Frygter lukning af kunstgræsbaner: - Vi går 10 år tilbage i tiden

Mange nordjyske fodboldklubber nyder godt af at spille året grundt på kunstigt græs. Men på banerne bruges gummi, som kan ende i naturen.

Banerne i Nørresundby Boldklub er grønne og klar til at blive spillet på.

- Vi har jo forlænget det til helårsfodbold, siger John Kiil om betydningen af de kunstgræsbaner, klubben fik i 2016.

Det kunstige græs danner baner for 525 børn og unge, som er aktive i i Nørresundby Boldklub i vinterhalvåret.

- Vi tror på, at det er én af grundene til, at vi har haft en tilgang i børn og unge, det er, fordi vi kan dyrke sport med dem hele året, forklarer John Kiil, der er børne- og ungdomsformand i Nørresundby FB.

Hvert år ender 16.000 ton mikroplast fra fodboldbaner i naturen.
Hvert år ender 16.000 ton mikroplast fra fodboldbaner i naturen.
Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Indeholder tungmetaller

Fordelene ved kunstgræsbaner til at få øje på:

- Vi er jo slet ikke afhængige af regn, og frost betyder ikke noget, siger John Kiil.

Men ulemper er der også. Gummistykkerne er såkaldt mikroplast, og det kan finde vej uden for banen, hvor det nedbrydes meget langsomt i naturen.

- Vi ved, at de her gummigranulater indeholder en række tungmetaller, som vi helst ikke vil have ud i miljøet, samt en række miljøfremmede stoffer, som vi ved, er skadelige for de organismer, der lever i vandmiljøet, siger Steffen Foss Hansen, der har en doktorgrad i teknologi fra DTU Sustain, til TV 2.

Det er ekspertgruppen Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der nu har anbefalet EU-Kommissionen at indføre et totalforbud mod at bruge materialet som fyld på kunstgræsbaner i hele Europa.

De små kugler, der består af ophuggede udtjente bildæk, får græsstråene på de populære baner til at stå op, gør banen blød og medvirker til, at den er behagelig at spille på.
De små kugler, der består af ophuggede udtjente bildæk, får græsstråene på de populære baner til at stå op, gør banen blød og medvirker til, at den er behagelig at spille på.

Negativ effekt

Forslaget, der nu er fremsat af EU-Kommissionen, kan derfor få betydning for spillet i Nørresundby, og for resten af de cirka 400 kunstgræsbaner, der findes i danske fodboldklubber.

John Kiil vurderer, at et muligt forbud vil sætte foreningsfodbolden 10 år tilbage i tiden – en tid, hvor sæsonen var kortere, og der blev spillet indendørs.

- Det vil have formentlig en negativ effekt. Det at stå og se 200 børn og unge spille en vinteraften, siger noget om hvilket positiv effekt, banerne har haft.

Men han og klubben er også indstillet på, at der skal findes et alternativ.

- Hvis vi er en del af problemet, så er vi jo forpligtet til at kigge på løsninger, ligesom resten af samfundet. Der må skulle findes en løsning, og det må være tid og teknologi.

På nuværende tidspunkt eksperimenteres der med brug af kork og olivensten.

Der skal stemmes om forslaget i EU 1. marts.

Erklærer EU-Kommissionen sig enig i ekspertgruppens anbefaling, bliver kunstgræsbaner ulovlige, medmindre gummistykkerne bliver erstattet af et mindre skadeligt alternativt inden for seks år.


Seneste nyt

fra Nordjylland