Anders Christiansen er blevet fyret, efter at han kom alvorligt til skade som motorcykelbetjent. Selv om hans skade er anerkendt, risikerer han at måtte sælge sit hus.
38-årige Anders Christiansen fra Suldrup ved Støvring må hver dag leve med følgerne af et styrt på en politimotorcykel i 2016.
Han var på det tidspunkt i gang med at uddanne sig til sit drømmejob som motorcykelbetjent, da ulykken skete i april 2016.
Her mistede motorcyklen vejgrebet, da Anders Christiansen accelererede.
- Motorcyklen kommer ned at ligge, og jeg når at tænke, at jeg skal have mit ben væk under den, da den pludselig slår en kolbøtte, og jeg bliver trukket med rundt, siger han.
Luften bliver slået ud af kroppen
Anders husker i glimt hvad der skete i de næste splitsekunder. Hans politimotorcykel – en Yamaha FJ 1300 på cirka 300 kilo - ruller hen over ham.
Han er ved bevidsthed, da motorcyklen ligger helt stille, men han har mistet al luft i lungerne.
- Jeg siger nogle mærkelige lyde, men det er fordi luften er slået helt ud af mig. Min første reaktion er, at det er pinligt, at jeg er væltet foran mine kolleger. Jeg er på det tidspunkt ikke klar over, hvor alvorligt jeg er kommet til skade, siger Anders Christiansen.
Trykmærker fra styrthjelm
Anders kommer på benene kort efter styrtet, men bliver alligevel sendt på sygehuset for at blive undersøgt for skader.
I første omgang lyder diagnosen på et par brækkede ribben samt hårde knubs og skrammer adskillige steder på kroppen.
Blandt andet har han et par kraftige trykmærker i hovedbunden fra styrthjelmen, der har taget det meste af slaget fra motorcyklen.
- Jeg blev sendt hjem næste dag og kørte selv til Nordjylland i min tjenestebil. Jeg fik ordineret nogle morfinpiller til at tage smerterne, og de næste par uger lå jeg ned det meste af tiden, siger Anders Christiansen.
Voldsom hjernerystelse
I dag ved Anders Christiansen, at det ikke kun var et par ribben, der gik i stykker ved motorcykelulykken.
Den kostede ham også permanente nerveskader i nakken, en ødelagt skulder, kvæstet hofte og knæ.
Det værste er dog de middelsvære såkaldte kognitive gener efter en voldsom hjernerystelse. De betød, at han pludselig fik problemer med ny indlæring og dårlig hukommelse.
- Jeg kom tilbage på arbejde, men konsekvensen var, at jeg kørte mig selv mere og mere ned. Det eneste, jeg havde lyst til, var at ligge i et mørkt og køligt rum, og det belastede selvfølgelig også resten af familien, siger Anders Christiansen.
Skader gør Anders utjenstdygtig
I dag, seks år efter ulykken, er Anders skilt og har sine to børn hver anden uge i huset i Suldrup.
En opgave, der kræver al hans energi på grund af følgevirkningerne efter ulykken.
- Jeg har konstante nakkesmerter og konstant hovedpine, susen for ørerne og har svært ved at holde balancen på højre ben. Det kan måske godt være svært at se på mig, at jeg har det dårligt, når jeg møder andre mennesker, men jeg synes jo ikke selv, at jeg er pylret, siger Anders Christiansen.
Det såkaldte Helbredsnævn, der afgør om en tjenestemand som Anders Christiansen har krav på pension, har for længst vurderet, at han er utjenstdygtig på grund af sine skader forvoldt af arbejdsulykken.
Derfor er han officielt afskediget pr. 30. september i år.
Sagsbehandling kan koste hus og hjem
Selv om den snart tidligere politimand har lægernes ord for, at han er så skadet, at han ikke kan passe sig arbejde, så betyder det ikke, at hans sag er afgjort.
Det eneste, jeg havde lyst til, var at ligge i et mørkt og køligt rum
Helbredsnævnet vil nemlig have Anders Christiansen undersøgt af en speciallæge i neurologi, når han har været afskediget i et halvt år.
Logikken skulle være, at han måske har fået det bedre af sig selv i mellemtiden.
- Det er jo bedømt, hvor slemt Anders er kommet til skade, og han har fået at vide, at det ikke bliver bedre, men sandsynligvis kun værre. Derfor kan jeg godt forstå, at han har svært ved kapere, at der skal gå seks måneder fra, at han er blevet afskediget, til de tager sagen op igen, siger Poul Buus, der er formand for fagforeningen Nordjyllands Politiforening.
Månedligt underskud på 8.500 kroner
Som tjenestemand er Anders Christiansen som minimum sikret en såkaldt egenpension. Det vil reelt sige den pension, som han selv har nået at spare op gennem sine 12 år som politiansat.
Problemet er, at han ikke kan leve af den, indtil hans sag i Helbredsnævnet er afgjort om tidligst et år.
- Det betyder, at jeg er nødt til at sælge mit hus. Alternativt skal jeg blive boende med et månedligt underskud på 8.500 kroner. Det er som at se ind i et stort hul, fordi man ikke kan finde ud af at afgøre min tjenestemandspension – og før den er afsluttet, kan jeg heller ikke få erstatning for tabet af min erhvervsevne, siger Anders Christiansen.
Udfaldet af Anders Christiansens sag kan omvendt ende med, at han får tilkendt fuld tjenestemandspension. En forskel på mellem 10.000 og 15.000 om måneden i forhold til nu.
Det hjælper ham dog ikke her og nu, hvor han ikke har penge til den næste termin.
- Hul i lovgivningen
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, kalder Anders Christiansens situation ”dybt utilfredsstillende”.
Han mener, at der er tale om et hul i lovgivningen.
- På alle andre områder respekterer vi i den grad tjenestemænd i funktion, som er beskyttet både strafferetligt og ansættelsesmæssigt. Det vil jeg tage op med ministeren (Mathias Tesfaye, red.) så hurtigt som muligt, om ikke andet, så for at få hans sag opprioriteret, så han kan komme videre, siger Preben Bang Henriksen.
Som jeg ser på sagen nu, har sikkerhedsnettet svigtet
Ifølge Politiforbundet er selve sagsbehandlingstiden med til at stresse medlemmer som Anders, der kun kan vente i usikkerhed på, at deres sager bliver afgjort.
- Det er ufatteligt hårdt ikke at vide, hvad der skal ske med ens fremtid - både omkring ansættelsen og ens økonomi. Vores psykologer har fundet ud af, at det er det, der belaster vores medlemmer allermest, siger Poul Buus, Formand, Nordjylland Politiforening.
Kæmper stadig
Efter seks års kamp for at få afsluttet sin arbejdsskadesag er Anders Christiansen ved at miste troen på systemet, men har ikke opgivet at kæmpe endnu.
- Hver gang jeg har set et lyspunkt i min sag, så er det blevet fjernet igen. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre en forskel for mig selv, at jeg står frem med min historie, men måske for andre efter mig. Som jeg ser på sagen nu, har sikkerhedsnettet svigtet, siger Anders Christiansen.
Svar fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om sagen
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan oplyse, at sager, der vedrører tjenestemænds helbredsforhold, behandles i overensstemmelse med gældende regler på området.
Om reglerne kan Medarbejder- og Kompetencestyrelsen generelt oplyse følgende:
Tjenestemandspensionsordningen er en skattefinansieret, lovreguleret arbejdsmarkedspensionsordning, der giver tjenestemænd pensionsdækning inden for de rammer, der er fastlagt i tjenestemandspensionsloven.
Efter tjenestemandspensionsloven kan en tjenestemand, der afskediges på grund af sygdom tildeles en almindelig eller en kvalificeret svagelighedspension. Det beror på en lægefaglig vurdering i Helbredsnævnet på baggrund af de fremlagte lægeerklæringer i sagen.
Hvis den lægefaglige vurdering i Helbredsnævnet er, at tjenestemanden helbredsmæssigt ikke længere kan bestride sin stilling, og tjenestemanden afskediges af den årsag, tildeles tjenestemanden en almindelig svagelighedspension. En almindelig svagelighedspension beregnes på grund af tjenestemandens pensionsgivende løn og optjente pensionsalder (anciennitet) på fratrædelsestidspunktet.
Betingelsen for at opnå en kvalificeret svagelighedspension er, at tjenestemandens erhvervsevne i forhold til alle jobs på arbejdsmarkedet helbredsmæssigt er nedsat til 1/3 eller derunder. Helbredsnævnet udskyder ikke sjældent vurderingen af den generelle erhvervsevnenedsættelse til et tidspunkt, der ligger op til 6 måneder efter tjenestemandens fratræden, da det ved den første udtalelse fra Helbredsnævnet ikke kan udelukkes, at den pågældende vil kunne overtage andre jobs på arbejdsmarkedet.
En arbejdsskade kan give ret til tilskadekomstpension, men der kan først tages stilling hertil, når der foreligger en afgørelse om erhvervsevnetabserstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Denne erstatning forudsætter en indtægtsnedgang, som tjenestemanden typisk først oplever, når han fratræder tjenestemandsstillingen.
Når en tjenestemand er varslet til afsked, skal den pågældende og/eller pågældendes faglige organisation derfor hurtigst muligt anmode AES om at få en afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Før en sådan afgørelse foreligger kan Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke tage stilling til, om den forhenværende tjenestemand kan blive tillagt tilskadekomstpension.
Afgørelser om ret til svagelighedspension eller tilskadekomstpension træffes af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet. Helbredsnævnet består af 5 speciallæger og en formand, der er udpeget af skatteministeren.