Nyt kuld på græs

I dag fik 9 tæver for første gang muligheden for at boltre sig i naturen.

Forleden var Nørager ved Hobro hjemstavn for en stor sensation. Det skete, da Jonny Philipsens hund Daisy fødte 11 hvalpe, hvor hele kuldet kun bestod af tæver, hvilket er yderst sjældent.

I dag skulle de mange hundehvalpe så have premiere i naturen, da de fik muligheden for at forlade hjemmets fire vægge og gå ud i haven.

- Det er meget stort. Ikke mindst fordi vi så ikke behøver at være bange for at træde i en hundelort indenfor, fortæller hundeejer Jonny Philipsen.

Han har sammen med sin familie været spændt for den sidste måned efter de mange hvalpe kom til verden for en måned siden.

Søndag lavede han en indhegning i sin have for at få hundene på græs, men da de i dag fik muligheden, var der ikke den store interesse for undersøge deres nye område.

- De er mere optaget af at få noget mad end af at nyde deres frihed, siger Jonny Philipsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland