Ældre par er uden for livsfare efter de blev torpederet af lastbil

Manden er udskrevet, mens kvinden er stabil og ligger til observation.

To personer på henholdsvis 65 og 67 år blev mandag torpederet af en lastbil, mens de holdt stille i vejkanten på Aggersundvej nord for Aars. 

Meldingen var først, at de begge var kommet alvorligt til skade, og af den grund blev de kørt direkte på sygehuset i Aalborg. 

Nu er der heldigvis positivt nyt. 

Nordjyllands Politi har været i kontakt med en sygeplejerske på hospitalet, der oplyser, at manden, der var fastklemt, er blevet udskrevet fra hospitalet i går. 

Kvinden, derimod, ligger stadig til observation på sygehuset, men er dog stabil, lyder det.

Føreren af lastbilen er uskadt efter ulykken, der fandt sted ved formiddagstid. Det var brandvæsenet, som lykkedes med at redde den fastklemte mand ud af køretøjet.


Seneste nyt

fra Nordjylland