Følger dronningens opfordring: Farsø Bageri giver morgenmad til ældre

Farsø Bageri har bagt 820 sæt rundstykker og kanelsnegle til ældre og sundhedspersonale i anledning af dronningens fødselsdag.

Dronning Margrethe har frabedt sig blomster på sin 80 års fødselsdag, og i stedet opfordrer hun til at man sender en buket til de en af de ældre medborgere.

Hos Farsø Bageri har man hørt opfordringen om at gøre noget godt for de ældre.

Hele natten har bagermester Peter Grøn Holleufer været i sving i bageriet, og i løbet af torsdag morgen bliver 820 rundstykker og 820 kanelsnegle givet til byens plejehjem, hjemmeplejen og Farsø Sygehus.

quote De ældre har det svært for tiden, og vores sundhedspersonale render ekstremt stærkt. Rundstykker og en morgenkage er starten på en god dag.

Peter Grøn Holleufer, bagermester

- De ældre har det svært for tiden, og vores sundhedspersonale render ekstremt stærkt. Rundstykker og en morgenkage er starten på en god dag, siger bagermesteren.

- Det er det helt rigtige at gøre

På Facebook opfordrede Farsø Bageri på forhånd alle, der arbejder i sundhedssektoren i Vesthimmerlands Kommune, til at henvende sig, hvis de var interesserede i gratis morgenbrød på dronningens fødselsdag.

I alt er der altså blevet bestilt 820 sæt med et rundstykke og en morgenkage.

- Jeg håber, at det kan give dem en god start på dagen, siger Peter Grøn Holleufer.

I dagens anledning har Farsø Bageri også lavet en særlig dronningekage.
I dagens anledning har Farsø Bageri også lavet en særlig dronningekage.
Foto: Farsø Bageri

Han kan godt lide dronningens forslag om at gøre noget ekstra for lige præcis den ældre målgruppe.

- Det er det helt rigtige at gøre. Det kan godt være, at vi virksomheder er ramt økonomisk – det kommer vi os over. Det må være værre for de ældre, der skal sidde alene på deres værelser og ikke må få besøg af deres kære, siger bagermesteren.


Seneste nyt

fra Nordjylland