Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bøvl og bureaukrati: Færre regler giver bedre jobcenterforløb

De nordjyske kommuner deltager i et frikommuneforsøg, hvor de må fravige fra nogle af de mange regler på beskæftigelsesområdet, og det har givet en mere smidig sagsbehandling.

Er man ikke i job, og skal man gennem jobcentret for at få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, kan vejen måske føles som belagt med regler - tusindvis af dem. Og det er ikke helt forkert, for der er mange regler på beskæftigelsesområdet.

Den nuværende lovgivning fylder, inklusive bekendtgørelser og fortolkninger og forskellige tillæg omkring 3000 sider, så der er meget at navigere i for landets jobcentermedarbejdere og ikke mindst for de borgere, der kommer i kontakt med jobcentrene.

De mange love og regler er lavet for at sikre en ensartet behandling af borgerne, men det kan også føre til et meget stift system.

- Det har været sådan, at man indkaldte folk hver tredje måned eller hver måned, uanset om det var noget, de havde brug for eller ej. Ofte blev de indkaldt til informationsmøder, hvor de fik den samme smøre, og så havde man lige fem minutters individuel samtale til sidst. Det gav jo ingen mening for nogen at arbejde på den måde, siger Egon Knøss, som er faglig koordinator ved Jobcenter Vesthimmerland og har arbejdet med ledige i mange år.

Tilpasser sig den enkeltes behov

Siden 2012 har det dog været anderledes i Vesthimmerland. Her kom de som den første nordjyske kommune med i et frikommuneforsøg, hvor de blive frataget for dele af den omfattende lovgivning. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man skal holde samtaler med borgerne. I stedet for at følge rigide frister og fastlagte skemaer for samtalerne, kan man nu tilpasse frekvensen af samtalerne til den enkeltes behov, samtidig med at man kan tale om lige netop det, der giver mest mening og ikke tale ud fra en facitliste.

Vi har nogle evalueringer, der tyder på, at det er bedre, det vi gør. Så håber jeg selvfølgelig også, man tager det ad notam og får det implementeret i en ny lovgivning fremadrettet.

Per Bach Laursen, Venstre, borgmester, Vesthimmerlands Kommune

- Vi har folk, der er ganske kortvarigt gennem jobcentret, og de behøver måske ikke så mange samtaler, fordi de ved, hvilken retning de skal i, og de er hurtigt videre. Så har vi dem, der står lidt mere i et vadested og har brug for mere hjælp. Med frikommuneforsøget kan vi skabe mere individuelle forløb, siger Egon Knøss.

Desuden er der under frikommuneforsøget ikke krav om, at alle møder skal være fysiske møder. Det vil sige, at man godt må klare en kortere samtale over telefon, hvis det giver bedst mening.

Bruger ressourcerne bedre

Kommunens chef for arbedjsmarked og uddannelse, Lone Lollesgaard, er også begejstret for modellen, hvor medarbejderne og borgerne i samarbejde kan tilrettelægge meget smidigere forløb.

- Vi sparer ikke ressourcer ved det her, men vi kan bruge ressourcerne meget bedre. Vi kan bruge ressourcerne i forhold til de borgere, der har brug for en tæt opfølgning, og så kan vi lade være med at mødes så tit med de borgere, der er mere selvkørende, siger hun.

Undersøgelser blandt både borgere og jobcentermedarbejdere viser stor tilfredshed med den smidigere sagsbehandling, og i Vesthimmerlands Kommune håber de, at den større frihed ikke stopper, når frikommuneforsøget udløber i 2021.

- Vi har nogle evalueringer, der tyder på, at det er bedre, det vi gør. Så håber jeg selvfølgelig også, man tager det ad notam og får det implementeret i en ny lovgivning fremadrettet, siger borgmester Per Bach Laursen, Venstre.

Forenklet lovgivning træder i kraft

Ved årsskiftet træder en lidt forenklet udgave af beskæftigelseslovgivningen i kraft, men Egon Knøss håber, at der fremadrettet bliver endnu mere lempelige regler, så han kan fortsætte med nogle af de gode erfaringer, han og kollegerne har gjort sig under frikommuneforsøget.

- Det vil være glædeligt, hvis de (lovgiverne, red.) vil kigge lidt på de forsøg, vi har gjort i det nordjyske, med for eksempel et smidigere kontaktforløb, hvor telefoniske samtaler eller mails eller måske digitale samtaler kunne være en løsning, så man ikke nødvendigvis forlanger, at folk skal møde op personligt altid, siger Egon Knøss.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.