Pensionsudspil: Protestmur muret op i park

Ukendte gerningsmænd har rejst en mur i Kildeparken i Aalborg, i protest over den stigende pensionsalder.

”Nej til højere pensionsalder” og "Sænk pensionsalderen”. Det er nogle af inskriptionerne på en lav mur, som er blevet muret op natten til tirsdag.

Gerningsmændene har efterladt en rollator, en murerkasket og en murerbalje med en murske ved muren. Selv om skiltene på muren er underskrevet Murersvendene i Nordjylland, så afviser 3F i Nordjylland, at kende noget til muren.

- Man må jo ikke bare rende og mure mure op, men når man ser på hvad der sker i Frankrig, hvor de protesterer mod en højere pensionsalder ved at smadre biler, butiksruder og sætter ild til alverdens ting, så synes jeg det her er en banalitet, siger Allan Busk, formand for 3F i Aalborg.

Pensionsalderen skal ned

Specialarbejder Aksel Klitgaard fra Aalborg Kommune, der har sin daglige gang i Kildeparken, kom tilfældigvis forbi. Han er enig i budskabet på muren om at sænke pensionsalderen.

- Det skulle være gjort for mange år siden. Der er for mange mennesker, der skal slæbe sig på arbejde hver dag. De spiser piller, for at kunne stå op om morgenen og spise piller, for at kunne lægge sig ned om aftenen. Vi skal have sat pensionsalderen ned, og så skal de unge mennesker ind og lave noget i stedet for, siger Aksel Klitgaard.

Ifølge Allan Busk skal regeringen ikke blot kigge på en tidligere tilbagetrækning for de nedslidte, men også på at sænke pensionsalderen.

- Tag en murer. En pensionsalder på 76, 77, 78 år! Det er frustrationen over det her. Politikerne må til at vågne op og lytte til, hvad der er der bliver sagt, siger Allan Busk, formand for 3F i Aalborg.

 


Pensionsudspil

default_thumb

play Thomas glad for udsigt til tidlig pension: - Nødvendigt, hvis jeg skal nyde min alderdom med børnebørnene

protestmur_2.jpg

gallery Pensionsudspil: Protestmur muret op i park

180820 Statsministeren præsenterer planerne for retten til tidlig pension.

play Nyt pensionsudspil: Det mener de om retten til tidlig pension

Seneste nyt

fra Nordjylland