Uvending: Datter satte mor af på Hobrovej og blev påkørt
En 49-årig kvinde foretog en u-vending på Hobrovej og overså en anden bilist, der tørnede direkte ind i kvindens bil. Foto: Rasmus Skaftved
En 49-årig kvinde foretog en u-vending på Hobrovej i Aalborg og overså en anden bilist, der tørnede direkte ind i kvindens bil.
En 49-årige kvinde var fredag aften på vej i bil med sin mor på passagersædet, da hun pludselig blev påkørt bagfra af en anden bilist.
Kvinden kom kørende ad Hobrovej i Aalborg mod nord og var på vej til at sætte sin mor af, da hun bor i området - men på den modsatte side af vejen.
Derfor foretog datteren en u-vending på Hobrovej, så hun og moren kunne komme tættere på morens bopæl.
Kvinden holdt ind til siden ved en cykelsti og satte sin mor af.
Og derefter gik det galt.
Ifølge politiets oplysninger, så overser den 49-årige kvindelige bilist, at der kommer en bagfrakørende bil, og hun kører direkte ud foran den.
Denne bil er ført af en 23-årig mand.
- De forklaringer, vi har, lyder, at manden har set, der holder en bil længere fremme ved cykelstien, og pludselig råber han til sine kammerater, der er med i bilen, "fuck, fuck, hun kører ud", fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Jess Falberg.
Der skete en del materiel skade i forbindelse med sammenstøddet, mens de implicerede slap med knubs. De to førere af bilerne blev dog begge kørt til tjek på skadestuen.
Ifølge Nordjyllands Politi vil den 49-årige kvinde nu blive sigtet for at have været til fare for andre i trafikken.