I lange perioder har Ida Green ikke kunnet andet end at ligge på sofaen og se fjernsyn. Foto: Daniel Mikkelsen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En daglig kamp: For 19-årige Ida kræver det energi bare at smøre en bolle

Ida Green har Aspergers syndrom og kæmper derudover med stress og angst.

Se ”Når livet tager en drejning” om familien Green nederst i artiklen.

De små tegn viste sig allerede, da Ida Green var helt lille. Hun ville helst ligge med ryggen til, når hun blev puttet af sine forældre, for på den måde slap hun for øjenkontakt.

Da hun blev omkring fem år, begyndte tøj at genere hende. Især følelsen af sokker og langærmede trøjer brød hun sig ikke om. I dag har hun stadig svært ved at gå i alt for tætsiddende tøj.

- Jeg kan ikke lide teksturen, siger Ida Green i programmet ”Når livet tager en drejning”.

Ida som otteårig. Foto: Privatfoto

Der gik dog flere år, før Ida fik stillet diagnosen Aspergers syndrom. For udover ubehaget ved tætsiddende tøj og intens øjenkontakt var hun ligesom andre børn og udviklede sig normalt.

Hun var glad for at starte i skole, havde legeaftaler og svømmede på et elitehold.

- Jeg havde det fint, og jeg tænkte ikke, at jeg var anderledes end de andre børn, siger Ida Green.

Fik sit første angstanfald

I 2. klasse skete der noget, der fik alarmklokkerne til at ringe hos Idas forældre.

Idas bedste veninde flyttede til Oman, og Idas reaktion var voldsom.

- Hun begyndte at mistrives, og hun var ikke glad for at komme i skole. Hun fik flere sygedage og lukkede sig mere ind i sig selv, siger Idas mor, Majken Green, der dengang for første gang italesatte over for Idas far, at der var noget, der ikke var, som det skulle være.

Som 10-årig fik Ida sit første angstanfald.

Ida som 10-årig sammen med sin mor, Majken Green. Foto: Privatfoto

Hun sad grædende og sammenkrøllet i et lille hulrum bag en seng og gentog den samme sætning igen og igen. Hendes forældre kunne ikke komme i kontakt med hende.

- Jeg var fuldstændig væk i min egen verden, og det var først, da min bror kom ind og krammede mig, at jeg faldt til ro, siger Ida Green.

Filmen knækker

Ida fik det værre, og i skolen var det svært. Især gruppearbejde voldte hende problemer – hun havde det bedst, når hun fik lov til at bestemme.

- Jeg er ikke god til at kommunikere med andre, og jeg kan blive sur, hvis de ikke gør det på den rigtige måde, siger Ida Green, der indrømmer, at hun engang slettede noget, som en af hendes gruppemedlemmer havde skrevet i en opgave – fordi hun ikke kunne lide det.

I midten af femte klasse skiftede hun skole, og det gjorde det hele lidt bedre i en periode. Men i sjette klasse ramte hun bunden.

På en familierejse til Oman for at besøge sin veninde fik hun voldsomme angstanfald hver aften.

- Det var på den ferie, at filmen knækkede endeligt. Vi prøvede mange gange at få Ida i skole efter ferien, men det hele var noget lort med angstanfald på angstanfald, siger Majken Green.

Ida husker ikke selv den periode.

- Det var et af mine dybeste, værste tidspunkter, siger hun.

Får en diagnose

I et år forlod Ida Green stort set ikke hjemmet på grund af angst. Det meste af tiden gik i sofaen med fjernsynet tændt og mor Majken placeret i en lænestol ved siden af.

- Jeg kunne skabe ro for Ida ved bare at være der, og hvis det var rigtig slemt, krammede eller puttede vi, siger Majken Green.

Foto: Privatfoto

- Vi brugte utroligt mange timer på at se fjernsyn. Rigtig, rigtig mange timer, siger hun.

Efter et år fik familien endelig sat navn på, hvad det var, der gjorde tilværelsen så svær for Ida. Hun fik diagnosen Aspergers syndrom, og samtidig blev det konstateret, at hun havde stress og angst.

For Ida var beskeden ikke overraskende.

- Det var som at fortælle en døv person, at vedkommende var døv, siger Ida Green.

Små fremskridt

Majken Green fik tilkendt fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne være hjemme ved Ida 24 timer i døgnet og hjælpe hende med at genoptage skolegangen.

Undervisningen foregik i hjemmet, hvor en pædagog kom og underviste Ida. Først en gang om ugen – og så to gange om ugen.

Samtidig begyndte Ida til konfirmationsforberedelse og psykolog.

- Vi talte meget om angsten. Jeg havde dødsangst, og nogle aftener kunne jeg ikke sove, fordi jeg var bange for, at jeg ikke ville vågne igen, siger Ida Green, der havde gavn af samtalerne.

Ida og hendes storebror. En halv time efter at billedet blev taget, fik Ida et angstanfald. Foto: Privatfoto

Lige så stille gjorde Ida fremskridt. Hun gennemførte folkeskolens afgangsprøve, og det store gennembrud kom, da Ida som 15-årig på egen hånd tog ud for at købe en gave til sine forældre.

- Det var helt fantastisk. Det varmer en fars hjerte, siger Idas far, Christian Green.

Familien åbner en vinbar

I takt med at Ida fik det bedre, fik mor Majken mere frihed, og det betød også, at hun så småt kunne vende tilbage til arbejdslivet igen.

Et 8-16-job var dog urealistisk i forhold til at kunne være fleksibel og støtte Ida. Samtidig havde hun og Christian lyst til at prøve noget andet.

Derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da hun på en gåtur med familiens hund fik øje på et skilt kort fra hjemmet, hvor der stod ”TIL LEJE. Showroom, vinbar”.

- Så begyndte vi at snakke om, at det da kunne være hyggeligt med en vinbar, siger Majken Green.

Ida og Majken Green har brugt utallige timer hjemme sammen. Foto: Daniel Mikkelsen

Som sagt, så gjort. I 2019 åbnede de den franske vinbar Ma Petite France i Aalborg.

- Det var en klar aftale, at havde Ida en dårlig dag med angst, så lukkede vi vinbaren. Det var vigtigt, at det var et sted, hvor vi bare kunne sætte en seddel i døren og forlade det, siger Majken Green.

I begyndelsen åbnede vinbaren først klokken 15. På den måde kunne Christian fortsat møde på sit andet job, og vigtigst af alt, så kunne Majken være hjemme hos Ida og sørge for, at Ida fik en god start på dagen.

Bare det at smøre en bolle kræver nemlig fortsat energi for Ida.

- Der er mange tanker knyttet til det. 'Kan jeg? Skærer jeg mig i hånden? Er der smør? Ødelægger jeg min bolle? Er der pålægschokolade? Er der rene knive i skuffen?' Der er en lang række forhindringer i Idas hoved, før hun overhovedet er nået ind i køkkenet, siger Majken Green.

Mod på fremtiden

I dag er Ida 19 år gammel, og hun har det bedre, end hun længe har haft. Hun hjælper til i vinbaren og står blandt andet for dekorationen.

Ida har sørget for julepynt til vinbarens port. Foto: Privatfoto

Hun lider fortsat af angstanfald, der kan dukke op dag og nat. Når det er rigtig slemt, sover Majken på en madras ved siden af Ida.

Selvom der stadig er svære dage, giver det Ida mod, når hun ser tilbage på den udvikling, der er sket i de seneste år.

- Vi er ved at se, om jeg kan få et deltidsarbejde et sted, og så må vi se, om jeg har energien og selvtilliden til at bo for mig selv. Det er svært at sige. Men jeg kan meget mere, end jeg kunne for fem år siden, siger hun med et smil.

Se fjerde afsnit af ”Når livet tager en drejning” lige her – og find hele serien på TV2 Play.

Aspergers som livsvilkår - Når livet tager en drejning (S1:E4)

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen