Landejendom i brand - ingen person i fare

Brand i Aalestrup kom hurtigt under kontrol. Ingen var i fare.

Sent lørdag aften - kort før midnat - fik politiet en anmeldelse om en brand i Aalestrup. Branden havde godt fat i overetagen på en villa på en ejendom i Aalestrup, da indsatslederen kom til stedet.

Branden kom under kontrol, og der var altså ikke fare for, at branden bredte sig til husets underetage, men huset har dog fået en del brandskader. Heldigvis var ingen personer i fare under branden, oplyser Nordjyllands Politi.

Man ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor branden er opstået. Det skal undersøges i løbet af den kommende uge. Der har også tidligere været brand på ejendommen, det var for to år siden. Dengang var det laden, der stod i brand.


Seneste nyt

fra Nordjylland