Beboere udvælges nøje til almene boliger i Aalborg

I Aalborg Kommune er man gået sammen med boligselskaberne om at lave en række kriterier til beboersammensætningen i almene boliger. Det svarer nærmest til en mini ghetto-liste, som træder i kraft 1. januar 2023.

Når regeringen den 1. december offentliggør den såkaldte ghettoliste, har den gennemgået alle danske boligområder med flere end 1.000 beboere. 

Nu vil Aalborg Kommune og de 17 største boligforeninger i kommunen, også kigge nærmere på alle de afdelinger, der har færre end 1.000 beboere. Ligesom på ghettolisten, skal kriterier som "arbejdsløshed", "indkomst", "uddannelse" og "straffelovsovertrædelser" , fremover være med til at afgøre beboersammensætningen i boligselskabernes almene boliger. 

- Umiddelbart kan jeg godt lide idéen. Samtidig kan jeg blive lidt bekymret over, at andre skal bestemme, hvem der skal bo hvor, siger Bente Mørk. 

Hun bor i Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling 12. Ét af to boligområder i Nordjylland der er på ghettolistens særlige forebyggelsesliste.

Jan Nymark Thaysen (V) er ikke helt enig i at kalde det en ghettoliste, for Aalborg Kommune figurerer slet ikke på den officielle liste.
Jan Nymark Thaysen (V) er ikke helt enig i at kalde det en ghettoliste, for Aalborg Kommune figurerer slet ikke på den officielle liste.
Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Skaber en bred beboersammensætning

Jan Nymark Thaysen (V) er ikke helt enig i at kalde det en ghettoliste, for Aalborg Kommune figurerer slet ikke på den officielle liste. 

Kriterierne fra den nationale ghettovurdering er imidlertid omtrent de samme, som de 17 boligforeninger og Aalborg Kommune i fællesskab fremover vil bruge, når beboere skal henvises til en af de 23.000 familieboliger i kommunen. Formålet er at få en bred og varieret beboersammensætning.

- Nu får vi nogle konkrete data, så man kan se: "Jamen ude i den her afdeling ser det slet ikke så skidt ud, så I burde kunne løfte den her familie eller borger, så vi mener, det er fair i tager imod", forklarer han. 

Også ved Sundby-Hvorup Boligselskab er man glade for det nye værktøj, der skal sikre en divers boligsammensætning. 

- I vores boliger vil vi gerne, at der er en bred beboersammensætning, og nogle steder kan vi se, det er ved at tippe lidt, siger Jens Erik Grøn, direktør ved Sundby-Hvorup Boligselskab.

Fælles udlejningaftale

For at skabe en divers sammensætning i boligerne, er der blevet udarbejdet et monitoreringsværktøj, som måler på datet fra blandt andet ghettolisten. I modellen fremgår det:

Med udgangspunkt i monitorering indplaceres samtlige af kommunens boligafdelinger i en trappetrinsmodel med røde, gule eller grønne områder.

Placering i trappetrinsmodellen er afgørende for hvilke udlejningsregler der fremadrettet gør sig gældende set ift. fleksibel udlejning, indmelding af boliger til boliganvisningen og hvor boliganvisningen må boligplacere.

Kilde: Udlejningsaftale.

Sagt på en anden måde, så kan en dansk familie ikke nødvendigvis forvente at blive anvist en bolig i et rent dansk område, og en kurdisk familie kan ikke regne med, at de kommer til at bo sammen med en masse andre kurdere.

- Det er jo så der, hvor vi har en pædagogisk opgave i at forklare, at vi har rigtige gode erfaringer med at blande beboersammensætningen, fordi det giver den bedste integration, og det bedste fællesskab, forklarer Jan Nymark Thaysen (V). 

Bente Mørk mener som udgangspunkt, at det er en god idé med aftalen.
Bente Mørk mener som udgangspunkt, at det er en god idé med aftalen.
Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Byder de nye mon ind?

Tilbage står Bente Mørk ved sin bolig og funderer lidt over tingene. Hun sætter pris på diversiteten og de mange forskellige ting, som en blandet beboergruppe byder ind med.

- Det kan jeg godt være bekymret for, om man gør, hvis man ikke selv har været med til at træffe valget om, hvor man skal bo henne. 


Seneste nyt

fra Nordjylland