Politiet efterlyser: Hvem er manden med grisehovedet?

Politiet har offentliggjort overvågningsvideoer fra Tylstrup Skole og beder nu om offentlighedens hjælp til at finde frem til personen, der har smidt flere døde dyr foran skolen.

Tirsdag mødte personalet på Tylstrup Skole for fjerde gang ind til flere døde dyr, der var smidt på skolens grund i løbet af natten. Senest var der tale om fem afhuggede grisehoved langs husmuren. 

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen og beder nu om offentlighedens hjælp til at finde frem til den eller de, der står bag.

Derfor har de også offentliggjort overvågningsvideoer fra skolen, der viser gerningsmanden, mens han smider de døde dyr af ved skolen. Det fortæller fungerende politikommisær ved Nordjyllands Politi, Henrik Taagaard. 

- Vi håber, at vi nu får henvendelser i sagen, så vi kan kun gå ud og lave afhøringer og finde frem til personen. Vi har en stor forhåbning om at komme dialog med vedkommende for at finde årsagen til det her, siger Henrik Taagaard. 

Nordjyllands Politi er endnu i tvivl om motivet, men har en formodning om, at det enten drejer sig som en konflikt imellem skolen og en anden part, eller at gerningsmændene gør det for morskabens skyld.

Indtil videre har politiet fået et tip om en enkelt mand, som man siden tog ud for at snakke med, men fandt ingen grund til anholdelse. 

Sagen efterforskes som en trusselssag, og har man oplysninger i sagen eller mener at kunne genkende personen på billederne, så kontakt meget gerne politiet på telefon 114.

Videoovervågning fra den 16. august. 
Videoovervågning fra den 5. september. 

Seneste nyt

fra Nordjylland