Siemens Gamesa bygger for 300 millioner til vindmøller

Siemens Gamesa påbegyndte i februar opførelsen af to nye haller til opbygning af vindmøllevinger. I dag nåede projektet en milepæl, da der blev holdt rejsegilde.

Tilbage i februar begyndte Siemens Gamesa i Aalborg produktionen af to haller, hvor opbygningen af mega-vinger til vindmøller fremover skal finde sted.

Torsdag nåede projektet en milepæl, da det var blevet tid til at afholde rejsegilde. På trods af coronarestriktioner mener fabrikschef Peter Birkegaard, at dagen forløb godt. 

- Det er gået vældig fint, og det er blevet vel modtaget. Vi har jo desværre med coronaen måttet have nogle forholdsregler, som gjorde, at vi ikke kunne invitere alle vores medarbejdere med, som vi jo gerne ville, men vi har haft håndværkere inde, som har stået i små grupper, så vi lige kunne anerkende den indsats, de har lavet, siger Peter Birkegaard.

Rejsegildet blev holdt med coronarestriktioner, da det kun var de involverede i byggeriet, der var inviteret.
Rejsegildet blev holdt med coronarestriktioner, da det kun var de involverede i byggeriet, der var inviteret.
Foto: Siemens Gamesa

Ingen påvirkning fra coronavirus

På trods af coronavirus er byggeriet ifølge Peter Birkegaard gået helt efter planen.

- Rent byggeteknisk har vi formået at kunne holde os i de hold, man nu engang arbejder i, så vi har faktisk ikke været påvirket af coronaen i forhold til byggeriet. Vi har haft en lille udfordring i forhold til nogle spanske stålplader, som havde lidt vanskeligt ved at ankomme, men vi har fået det hele til at fungere.

Mellem 200 og 250 personer er involveret i byggeriet af de to fabrikshaller. På trods af coronavirussen er projektet foran tidsplanen og de to haller forventes ifølge fabrikschef Peter Birkegaard at stå færdigt i henholdsvis januar 2021 og marts 2021. 

Antallet af ansatte på Siemens Gamesa øges ikke, når byggeriet skal tages i brug. Hallerne bygges udelukkende for at gøre plads til de store vindmøllevinger.


Seneste nyt

fra Nordjylland