Svære tider for ugeaviserne: Annoncører har trukket i bremsen
De gratis ugeaviser lever udelukkende af annonceindtægter, men i en coronatid, hvor mange af de faste annoncører har det svært, kniber det med at få annoncekroner i kassen.
Redaktør og ejer af Aars Avis, Thorkil Christensen har som altid nok at se til på en tirsdag. Her skal sidste hånd nemlig lægges på ugens udgave af Aars Avis. Denne uge bliver den på 24 sider, og det er kun halvt så mange sider, som på en rigtig god dag. Sådan en dag som før coronakrisen ramte.
- Det koster jo mere at lave en tyk avis. Det koster mere i tryk og distribution, og så kræver det også flere journalistiske kræfter. Så det er en af de måder, hvor vi kan holde udgifterne lidt nede, siger Thorkil Christensen.
Det er nemlig ikke lette tider for ugeaviserne. Ikke kun Aars Avis har det svært. Det gælder alle de gratis aviser, der lander i vores postkasser hver uge. Avisernes eksistensgrundlag er nemlig udelukkende annoncekroner. Der er hverken statslig eller kommunal støtte. Og da aviserne jo er gratis, er der selvsagt heller ingen indtægter fra abonnementssalg.
Men da mange af de faste annoncører er hårdt ramt af coronakrisens nedlukninger, sparer de, hvor de kan, og dermed indrykkes der stadigt færre annoncer. Det mærkes tydeligt på Aars Avis, hvor det seneste år langfra har været en dans på roser.
- Ser man på de første uger af 2021, har vi haft en omsætningsnedgang på 60 procent sammenlignet med samme uger sidste år. Det er altså rigtig meget, og vi har da også været nødt til at afskedige folk, siger Thorkil Christensen.
Under forårets nedlukning var der en del annoncører, som holdt ved, og mange foreninger indrykkede annoncer om aflyste arrangementer. Men nu kradser den økonomiske krise for alvor, så annoncørerne holder på pengene, og mange har måske ikke brug for at annoncere, da butikkerne er lukkede, og der ikke er nogle lokale arrangementer at gøre reklame for.
Aars Avis har en række lokale ugeaviser under sine vinger, og Thorkil Christensen måtte for nylig tage den tunge beslutning at lukke Vort Landboblad, som er udkommet gennem mere end 130 år. Han ved, at andre gratis ugeaviser kæmper så meget, at de kan komme til at lide samme skæbne, hvis annoncetørken fortsætter alt for længe endnu.
- Ugeaviserne er jo vigtige i forhold til demokratiet og hele sammenhængskraften, og hvis ikke man står sammen om at få det hele til at gå lige nu, er jeg bange for, at der er flere, der må lukke, inden vi kommer til efteråret. Jeg tror desværre, at vi skal på den anden side af sommer, før vi ser en bedring i det her, siger han.