Tekst på gravsten undrer: Her er historien om en verdensmand

En gravsten på Almen Kirkegården i Aalborg centrum har undret forbipasserende i 17 år. På stenen står der: 'Og han var pisse ligeglad. Han havde ikke noget i restordre. Hakuna Matata'. Her er historien om en verdensmand.

Hakuna Matata.

Her er historien om den "pisse ligeglade" verdensmand. 

Det er en solskinsdag på Almen Kirkegården i Aalborg. Lyden fra en græstrimmer, der sørger for at holde græskanternes linjer skarpe, nærmer sig.

 

Mellem to grantræer står en høj gravsten.

Gravstedet ligner umiddelbart de andre gravsteder på kirkegården. Der er en rosenplante til venstre for stenen og fint grus foran.

'Hans Jørgen Stenild' står der på stenen. Og så datoerne.

  Foto: Michael Guldbrandt

Født den 16. marts 1948. Død 6. maj 2003.

Men her stopper lighederne med de mange hundreder af øvrige gravsteder. 

Da han døde vidste jeg efter et sekund, hvad der skulle stå på stenen

Mark Stenild, søn

 

Verdensmanden

Hans Jørgen Stenild var en verdensmand. Han var kendt i det aalborgensiske erhvervsliv. Og vellidt. 

- Han var en vinder, en fighter, en entreprenant verdensmand.

  Foto: Privat

To af Hans Jørgens i alt seks børn, Mathilde og Mark, sidder sammen i Mathildes lejlighed i København, da TV2 Nord snakker med dem. De andre søskende bor også i hovedstaden nu. 

Mathilde er 25 år og Mark er 32 år. Mathilde er Hans Jørgens yngste barn. 

- Jeg husker ham som verdens bedste far, siger Mathilde Stenild. 

- Ja, hun var den lille, forkælede møgunge, tilføjer Mark og griner. 

Deres far var direktør for Nordjyllands Bogtrykkeri. Blandt andet. For han var meget mere end det. Et kreativt fyrtårn.

- Jeg tror ikke, der var nogen i erhvervslivet i Aalborg, der ikke vidste, hvem han var, fortæller Mathilde Stenild og fortsætter med en historie om sin fars eftermæle blandt medarbejdere:

- Jeg fik engang en besked fra en, der har været i praktik ved far. Han skrev til mig for at fortælle, at han altid havde set op til far. Og at far havde givet ham startskuddet til hans egen karriere. 

Fra venstre: Allan Stenild, Mikkel Stenild, Alma (Allans datter), Mathilde Stenild og Mark Stenild. Billedet er taget på Palæ bar i København, hvor familien hvert år fejrer deres fars fødselsdag. Han kom altid her med Allan og Dennis, når han besøgte dem i København.

"Du kan kende en mand på hans bil"

- Jeg var fars lille pige. Han har aldrig skældt mig ud, fortæller Mathilde. 

Hver weekend kørte Hans Jørgen og datteren Mathilde til bageren efter morgenbrød. De stoppede altid ved de marker, hvor der gik heste, så Mathilde kunne hilse på dem. 

- Han var en rigtig farmand, der altid var med til ridning og fodbold.

  Foto: Privat

Mark husker, at faren havde en mere bestemt tilgang til opdragelsen af drengene i børneflokken. Familien bosatte sig i et stort hus i Støvring, så der var plads til alle seks børn. 

- Han var moderne. Han havde styr på tingene. Ray Ban-solbriller og Lacoste-tøj, siger Mark, der også husker sin far sige:

”Du kan altid kende en mand på hans bil". 

Underforstået at hvis bilen ikke var ren og nypudset, var ejeren det heller ikke. 

Hans Jørgen beskrives af børnene som meget kreativ, hvilket også afspejles på hans gravsten. Kreativiteten har han videregivet til børnene, der alle arbejder med film -og medieproduktion.

Hans Jørgen Stenild var også karnevalsdronning til Aalborg Karneval i 1992. 

00:43 Luk video

Lægefejl tog livet af Hans Jørgen

Hans Jørgen Stenild døde af en lægefejl på sygehuset. Han havde fået en infektion i benet. Infektionen krævede en standardindlæggelse. 

Han blev medicinsk fejlbehandlet under indlæggelsen og blev tilsluttet en respirator. 

-  De fortæller så, at de ikke kan redde ham, og at de vil slukke for respiratoren. Vi forstod ikke noget som helst, fortæller Mathilde Stenild, der var 8 år på det tidspunkt. 

- Det var lidt pludseligt. Det var ikke, det vi havde regnet med. Han var jo ikke syg af kræft eller havde anden sygdom. 

Kort før Hans Jørgens død ringede han til sin ældste søn, Dennis. Han bad Dennis huske ordene, der i dag står på hans gravsten.

Hakuna Matata

Hans Jørgen Stenild

- og han var pisse ligeglad. 

Han havde ikke noget i restordre.

Hakuna Matata.

  Foto: Michael Guldbrandt

Det er ordene på Dennis', Allans, Marias, Marks, Mikkels og Mathilde fars gravsten. Det var et af Hans Jørgens ønsker til sin begravelse. 

Men Hans Jørgen var ikke pisse ligeglad. Tværtimod. Men han forstod at holde hovedet koldt op til deadlines.

- Han kunne finde ro i at være pisse ligeglad, så andre fandt ro og vidste, at det hele nok skulle gå, fortæller Allan Stenild.

Det er forresten en bautasten. Ligesom dem Obelix løfter rundt på sammen med Asterix. Det var et andet ønske. 

Hans Jørgen fortalte ofte røverhistorier inden sengetid. Det husker sønnen Mark. 

- Han sagde, at han var færdig med damer og havde oplevet alt. Han havde prøvet det hele og følte ikke, at han manglede noget.

Efter historierne husker Mark, at faren sommetider nævnte sine ønsker til sin egen begravelse. 

- Da han døde, vidste jeg efter et sekund, hvad der skulle stå på stenen. Hakuna Matata har altid været hans livsmotto, fortæller Mark. 

Der skulle også være hvide roser til begravelsen. Og 'Don't Cry for Me Argentina' skulle spilles i kirken. Alle ønskerne blev opfyldt. 

Hvad med restordren?

- Han, om nogen, havde ikke noget i restordre - han har altid leveret, både til tiden, og ofte meget mere, end man kunne forlange. Så da han desværre gik bort, alt for tidligt, havde han styr på det - der var ikke noget at komme efter. Alt var leveret. Det eneste han reelt manglede, var at nå at leve livet, siger Hans Jørgens næstældste søn Allan.

- Folk der kender ham tænker ’ja selvfølgelig’. Det passer godt til ham. Det kunne ikke være anderledes, fortæller Mathilde Stenild. 

Sønnen Allan og Allans datter ved gravstedet i Aalborg.

Flere af Hans Jørgens børn har en tatovering med livsmottoet 'Hakuna Matata'. Det er Swahili og betyder 'ingen bekymringer'. 

- Vi lever efter hakuna matata alle sammen. Det er vores familiemotto nu. Det skriver vi mange steder og bruger i mange sammenhænge, siger Mathilde og fortsætter:

- Det betyder mere end det plejer. Det er en del af vores familie.

- Han levede et hårdt liv, hvor han knoklede røven ud af bukserne for at lykkedes. Og til trods for at bølgerne ofte gik højt, formåede han at navigere stille og roligt igennem orkanen - helt ind i øjet, hvor han fik roen til at sænke sig. Han mødte alle som en med et solidt håndtryk, hjertevarme knus og et glimt i øjet, der gav dig tro på at det hele nok skulle gå, afslutter Allen Stenild.