Elsket og forhadt: Her er historien om den problemramte bro i Aalborg

Der er endnu en gang problemer med Kulturbroen i Aalborg. Nu er den for glat. Den har været et problembarn fra fødsel til indvielse. Læs her om Kulturbroens barske opvækst.

Mennesker er drægtige i ni måneder, elefanter er gravide i to år. Det tog 11 år, fra ideen om Kulturbroen blev født, til den kunne stå selv. Her får du det historiske overblik over Kulturbroen, der blev meget dyrere end beregnet, forsinket, elsket og forhadt. 

2006:
Landinspektør Jens Toft Nielsen får ideen til en bro langs med Jernbanebroen for gående og cyklister. Broen skulle binde byerne Nørresundby og Aalborg tættere sammen. Prisen var beregnet til seks millioner kroner. 

Ideen om Kulturbroen bliver undfanget

2009: 
Der bliver ballade mellem beboere i den tidligere Hals Kommune og politikerne i Aalborg. I 2009 overtager Aalborg Kommune projektet fra græsrødderne. Kommunen arver 8,5 millioner kroner fra Hanne Mortensen i Hals, der drev en undertøjsbutik i Aalborg ind til sin død. Borgerne i Hals mener, at kommunen skal bruge pengene i deres by, men kommunen planlægger, at størstedelen af pengene skal bruges på kulturbroen, og det giver ballade. 

2010: 
Modstanden mod at bruge arven til broen vokser. Særligt vred bliver det daværende byrådsmedlem Mariann Geller.

- Det er respektløst, det er uetisk og jeg synes det er utroligt sølle af Aalborg Kommune, at man vælger at gøre det her, sagde Marian Geller (Venstre) tilbage i 2010.

Marianne Geller er oppe i det røde felt

2012: 
Politikerne dropper til sidst at bruge arven fra Hals på kulturbroen, der i mellemtiden stiger i pris. Først skulle den koste 6 millioner, så 10 millioner, dernæst godt 18 millioner kroner, for til sidst at ende på 25 millioner kroner - mere end tre gange den oprindelige pris,

- Det er ikke en blomst, der er groet i den konservative have. Er det virkeligt noget, vi vil give 25 millioner kroner for, spurgte Thomas Krarup fra De Konservative. 

Trods den folkelige modstand bakker politikerne på venstrefløjen stadig op om Kulturbroen. 

- Broen binder bydelene sammen. Man får skabt noget miljø. Man får skabt noget dynamik mellem nord og syd. Og set i forhold til et anlægsbudget på 5-600 millioner kroner, er det jo en lille dråbe i havet, sagde daværende gruppeformand for Socialdemokraterne, Hans Henrik Henriksen. 

Mens debatten raser, fræser et fragtskib direkte ind i jernbanebroen, ødelægger skinnerne og broklappen og sender dermed planerne om Kulturbroen ud i en standby-position. Politikerne i Aalborgs byråd trykker på pauseknappen, mens idémanden, Jens Toft Nielsen, nægter at give op. 

Han inviterer den daværende erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen, til Aalborg. Hun hopper med på hans idé, og staten bevilger 15 millioner kroner til projektet. 

Broen bliver påsejlet, og staten bevilger millioner

Dermed er Kulturbroen reddet, og Aalborg Kommune genoptager projektet. 12 år efter Jens Toft Nielsen præsenterede sin ide, blev broen indviet 4. marts i år.

Flere tusinde mødte op til åbningsfesten for den nye faste forbindelse mellem Aalborg og Nørresundby. En af var er pensionist Bente Norup fra Hasseris. 

- Nu kan jeg så så prale med, at jeg er den første, der går over broen. Det er en glæde for livet, sagde hun. 

Kulturbroen, som den hedder - får den obligatoriske snorklipning, og derefter går den store forsamling i samlet flok over broen. 

Og borgmesteren, som nu hedder Thomas Kastrup-Larsen, mener, at pengene - 25 millioner - er givet godt ud. 

- Jeg synes, det er en rimelig pris for noget, som kommer til at binde Aalborg og Nørresundby sammen på en ny måde, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen. 

Borgmesteren har store forventninger til Kulturbroen, der altså ikke kun skal tjene et praktisk formål.

- Man kan jo se på alle de mennesker, der er kommet, at det her kommer de virkelig til at nyde glæde af. Det kommer til at skabe en ny sammenhæng og nogle nye forbindelser mellem Aalborg og Nørresundby, så vi kommer til at bruge havnefronterne på nogle nye måder, og det er jo noget af det, som folk har efterspurgt rigtig meget. Flere muligheder for at komme på tværs af fjorden. Flere muligheder for at binde os sammen. 

Men kort efter er der igen problemer. 

Broen er blevet så populær, at der er trængsel på turen over fjorden. Cyklister og gående må kante sig igennem, og der er enighed blandt brugerne:

- Jeg synes, den er for smal i forhold til, hvor meget trafik, der er på broen. Personligt synes jeg, at den skulle have været en meter bredere, siger Niels Guldbæk. 

Og hos kommunen er man overrasket over, hvor mange, der bruger broen. 

- Vi er superglade og positivt overrasket over den succes, broen har fået, siger stadsingeniør Svend Erik Pedersen fra Aalborg Kommune om trængslen. 

Men faktisk skal de gående og cyklisterne være tilfredse, for Banedanmark, der betjener broen, ville i første omgang slet ikke gå med til Aalborg Kommunes ønske om at få en tre meter bred Kulturbro. I stedet ville de 'nøjes' med en kun én meter bred bro. Kompromiset blev to meter. 

Men i juli i år begynder Kulturbroen at smitte af på solsiden, som Nørresundby også kaldes. 

Nye lejligheder med fjordudsigt får i stigende grad aalborgenserne til at kigge mod nord, når de skal have et nyt sted at bo. 

En af dem der snart flytter fra Aalborg til Nørresundby er 28-årige Stine Tander.

 - Jeg ville bare ikke til Nørresundby, så der var faktisk ikke noget, der trak, før vi så lejligheden. Den havde fjordudsigt, og så sparer vi omkring 1500 kroner i måneden i forhold til Aalborg, og med kulturbroen kommer man jo hurtigere ind til midtbyen på gåben, siger hun.

At vejen over fjorden føles kortere mærker blandt andet Danbolig i Nørresundby. 20 procent af boligerne i Nørresundby når aldrig at blive udbudt på nettet, før de er solgt.

Det er dog også prisen, der har fået nordjyderne til at skifte Aalborg C ud med Nørresundby. Der er nemlig cirka 30 procent billigere at købe en lejlighed i Nørresundby.

Kulturbroens succes vokser altså, men i næste uge er det slut med at passere broen i en uges tid.  

Årsagen skal findes i flere uheld på broen, der nu giver anledning til en udskiftning af belægningen til et mere skridsikkert materiale.

- Det drejer sig om belægningen på den midterste del af broen, som vi kalder rundingen. Belægningen kan på dette stykke blive meget glat i vådt eller fugtigt føre, og der har desværre været en del uheld med henholdsvis personer på cykel og løbere, siger afdelingsleder i Trafik & Veje, Henrik Jess Jensen.

Aalborg Kommune har hidtil benyttet advarselsskilte på broen, men kan desværre konstatere, at uheldene fortsat sker, og derfor ser man sig nu nødsaget til handling.

- Vi beklager, at det ikke er muligt at benytte Kulturbroen i uge 39, men vi prioriterer naturligvis sikkerheden frem for alt og ønsker ikke, at de mange brugere, der hver dag benytter Kulturbroen skal udsættes for knubs eller andre skadersiger Henrik Jess Jensen. 

Kulturbroen åbner igen i uge 40. 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland