Nanna satser det hele med en en-armet nål
Nanna Christensen på 22 år deltager sammen med 147 andre til påskestævne i voltigering, der samtidig er 1. udtagelelsesstævne til Europamesterskaberne i Holland.
Og den unge kvinde fra Sjørring ved Thisted satser alt ved stævnet - på en såkaldt en-armet nål, en manøvre på hest, som kræver stor balance.
Nanna Christensen betegnes som et sandt stjernefrø inden for voltigeringssporten.
Om voltigering
Voltigering er akrobatik på ryggen af en galoperende hest, og udøves enten som holdsport eller som individuel. Hesten longeres af en longefører i en taktfast galop. Deltagerne hopper, fra jorden, op på hestens ryg og udføre en eller flere obligatoriske øvelser. Udover voltigernes øvelser på hesten, bedømmes også hestens galop og longeførens evne til at longere hesten korrekt.
Kilde: rideforbund.dk
Hvis du ikke ved hvad voltigering er, så er det akrobatik på en galoperende hest.
Nanna Christensen blev nummer to ved de de seneste nordiske mesterskaber, og nu satser hun på at blive udtaget til EM.
Særlig én ting er hun bekymret for i det krævende program med høj sværhedsgrad, som hun selv har sat sammen.
- Jeg skal lave en en-armet nål, man løfter det ene ben og så slipper med den ene arm. Det kræver noget balance, og den vil jeg gerne have sidder i skabet, siger Nanna Christensen.
Inden Nanna Christensen har sikret sig EM-billetten skal hun gennem et udtagelsesstævne i Belgien også.