Færdselsuheld ved Løgstør – en person til tjek på sygehuset

To biler kørte sammen fredag eftermiddag ved Løgstør, og det betød, at Aalborgvej var lukket i knap en time.

Det gik galt, da en bilist holdt stille for at svinge fredag eftermiddag. En bagvedkørende bilist havde nemlig ikke opdaget, at bilen var standset, og vedkommende kørte ind i bilen bagfra.

Uheldet skete på Aalborgvej ved Brøndum vest for Løgstør.

- En person blev kørt til tjek på sygehuset, men der var ikke nogen alvorlig personskade – kun materielle skader på bilerne, siger Caspar Weisberg, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet fik meldingen klokken 14.07, og det tog knap en time, før de var færdige på stedet, og trafikken igen kunne glide uhindret.

Mens vejen var spærret, blev bilisterne omdirigeret.


Seneste nyt

fra Nordjylland