Dildoer, dans og dunkende rytmer: Nordeuropas største karneval har 40-års jubilæum

I fire årtier har Aalborg haft karneval i maj. Det startede som et festligt indfald hos en gruppe venner og er i dag en kæmpe folkefest. Se karnevalets udvikling gennem årene her.

Pirater, engle, superhelte og matroser. Der er ingen grænser for, hvad man kan være i Aalborg den sidste lørdag i maj. 

Sådan har det været lige siden det første karneval fandt sted i 1983.

quote Der var lidt mere græsrod over det i starten

Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv

Det begyndte med en vild idé fra en gruppe aalborgensiske venner, der havde været til karneval i København i 1982. Det mangler Aalborg, tænkte de, og så var der ikke langt fra idé til handling. Heldigvis var resten af byen enige - i hvert fald blev første karneval en succes:

- Vi kan li' det. Her er omsider noget, vi alle kan samles om, lød det blandt andet fra familien Thestrup i Aalborg Stiftidende dengang. Her var fire generationer taget med til afholdelsen af første karneval.

AALBORG KARNEVALS TEMAER

Fra 1993 blev karnevalet afholdt under et nyt tema hvert år. Her er de alle:

2020 Når jeg bliver stor…

2019 De fire årstider

2018 Til land, til vands og i luften

2017 Verden er fuld af…

2016 Der var engang…

2015 Tabu

2014 Tidens trend

2013 Engle og Dæmoner

2012 Verden på hovedet

2011 Sexzoologisk Have

2010 Mars & Venus

2009 La Dolce Vita – Det Søde Liv

2008 Magi I Luften

2007 Maskerade

2006 Eksotisk – Erotisk

2005 Hyrdinden & Skorstensfejeren

2004 Atlantis

2003 Trends, Trans & Traditioner

2002 Spejling

2001 Tro, Håb & Ærlighed

2000 Mod Nye Horisonter

1999 Hvor Regnbuen Ender

1998 Vort Moderlige Hav

1997 Satire & Satyrer

1996 Østen For Solen & Vesten For Månen

1995 Frugtbarhed & Farver

1994 Norden i 1000 År

1993 Maske, Myte & Musik


Kilde: Aalborg Karneval

Karnevallet begyndte som en stor fest på Nytorv i midten af Aalborg, men er siden vokset, så det nu foregår over to uger med en international parade, et børnekarneval og det store Aalborg Karneval.

Til børnekarnevallet i 1990 var det ikke helt let at få de små i tale:

Temaer spænder bredt

Hvert år er der et tema for årets karneval, og temaerne har gennem tiden været vidt forskellige. 

I år er temaet ”Når jeg bliver stor”, men tidligere har der blandt andet været temaet ”Engle og Dæmoner”, som du kan se et indslag fra herunder:

Det var kontrasternes karneval i 2013.

I 2011 var temaet ”Sexzoologisk Have”, og det førte til et noget anderledes reklamestunt fra et firma i Aalborg. 

De valgte nemlig at dele gratis dildoer ud til folk i anledning af karnevalen, og det var ikke alle, der var helt med på dén idé:

- Det sender måske lidt et forkert signal, lød det fra en af de aalborgensere, TV2 Nord mødte på gaden op til karnevalet.

Se indslaget herunder:

Er det ok at dele dildoer ud i karnevallets navn? Meningerne var delte tilbage i 2011, da Aalborg Karneval havde temaet "Sexzoologisk Have".

Stor udvikling

Da Aalborg Karneval fejrede 30-års jubilæum, blev det markeret med en større fotoudstilling på Nordkraft. 

Og her var det tydeligt for Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv, hvor meget der er sket gennem årtierne:

- Jeg synes godt man kan se at folk i starten var lidt søgende over for den form at karnevallet har. Der er lidt mere græsrod over det. Og så kan man så se, at folk finder en eller anden form, når de har prøvet det nogle gange. Finder ud af at lave grupper, der har det samme tøj på.

Folkefest ovenpå pandemi

Og så er vi fremme til 2022, hvor karnevalet vender tilbage ovenpå corona. Derfor er forventningerne til karnevalsfesten 28. maj ekstra høje, når omkring 100.000 mennesker fylder Aalborgs gader.

- Det bliver jo en kæmpe forløsning. Det kan slet ikke beskrives. Jeg kommer nok til at stå deroppe og græde lidt af glæde den dag, lød det fra sekretariatsleder ved Aalborg Karneval, Sjaja Haddadi, da det stod klart, at karnevalet kunne afholdes igen ovenpå corona.

TV2 Nord sender live fra karnevalet lørdag på Salto, tv2nord.dk og Facebook klokken 10.00 til 13.00.

Hele livesendingen kan bagefter ses her på tv2nord.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland