Svømmeklub i Aars kan ikke få armene ned: Fond giver 13 millioner til nyt svømmecenter

Mandag aften donerede Fonden Sparekassen Himmerland 13 millioner kroner til et nyt svømmecenter i Vesthimmerland.

På et borgermøde mandag aften i Musikhuset ALFA i Vesthimmerland fremlagde arbejdsgruppen bag det nye svømmecenter i Aars deres tanker om projektet.

Men det var ikke det eneste, som foregik på mødet. Sidst på aftenen afslørede Fonden Sparekassen Himmerland, at de giver 13 millioner kroner til projektet.

- Vi er utrolig glade og taknemmelige for de mange penge. Det giver da også håb for, at vi kan skaffe de sidste syv millioner kroner til at finansiere byggeriet, siger en glad formand for Aars Svømmeklub, Jimmy Krøier Sørensen.

Arbejdsgruppen håber, at det nye svømmecenter kan stå færdigt i løbet af 2021. 


Seneste nyt

fra Nordjylland