Wi ska lær å snak wæjlbomol.

Sådan lyder det fra 66-årige Ingrid Carlsen.

Da hun var barn blev hun drillet i skolen med sin dialekt, men i dag kæmper hun for at bevare de vendelbomålske ord og udtryk.

Ingrid Carlsen er aktiv i Modersmål-Selskabet, Dialektforeningen, har skrevet flere bøger om emnet og oprettet en Facebookgruppe for folk, der taler vendelbomål.

En gruppe der trods Ingrid Carlsens egne forventninger nu har over 5000 medlemmer.

For hun mener, at unge som gamle bør lære de danske dialekter.

Derfor har hun lavet en ny ordbog med navnet ‘Mien føst tusi or på wæjlbomol’ (Mine første tusinde ord på vendelbomål, red.).

Ingrid Carlsens håb er, at det vil lette kommunikationen på tværs af generationer.

- Hvis bedsteforældrene nævner et eller andet mærkeligt, så kan man gå hen og slå op i ordbogen, hvad det betyder, fortæller Ingrid Carlsen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Dialekten følger med

Da Ingrid Carlsen gik i folkeskole, var det ikke let at tale med en dialekt, der ikke lød som de andres, fortæller hun:

- Hvis jeg i skolen kom til at sige en eneste ting på vendelbomål, så blev jeg drillet.

I skolen blev hun kaldt en bonderøv, når hun talte med dialekt, og derhjemme blev hun drillet af sin bror, hvis hun talte ‘fint’, forklarer Ingrid Carlsen.

Det virkede ifølge hende åndekawt (absurd el. åndssvagt, red.).

Alligevel har Ingrid Carlsen valgt at holde fast i sin vendelboske dialekt.

For den er en del af hendes identitet og af en kultur, som hun tager med sig, uanset hvor i landet hun befinder sig.

- Jeg flyttede derfra da jeg var 18 år, og jeg har boet to år i Sønderjylland, men alligevel følger dialekten med mig, siger Ingrid Carlsen.

Og hun oplever, at tiden har ændret sig.

I dag er dialekterne ikke noget, man skammer sig over, mener Ingrid Carlsen, og derfor håber hun, at den nye ordbog og arbejdet med dialekterne kan hjælpe de lokale ord og udtryk med at overleve.

Forsvinder med den ældre generation

Selvom dialekterne ikke i samme grad er skamfuldt, som de tidligere har været, viser undersøgelser, at der stadig er en udbredt negativ holdning til dem.

Det fortæller Asgerd Gudiksen, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet:

- Flere undersøgelser har vist, at folk generelt har en negativ indstilling over for folk, der taler med dialekt. De virker mindre dynamiske og måske dummere end andre.

Og hvis den tilgang fortsætter, går dialekterne en mørk fremtid i øjnene, vurderer hun.

Initiativer, som Ingrid Carlsens kan være med til, at børn bedre kan forstå den ældre generation, men hun tror ikke, at det vil få en betydelig indvirkning på sprogets udvikling.

- Det er meget karakteristisk at forældre ikke giver dialekterne videre til deres børn, og hvis ikke vi taler dialekt i hjemmet, i skolen og i medierne, så forsvinder dialekterne, siger Asgerd Gudiksen.

Herunder kan du se første afsnit af TV2 Nords serie "Frit Vendsyssel"