Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Spritten” i slagsmål med kommunen: Storstilet projekt på havnefronten i Aalborg er kørt af sporet

Det ambitiøse projekt med at omdanne den gamle spritfabrik i Aalborg til et center med beboelse, kultur, arkitektur og erhverv er nu blevet sat i bero på ubestemt tid.

Folkene bag det store projekt på den gamle spritfabrik i Aalborgs Vestby har sat "Spritten-projektet" i bero. Det fortæller direktør for Spritten A/S Martin Nielsen.

- Vi har besluttet at sætte projektet omkring Spritten i bero på ubestemt tid. Samtidig vil vi bede det kommunale tilsyn undersøge Aalborg Kommunes ageren i sagen, siger han.

Ifølge Martin Nielsen handler det om to spørgsmål, der skal undersøges nærmere.

- Aalborg Kommune har taget initiativ til en udbygningsaftale med os, som vores juridiske rådgivere har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af. Samtidig er der noget, der tyder på, kommunen ikke behandler os ens i forhold til en af vore naboer, lyder det fra Martin Nielsen. 

Kommunen vil fortsætte dialogen

I en mail fra Aalborg Kommune fremgår det at: 


Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning har i længere tid haft drøftelser med parterne på Spritten vedrørende deres ønsker om ændringer i forhold til den gældende lokalplan.


Ejerne af Spritten A/S, som står for opførelse af Harbourgate-bygningen og omdannelse af de eksisterende fredede bygninger, har haft et ønske om yderligere byggeretter, hvilket kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I den forbindelse har Aalborg Kommune haft dialog med parterne på Spritten om udarbejdelse af en ny lokalplan, og i samme forbindelse har planlovens mulighed for udarbejdelse af en frivillig udbygningsaftale vedrørende infrastrukturanlæg (som fx en havnefront) også været drøftet. Der har dog på intet tidspunkt foreligget et udkast til hverken en ny lokalplan eller en udbygningsaftale vedrørende havnefronten. Den eksisterende lokalplan giver bl.a. mulighed for opførelse af Harbourgate-bygningen, og den vil Spritten A/S kunne opføre inden for rammerne af den gældende lokalplan. Der har ved udnyttelse af byggeretten i den gældende lokalplan ikke været drøftet nogen udbygningsaftale vedrørende havnefronten.


Aalborg Kommune er naturligvis indstillet på - på grundlag af den eksisterende lokalplan - at fortsætte dialogen med Spritten A/S samt områdets øvrige parter, som på ingen måde har indstillet deres aktiviteter. Det er meget beklageligt, at Spritten A/S har set sig nødsaget til at sætte deres projekter i bero, og kommunen håber, at Spritten A/S snarest ønsker at genoptage deres aktiviteter.



- Det er afgørende for os, at alt omkring Spritten A/S foregår efter bogen, derfor har vi følt os nødsagede til at træffe den hårde, men nødvendige beslutning af sætte projektet i bero, lyder det fra Martin Nielsen.

- Der er ikke noget at komme efter 

En udbygningsaftale er en aftale mellem en kommune og en grundejer om for eksempel at dele ansvaret for udbygning af veje, stier eller anden infrastruktur ved et byggeprojekt.

Sent fredag aften har TV2 Nord talt med Anders Fokdal, der er direktør i Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning. Han ærger sig over, at projektet nu er at i bero. 

- Det er altid en træls situation. Det er jo en del af projektet. Det er den del af projektet, der ligger i spritten A/S. Vi håber, at de hurtigt kommer tilbage på sporet igen, siger han. 

Ifølge Martin Nielsen skal det kommunale tilsyn undersøge kommunens ageren ift. en udbygningsaftale, som han mener, er lavet. Han mener ikke, det er gået efter bogen. Er det det? 

- Han er sin gode ret til at bruge, de systemer, der er. Men vi mener jo selvfølgelig ikke, at der er noget at komme efter. En udbygningsaftale er et værktøj man kan bruge, når man laver en lokalplan. Men i så fald skal der laves en ny lokalplan - og på nuværende tidspunkt er der ingen af delene. Det har været drøftet som mulighed, men der er vi slet ikke, fortæller Anders Fokdal. 

Ikke det første problem ved de gamle spritfabrikker

Tilbage i 2019 stødte projektet Cloud City og Martin Nielsen også ind i problemer. Dengang blev byggeriet af eksklusive lejligheder sat i bero, fordi at ingeniørfirma havde regnet forkert på prisen for en parkeringskælder. Det mente Martin Nielsen i hvert fald. 

Ingeniørfirmaet COWI skrev dengang til TV2 Nord, at de ikke var enige i den udlægning. 

- Vi er naturligvis kede af på byens vegne, at der nu er sket en opbremsning af Harbour Gate-projektet. Men vi er også meget ærgerlige over, at Martin Nielsen har den opfattelse, at COWI er skyld i dette. Den opfattelse er vi meget uenige i, skrev pressechefen i COWI Charlotte Holm.

Artcenter Spritten Foto: Tegnestuen PRAKSIS

Fond: Cloud City lever i bedste velgående

Fonden Artcenter Spritten har i en skriftlig meddelelse til TV2 Nord understreget, at kunsthallen ikke er i fare ved den aktuelle disputs.

"Vi er i Fonden Artcenter Spritten kede af at erfare, at selskabet bag udviklingen af dele af den gamle spritfabrik, Spritten A/S, sætter udviklingen af deres del af fabrikken i bero på ubestemt tid. Det er naturligvis kedeligt nyt for en fond, der har som ambition at skabe fremtidens kunsthal og Aalborgs nye vartegn i skikkelse af den fem etager høje monumentale skulptur Cloud City.

Planlovens paragraf 21 om udbygningsaftaler

På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone.

Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at

  1. opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område,
  2. fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller
  3. ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.

Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Stk. 4. Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen.


kilde: danskelove.dk

Såvel Cloud City som den kommende kunsthal lever imidlertid i bedste velgående. Fonden Artcenter Spritten er en selvstændig enhed såvel juridisk som økonomisk. Udviklingen af en fredet og historisk fabrik er et kolossalt projekt. Rigtig mange mennesker lægger enorme kræfter i den omfattende planlægning af hele den nye bydel. Og mens vi håber, at Spritten A/S vil lykkes med at få kabalen til at gå op og snarest være tilbage på sporet, så fortsætter vi naturligvis efter planen arbejdet med at udvikle det, der bliver en både fantastisk og nytænkende kunstinstitution til glæde for Aalborg og Nordjylland", står der i meddelelsen.

I en pressemeddelelse skriver entreprenørvirksomheden A. Enggaard, der står bag udviklingen af de gamle industribygninger på Spritten, at det er beklageligt at udviklingen af området nu er sat i bero. 

- Det er beklageligt, idet de oprindelige industribygninger bør spille en vigtig rolle i den igangværende udvikling af den nye bydel, og hos A. Enggaard A/S håber vi, at arbejdet kan påbegyndes igen inden for en overskuelig fremtid, fremgår det. 


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.