Nærdødsoplevelserne er vigtige, for når de berørte fortæller om deres oplevelser til deres familier, tager det noget af angsten fra de pårørende.
Men Karen synes også de er problematiske.
- De som har haft de her fantastiske oplevelser siger ofte, at de ikke er bange for at dø bagefter, fordi det var så smukt.
- Og det er jo godt for dem, siger præsten og bliver alvorlig inden hun og fortsætter:
- Men hvad så med alle dem, som ikke fik "den helt store tur"?
- Skal vi så have ondt af dem? Skal de have ondt af sig selv?
Karen er sikker på, at døden er for alle og Guds favn er for alle.
- Vi skal passe på, at vi ikke skaber opfattelsen af "den perfekte nærdødsoplevelse", ligesom vi har travlt med at leve vores perfekte liv i hverdagen.
Det er et enormt pres at lægge på os selv.
Karen tror, der er frelse for alle, og synes vi skal passe på med, at gøre døden til noget, man skal leve op til.
- Min erfaring med nærdødsoplevelser er, at de er meget forskellige.
- Man kan ikke sige: Sådan er det at dø og vende tilbage. Det er ikke ens for alle.
- Og så burde man måske ikke kalde det en nærdødsoplevelse, siger hun eftertænksomt og fortsætter:
- De mener jo selv, at de har været døde og er blevet kaldt tilbage. Det burde måske hedde en dødsoplevelse.