Seneste nyt:

47-årig mand fængslet for at sætte ild til parasol

En 47-årig norsk mand er sigtet og varetægtsfængslet, da han sættes i forbindelse med en påsat brand i centrum af Aalborg.

Nordjyllands Politi efterlyste forleden med hjælp fra overvågningsbilleder en mand, der natten til onsdag 27. juli satte ild til en parasol i en baggård bag restaurant La Locanda i Aalborg.

Efterlysningen har båret frugt, da henvendelser fra borgere har ført til, at politiet har kunnet anholde en 47-årig mand.


Selv om branden hurtigt blev opdaget og slukket, så er der iIfølge politikommissær Carsten Straszek tale om en grov og alvorlig sag.

Det vurderede retten da også, da den 47-årige norske mand lørdag blev fremstillet for en dommer med henblik på varetægtsfængsling.

Manden blev varetægtsfængslet foreløbig fire uger.