Det er denne slags måler, mange kommuner ikke tildeler sine borgere.
179 ansøgninger i Aalborg - men nul tildelinger af omstridt diabetes-hjælpemiddel. Det fik David til at tage kampen op.
David Rasmussen tilhører den nulte procent i Aalborg Kommune.
I den nordjyske kommune er der nemlig ikke én eneste – altså nul procent – ud af 179 ansøgere til en særlig glukosemåler, der gør livet lettere for folk med sukkersyge, som har fået den bevilliget.
Men efter lang tids baks og bøvl med kommunen, hvor sagen endte helt hos Ankestyrelsen, har David fået sin sensorbaserede måler.
- Det har været min kamp, siger han til TV2 Nord.
Forleden kunne TV2 Nord fortælle, hvordan der er kæmpe ulighed, når det gælder om at få tildelt de sensorbaserede målere.
På landsplan var Nordjylland blandt de dårligste til at bevillige måleren – og med nul bevillinger ud af 179, er Aalborg helt i bunden blandt de nordjyske kommuner.
- Det er dybt frustrerende, at det er nødvendigt. 179 ansøgninger og ikke en eneste har fået tildelt det. I andre kommuner får 90 procent, der søger om sensoren den bevilliget, fortæller David Rasmussen.
Smerter ved gamle – og blodig – metode
Han tog derfor slagsmålet – efter, at han var blevet afvist to gange.
Som diabetiker har ”alt, du gør en indvirkning på dit blodsukker,” som han siger. Og i årevis har han dagligt prikket hul på fingeren, så det bløder, for at teste og tjekke.
- Men jeg er begyndt at få smerter i fingrene. Derfor søgte jeg kommunen om hjælp. Derfor er det vigtigt at kunne se, hvad ens blodsukker er.
Oversigt over procentdelen af bevillinger i Nordjylland: Grafik: Anna Bjørn, TV 2 Nord
Alligevel blev det et nej fra kommunen. Med serviceloven i hånden henviser kommunen til at blodsukkermåleren – altså det at prikke hul i fingeren, så det bløder – er det bedste og billigste alternativ for David.
- Men det er jo ikke det bedste, kun det billigste, fortæller han.
Alle andre der fejler
Det undrer David Rasmussen, at Aalborg – i øvrigt sammen med Morsø i Nordjylland – skiller sig markant ud med nul tildelinger.
- Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Der er flere som mig, lyder det fra David Rasmussen, der undrer sig over det overhovedet kan svare sig.
- Jeg er jo ikke en borger i Aalborg Kommune. Jeg er jo en belastning for hele embedskassen. Jeg føler mig som til besvær, tordner han videre.
Standardafslag
Hos Diabetesforeningen kender man Davids historie og mener, den er endnu et eksempel på det ”postnummerlotteri”, hvor diabetikere tages som ”gidsler.”
Så klar er kritikken fra foreningens administrerende direktør, Claus Richter:
- Når en af landets største kommuner som Aalborg afviser samtlige ansøgere, mens andre er mere rundhåndede med bevillingerne, giver det os et klart fingerpeg om, at reglerne bliver fortolket forskelligt, siger han.
En sag som Davids burde slet ikke være en sag:
- Det burde jo slet ikke være nødvendigt at gøre, siger Claus Richter og fortsætter:
- Det er helt uacceptabelt, at postnummeret på den måde afgør, om man kan få bevilling til en så vigtig teknologi. Vilkårligheden i den måde, kommunerne fortolkerne reglerne på, har store negative konsekvenser for rigtig mange mennesker.
For David Rasmussen tog det næsten et år, inden kommunen overhovedet ringede ham op. Ellers foregik kommunikationen på skrift.
- Det er jo det, der virkelig frustrerer, at der ikke ses på, hvordan vi kan hjælpe borgerne, men hvordan vi gør det billigst, slutter han og tolker det som et ’standardafslag’.
Sensorbaseret glukosemåler
Sensorbaseret glukosemåler (SGM) er en metode, hvor diabetikere kan måle deres blodsukker.
Teknologien består af en sensor, som oftest sidder på enten overarmen eller maven og et apparat eller telefon, hvor blodsukkerniveauet kan ses.
Har man insulinkrævende diabetes, er det vigtigt, at man husker at måle sit blodsukkerniveau, for at dosere den livsnødvendige insulin.
Overblikket over blodsukkeret opnås nemmere med en SGM end med fingerprikmetoden, da SGM i mange tilfælde medfører, at brugeren bliver mere velreguleret.
