LIGE NU:

Sygeplejerske gennem 27 år får den første vaccine i Nordjylland

TV2 Nord sender live på søndag, nårr sygeplejersken Elna Vinther Sørensen får den første vaccine i sundhedsvæsenet i Nordjylland.

På søndag bliver det første frontpersonale vaccineret på hospitalerne i Nordjylland, oplyser regionen.

Den første i køen til at få et stik er sygeplejerske Elna Vinther Sørensen, der har været sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital gennem 27 år. Hun arbejder på Infektionmedicinsk Afdeling med COVID-19 patienter.

- På søndag markeres den historiske vaccination af frontpersonalet i Nordjylland - personale der har været gennem et hårdt år med stort coronapres, lyder det fra Region Nordjylland.

Det er klokken 10:30 på søndag på Aalborg Universitetshospital i Aalborg, vaccinationen af frontpersonalet starter. I løbet af næste uge vil de første fra frontpersonalet på hospitalet i Thisted også blive vaccineret, oplyser Region Nordjylland.

TV2 Nord sender live, når det første stik bliver givet.