Under jorden mellem Aalborg Universitetshospitals afdelinger Nord og Syd i Aalborg strækker sig et 1,6 kilometer langt system, der har gjort hverdagen for patienter, personale og pengepung meget nemmere.

Det er verdens længste såkaldte tempuslinje, der er tale om. Et rørpostsystem, der lader personalet på Sygehus Nord sende blodbprøver til laboratoriet på Sygehus Syd med stor hastighed. 

Det tager faktisk kun cirka 3,5 minutter fra endestation til endestation, og det slår den hidtidige transportform - taxa - med længder.

Hidtil har en taxa to gange i timen kørt en kasse med prøver fra den ene matrikel til den anden med det resultat, at en prøve kunne være 45 minutter undervejs fra den blev pakket det ene sted til den blev pakket ud det andet sted.

Nu bliver prøverne i stedet sendt med ned til 25 sekunders mellemrum - og skal ikke døje med Aalborgs myldretidstrafik.

- Der har indtil nu været cirka en times længere svartid på analyseresultater i forhold til patienter, der er indlagt på nord i forhold til dem, der er indlagt på syd, siger Annebirthe Bo Hansen, der er overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Det var hende, der fik ideen til det systemet, der er det længste i verden af sin slags.

Systemet er kendt vidt og bredt i sygehusverdenen og har i mange år fungeret til at sende prøver mellem afdelinger. Det har bare aldrig været brugt til at sende prøver mellem forskellige matrikler.

- Det er kendt og solid teknologi, og vi er ikke bange for, at det skal gå ned. Det er simpelt. Man sender det med lufttryk fra A til B, og de kommer så til at lægge som perler på en snor, siger Annebirthe Bo Hansen.

Det nye system sikrer højrere patientsikkerhed, hurtigere resultater og en bedre driftsøkonomi, forklarer hun og nævner nogle af de mange fejlkilder man udrydder ved at fjerne taxaer fra transporten.

- Man kan ikke glemme at tømme en kasse, og der kan ikke komme til at stå et rør tilbage i kassen, som har forputtet sig. Nu går der kun 3,5 minutter til den lander her på Syd og den kan ikke smutte nogen vegne undervejs, siger overlægen. 

Rørsystemet lader prøverne rejse med cirka 27 kilometer i timen, og de rammer ingen røde lys på turen. Det giver øget effektivitet, og man udrydder helt taxaregningen på området.

- Med de budgetter vi har i dag og med nedskæringer på sundhedsområdet, må man jo gøre det klogt. Det her er en win-win hvor vi både får en større patientsikkerhed, kortere svartid og lavere driftsomkostninger, siger Annebirthe Bo Hansen, der oplyser at systemet har kostet knap to millioner at anlægge.

- Der er så god en økonomi i det, at efter 18 måneder er investeringen tjent ind og det bliver en overskudsforretning. Vores taxa-udgifter falder bort og det er et billigt system at drifte. Der skal kun bruges luft til at puste.

Håbet er, at erfaringerne med det 1,6 kilometer lange system kan bruges, når det nye supersygehus i Aalborg ØSt står helt færdigt i år 2020. Her vil systemet bare være mere end tre gange så langt - hele seks kilometer.