Flammerne stod ud ad vinduet: Hus i Ranum ubeboeligt efter brand

Torsdag eftermiddag udbrød der brand i et hus i Ranum. Branden startede i et værelse og bredte sig til resten af huset. Ingen er kommet til skade under branden.

Et hus i Ranum er torsdag eftermiddag blevet så beskadiget efter en brand i huset, så huset ikke længere er beboeligt.

Branden startede lidt klokken lidt over to torsdag eftermiddag og først to og en halv time senere kunne Nordjyllands Beredskab køre fra huset med branden under kontrol.

Branden er formentlig startet i et af værelserne i huset, hvorfra den har bredt sig til resten af bygningen. Selve huset er nu helt sortsvedet og derfor ubeboeligt.

Da Nordjyllands Beredskab ankom til huset, havde branden allerede bredt sig til hele huset.

- Hvis det havde stået ret meget længere inden at vi kom, så havde det overtændt og brændt ud ad alle vinduer og døre, men vi nåede at holde det nede og få det slukket, inden det skete, siger Palle Olesen.

Ingen kom til skade under branden i huset, hvor der bor en kvinde som kom ud af huset inden branden for alvor, tog fat.

Politiet vil i næste uge undersøgelse, hvad der ligger til grund for branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland