Kristian Mosgaard kender til hudløshed vejen ud til sine dyr. Han har de sidste 15 år ejet og drevet Farstrup Vildtpleje, hvorfra han har hjulpet et væld af dyr - heriblandt ræveunger, dueunger og pindsvin. Fælles for dem alle er, at de enten er syge eller efterladte.

Men et skrantende helbred som følge af et årelangt kræftforløb betød, at livsværket stod til at lukke. Kristian fik for 20 år siden kræft i nyrerne, og siden da har han kæmpet en lang og sej kamp mod kræften, der gradvist har spredt sig. De sidste to måneder er en tumor i maven vokset knap 10 centimeter, og derfor må han nu sige stop.

Stedets afskedstale var parat til at blive slået op på Facebook, og kommunen var, på Kristians opfordring, bare få dage fra at fjerne navneskiltet ved internatets indgang.

Men få dage før lukning tikkede der pludselig en kærkommen besked ind. Katalina Lindner, der i øjeblikket er bosat på Fanø, meldte sig på banen og tilkendegav, at hun gerne ville drive stedet videre.

- Jeg har altid elsket dyr, så jeg håber virkelig, at det bliver muligt for mig at drive stedet videre, siger Katalina Lindner.

Før det kan blive en realitet skal der nemlig samles 400.000 kroner ind. Håbet, om at Farstrup Vildtpleje består, er dog tilbage, og det glæder den nuværende ejer Kristian Mosgaard, der har haft utallige gode timer med dyrene og de frivillige hjælpere.

- Der er så mange fantastiske minder, og det er så overvældende, at man slet ikke kan beskrive det, siger han, inden han beskriver, hvordan det ville være, hvis hans livsværk fik lov at leve videre.

- Det svarer til, at du har et barn, og du skal til at opgive det. Jeg har et barn, og nu er jeg fri for at opgive det, hvis det lykkes hende at få samlet den kapital ind, der skal til for at køre det videre, så er det jo simpelthen, den største gave jeg kan få, før jeg skal væk herfra.

Prognosen fra lægerne er dyster, og de vurderer, at Kristian formentligt har mindre end et år tilbage at leve i.

- Man kan også godt græde og tænke, at man slet ikke klar til at forlade det her endnu, og det er jeg heller ikke, men sådan er livet jo, fortæller en berørt Kristian Mosgaard.

I 15 år har han alle juleaftener på nær to været ude at hente efterladte eller syge dyr. For nu tør han ikke spejde mod den næste jul. Alligevel har han langt fra givet op. Kristian har stadigvæk flere ting, som han gerne vil nå. En rejse til Island står blandt meget andet på to do-listen.

- Nu håber jeg bare på, at jeg når den tur med min søn, så vi kan komme op og opleve den blå lagune, siger han.