Mand kom hjem til et hus i flammer

En voldsom brand brændte torsdag aften et hus ned på Troldbjergvej ved Ranum.

En 53-årig mand fik sig onsdag aften en grum overraskelse, da han vendte hjem til sit hus på Troldbjergvej ved Ranum efter at have været væk et par timer.

Huset stod nemlig i flammer.

- Vi fik alarmen klokken 21.04, og på det tidspunkt var huset allerede så overtændt, at der ikke var andet at gøre end at foretage en kontrolleret nedbrænding, siger Per Vagn Nielsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Huset lå for sig selv på Troldbjergvej, og derfor havde ingen naboer set noget. Det var manden selv, der måtte ringe til politi og brandvæsen.

- Vi kender ikke brandårsagen endnu, men der skal ske nogle tekniske undersøgelser af stedet i dag, og så bliver vi klogere, siger Per Vagn Nielsen.

Det er uvist, om den 53-årige mand, der boede alene i huset, havde held til at redde nogle af sine ejendele.


Seneste nyt

fra Nordjylland