Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Spritten” i slagsmål med kommunen: Storstilet projekt på havnefronten i Aalborg er kørt af sporet

Det ambitiøse projekt med at omdanne den gamle spritfabrik i Aalborg til et center med beboelse, kultur, arkitektur og erhverv er nu blevet sat i bero på ubestemt tid.

Folkene bag det store projekt på den gamle spritfabrik i Aalborgs Vestby har sat "Spritten-projektet" i bero. Det fortæller direktør for Spritten A/S Martin Nielsen.

- Vi har besluttet at sætte projektet omkring Spritten i bero på ubestemt tid. Samtidig vil vi bede det kommunale tilsyn undersøge Aalborg Kommunes ageren i sagen, siger han.

Ifølge Martin Nielsen handler det om to spørgsmål, der skal undersøges nærmere.

- Aalborg Kommune har taget initiativ til en udbygningsaftale med os, som vores juridiske rådgivere har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af. Samtidig er der noget, der tyder på, kommunen ikke behandler os ens i forhold til en af vore naboer, lyder det fra Martin Nielsen. 

Kommunen vil fortsætte dialogen

I en mail fra Aalborg Kommune fremgår det at: 


Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning har i længere tid haft drøftelser med parterne på Spritten vedrørende deres ønsker om ændringer i forhold til den gældende lokalplan.


Ejerne af Spritten A/S, som står for opførelse af Harbourgate-bygningen og omdannelse af de eksisterende fredede bygninger, har haft et ønske om yderligere byggeretter, hvilket kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I den forbindelse har Aalborg Kommune haft dialog med parterne på Spritten om udarbejdelse af en ny lokalplan, og i samme forbindelse har planlovens mulighed for udarbejdelse af en frivillig udbygningsaftale vedrørende infrastrukturanlæg (som fx en havnefront) også været drøftet. Der har dog på intet tidspunkt foreligget et udkast til hverken en ny lokalplan eller en udbygningsaftale vedrørende havnefronten. Den eksisterende lokalplan giver bl.a. mulighed for opførelse af Harbourgate-bygningen, og den vil Spritten A/S kunne opføre inden for rammerne af den gældende lokalplan. Der har ved udnyttelse af byggeretten i den gældende lokalplan ikke været drøftet nogen udbygningsaftale vedrørende havnefronten.


Aalborg Kommune er naturligvis indstillet på - på grundlag af den eksisterende lokalplan - at fortsætte dialogen med Spritten A/S samt områdets øvrige parter, som på ingen måde har indstillet deres aktiviteter. Det er meget beklageligt, at Spritten A/S har set sig nødsaget til at sætte deres projekter i bero, og kommunen håber, at Spritten A/S snarest ønsker at genoptage deres aktiviteter.



- Det er afgørende for os, at alt omkring Spritten A/S foregår efter bogen, derfor har vi følt os nødsagede til at træffe den hårde, men nødvendige beslutning af sætte projektet i bero, lyder det fra Martin Nielsen.

- Der er ikke noget at komme efter 

En udbygningsaftale er en aftale mellem en kommune og en grundejer om for eksempel at dele ansvaret for udbygning af veje, stier eller anden infrastruktur ved et byggeprojekt.

Sent fredag aften har TV2 Nord talt med Anders Fokdal, der er direktør i Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning. Han ærger sig over, at projektet nu er at i bero. 

- Det er altid en træls situation. Det er jo en del af projektet. Det er den del af projektet, der ligger i spritten A/S. Vi håber, at de hurtigt kommer tilbage på sporet igen, siger han. 

Ifølge Martin Nielsen skal det kommunale tilsyn undersøge kommunens ageren ift. en udbygningsaftale, som han mener, er lavet. Han mener ikke, det er gået efter bogen. Er det det? 

- Han er sin gode ret til at bruge, de systemer, der er. Men vi mener jo selvfølgelig ikke, at der er noget at komme efter. En udbygningsaftale er et værktøj man kan bruge, når man laver en lokalplan. Men i så fald skal der laves en ny lokalplan - og på nuværende tidspunkt er der ingen af delene. Det har været drøftet som mulighed, men der er vi slet ikke, fortæller Anders Fokdal. 

Ikke det første problem ved de gamle spritfabrikker

Tilbage i 2019 stødte projektet Cloud City og Martin Nielsen også ind i problemer. Dengang blev byggeriet af eksklusive lejligheder sat i bero, fordi at ingeniørfirma havde regnet forkert på prisen for en parkeringskælder. Det mente Martin Nielsen i hvert fald. 

Ingeniørfirmaet COWI skrev dengang til TV2 Nord, at de ikke var enige i den udlægning. 

- Vi er naturligvis kede af på byens vegne, at der nu er sket en opbremsning af Harbour Gate-projektet. Men vi er også meget ærgerlige over, at Martin Nielsen har den opfattelse, at COWI er skyld i dette. Den opfattelse er vi meget uenige i, skrev pressechefen i COWI Charlotte Holm.

Artcenter Spritten Foto: Tegnestuen PRAKSIS

Fond: Cloud City lever i bedste velgående

Fonden Artcenter Spritten har i en skriftlig meddelelse til TV2 Nord understreget, at kunsthallen ikke er i fare ved den aktuelle disputs.

"Vi er i Fonden Artcenter Spritten kede af at erfare, at selskabet bag udviklingen af dele af den gamle spritfabrik, Spritten A/S, sætter udviklingen af deres del af fabrikken i bero på ubestemt tid. Det er naturligvis kedeligt nyt for en fond, der har som ambition at skabe fremtidens kunsthal og Aalborgs nye vartegn i skikkelse af den fem etager høje monumentale skulptur Cloud City.

Planlovens paragraf 21 om udbygningsaftaler

På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone.

Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at

  1. opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område,
  2. fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller
  3. ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.

Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Stk. 4. Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen.


kilde: danskelove.dk

Såvel Cloud City som den kommende kunsthal lever imidlertid i bedste velgående. Fonden Artcenter Spritten er en selvstændig enhed såvel juridisk som økonomisk. Udviklingen af en fredet og historisk fabrik er et kolossalt projekt. Rigtig mange mennesker lægger enorme kræfter i den omfattende planlægning af hele den nye bydel. Og mens vi håber, at Spritten A/S vil lykkes med at få kabalen til at gå op og snarest være tilbage på sporet, så fortsætter vi naturligvis efter planen arbejdet med at udvikle det, der bliver en både fantastisk og nytænkende kunstinstitution til glæde for Aalborg og Nordjylland", står der i meddelelsen.

I en pressemeddelelse skriver entreprenørvirksomheden A. Enggaard, der står bag udviklingen af de gamle industribygninger på Spritten, at det er beklageligt at udviklingen af området nu er sat i bero. 

- Det er beklageligt, idet de oprindelige industribygninger bør spille en vigtig rolle i den igangværende udvikling af den nye bydel, og hos A. Enggaard A/S håber vi, at arbejdet kan påbegyndes igen inden for en overskuelig fremtid, fremgår det. 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen