Cyklist ramt af bil: 69-årig livsfarligt kvæstet

69-årig mand er blevet fløjet med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital efter et alvorligt uheld på Viborgvej ved Trend.

En 69-årig mand er sent torsdag eftermiddag blevet fløjet til Aalborg Universitetshospital efter et alvorligt færdselsuheld på Viborgvej ved Trend Kro. 

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

Uheldet skete kort før klokken 17, hvor den 69-årige kom cyklende på Viborgvej og her blev ramt af en bil. Ved sammenstødet pådrog den 69-årige sig alvorlige hovedkvæstelser.

- Der har været lidt forvirring om, hvordan uheldet egentlig skete. Men vores undersøgelser har vist, at han blev påkørt bagfra af en bilist, der kom i samme retning. Det var ikke, fordi cyklisten manglede lygter, så det har nok desværre været en lidt uopmærksom bilist, siger Mogens Hougesen.

Den 69-årige blev bragt til sygehuset med lægehelikopter, da det ikke lykkedes redningsfolkene at komme i kontakt med ham på stedet. Klokken 20.30 onsdag aften er manden erklæret uden for livsfare.

Familien til den 69-årige mand er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland