Varm søndag - her truer torden og skybrud

Nogle steder i landet skal du finde paraplyen frem, mens andre får en behagelige udedag.

Søndag bliver en dag, hvor der kan ske lidt af hvert.

I Nordjylland bliver den meget våd, andre steder kan den blive våd. Men generelt bliver den lun med temperaturer lige over de 20 grader.

Dagen er begyndt flot langt de fleste steder. Kun i Sønderjylland har der været lidt dis og tåge, der vil fortage sig i løbet af formiddagen.

Søndag morgen ligger der et regnvejr ude over Nordsøen, og det vil i løbet af dagen give kraftig regn eller måske endda skybrud i Nordjylland.

TV 2 Vejret har udsendt et varsel om risiko for skybrud med torden over det nordlige eller nordøstlige Jylland mellem klokken 12 og 16.

Ud på eftermiddagen bliver det igen tørvejr mod nord, hvor der også kommer en del sol sidst på eftermiddagen.

Selvom dagen generelt bliver flot og lun, vil du over det meste af landet kunne blive ramt af en byge.

Regnvejret, der kommer ind fra Nordsøen, kan ende med skybrud i det nordlige Jylland.
Regnvejret, der kommer ind fra Nordsøen, kan ende med skybrud i det nordlige Jylland.
Foto: TV2 Vejret

Vi kommer ikke op på så høje temperaturer som de seneste dage, men med 20 til 21 grader i det meste af landet vil de fleste nok stadig finde vejret behageligt at være ude i, selvom det er kølet lidt ned.

Varmen fortsætter i aften, og særligt i det østlige Danmark vil det være vejr til at spise ude.

Omkring aftensmadstid vil der være 23 grader i flere steder på Sjælland.


Seneste nyt

fra Nordjylland