Ældre mand i kritisk tilstand: Blev klemt under træ

En mand er mandag eftermiddag i kritisk tilstand efter en arbejdsulykke.

En mand er mandag eftermiddag blevet klemt under et stort træ i et sommerhusområde ved Ertebølle ved Farsø. Ifølge Nordjyllands Politi er der tale om en ældre mand, som var i gang med at fælde træer.  

Manden er i kritisk tilstand, lyder det fra Poul Fastergaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi fik meldingen om arbejdsulykken kl. 11.54, da mandens kone ringede 112.

Den tilskadekomne er indlagt på Aalborg Universitetshospital, og meldingen fra vagtchefen ved Nordjyllands Politi er, at mandens tilstand fortsat er alvorlig.


Seneste nyt

fra Nordjylland