problemerne i de årelange byggerier har været mange.

Dyrere materialer end først beregnet, coronakrise, inflation, leverandører, der fejler, og udbudspriser, der presses i bund.

Men Christian Thuesen mener først og fremmest, at ansvaret for de udfordrede supersygehuse skal placeres ét sted. Ved regionerne.

- De har ikke haft evnerne til at styre og lede de kæmpeprojekter, som supersygehuse er, siger han.

Han forklarer, at supersygehusprojekterne er blevet sat i gang nogenlunde samtidig, hvilket derfor også har udelukket muligheden for løbende at lære af andre regioners fejl.

- Og fra statens side har man ikke villet røre ved det, fordi det har været regionernes bord, siger han.

Supersygehuse og snedkerkøkkener

Når TV 2 ringer til både sundhedsøkonomer og eksperter i byggeprocesser, er der uenighed om, hvorvidt de udfordrede byggeprojekter overhovedet bør have et kritisk eftersyn.

- Det havde været helt enestående, hvis der ikke var problemer, siger eksempelvis Jakob Kjellberg, der forsker i sundhedsøkonomi ved Det nationale forskningscenter for Velfærd, VIVE.

Han mener, at de fejlbehæftede sygehusprojekter får uforholdsmæssigt meget opmærksomhed, og at det skyldes, at de er finansieret af fællesskabets pengepung.

Ifølge ham er det svært at undgå uforudsete udgifter og udfordringer i så store og langstrakte projekter som netop sygehusbyggerierne.

- Det betyder selvfølgelig, at supersygehusene bliver en smule mindre super. Men selvom du ønsker dig et snedkerkøkken, kan du jo også lave udmærket mad i et HTH-køkken, siger han.

Et grundvilkår med forsinkelser og fordyrelser

Heller ikke Stefan Christoffer Gottlieb, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, løfter øjenbrynene, når sygehuse og hospitaler bliver forsinket eller fordyret.

- Vi ser det igen og igen. Det er nærmest et grundvilkår, for byggeri er simpelthen så komplekst og kompliceret, siger han og peger på, at sygehusbyggerierne til flere milliarder kræver et utal af aktører.

- De gør alt, de kan, for på forhånd at planlægge sig ud af alting. Men man kan jo kun planlægge det, man kan forudse, og rigtig mange små faktorer kan eskalere til større problemer, lyder det.

Store konsekvenser

Men spørger man Jes Søgaard, er det for dårligt, at vi nærmest har vænnet os til historierne om de fordyrede og forsinkede sygehuse.

Ifølge ham kan især udskydelserne af åbningsdagen være ”en enorm hæmsko” for både patienter og personale.

- Det kan medføre, at man ikke kan købe eller tage ny teknologi i brug, fordi man ikke har de fysiske rammer. Det gør det både mere bøvlet for personalet, der har det besværligt nok i forvejen, og det kan betyde, at patienterne ikke får den behandling, de skal, siger Jes Søgaard.

Formand i Danske Regioner, Anders Kühnau (S), kan ikke stille op til interview, da han er på ferie.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i et skriftligt svar til TV 2:

- Jeg er bekendt med udfordringerne for byggeriet af Nyt OUH og andre kvalitetsfondsbyggerier, og mit ministerium er i tæt dialog med de pågældende regioner om budgetudfordringerne.