Rasmus Prehn om forsinkede erstatningssager: - Der går DSB i den

Der kan gå op til fem år endnu, før alle minkavlere har modtaget deres erstatning. Det viser en orientering fra Trafikstyrelsen til Fødevareministeriet.

- Det er rystende.

Sådan lyder den kontante melding fra fødevareminister, Rasmus Prehn (S), efter det onsdag kom frem, at nogle minkavlere kan have udsigter så lange som til 2027, før de kan få udbetalt erstatning.

Han kalder det uacceptabelt, og er klar med forskellige tiltag, der skal fremskynde processen. 

Han nævner blandt andet hjælp fra erfarne medarbejdere til at udfylde ansøgningsmateriale.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, at vi nu skal have så lang en forlængelse, siger han og fortsætter:

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man fra Trafikstyrelsens side kan komme frem til, at det skal tage så meget ekstra tid, fortæller han.

Hør hele interviewet med Rasmus Prehn herunder, hvor han blandt andet fortæller at '… der er noget, der tyder på, at der går lidt DSB i den…':

Ingen garantier 

Når han bliver spurgt til, om han kan give nogen garantier, lyder det fra Rasmus Prehn, at han ville ønske, det var tilfældet. 

- Vi kan jo høre, at dem, der arbejder med det, er usikre og begynder at ryste på hånden og sige: Vi har brug for mere tid. Det er vi også nødt til at tage alvorligt, men jeg vil bare sige, at det politiske signal er, at minkavlerne får deres erstatning så hurtigt som muligt.

Læs tidligere minkavler Dion Hjørringgaards kommentar til processen her:


Seneste nyt

fra Nordjylland