I Danmark er mere end 300 kunstgræsbaner anlagt med gummigranulat, men det skal være slut, hvis det står til EU-Kommissionen.

Kommissionen mener, at gummigranulatet, som er lavet af gamle bildæk, er en stor belastning for miljøet.

Den vurdering er Martin Høeg, der er administrerende direktør hos den frederikshavnske kunstgræsleverandør, WGS – Wellness Group A/S, ikke enig i.

- Jeg tænker, at det er symbolpolitik, siger han.

Ifølge Martin Høeg er der på nuværende tidspunkt ikke nogen brugbare alternativer, som økonomisk og holdbarhedsmæssigt er i nærheden af at lave op til det, man har i dag.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man muligvis vælger at indføre et forbud, siger han.

Et stort tab for foreningslivet

Der er efterhånden mange foreninger, som har fået anlagt en kunstgræsbane, så fodboldspillet kan fortsætte året rundt.

Med et eventuelt totalforbud frygter Martin Høeg for, hvad konsekvensen for foreningslivets børn kan være, når de almindelige græsbaner er lukket i vintermånederne.

- Skulle de (børnene red.) sidde hjemme med deres iPad, spise chips, drikke cola og blive tykke – der er ingen tvivl om, at konsekvensen ved det ville være langt større, siger han.

Kunstgræsforhandleren vil skyde på, at prisen for at få anlagt en bane vil stige med 60 til 65 procent, fordi de materialer, man så skulle bruge, ville være dyrere at fremskaffe.

- Så er der jo ikke nogen tvivl om, at der er mange foreninger, som får svært ved at opretholde det foreningsliv og den aktivitet, som de har i dag.

Sportsøkonom Kenneth Cortsen mener også, at det kan gøre mere skade end gavn i foreningslivet.

- Hvis det her belaster klubberne endnu mere økonomisk, er det selvfølgelig en kæmpe udfordring - det vil det altid være, hvis der som i dette tilfælde pludselig kan tilgå foreninger nye og uforudsete omkostninger, siger han og tilføjer:

- Oveni har vi set, hvordan kunstgræsbanerne er en magnet for idrætsaktivitet, både i forhold til at brede udendørssæsonen ud, men også som et kæmpe samlingspunkt for særligt børn og unge.

Har svært ved at se alternativer

Ifølge Kenneth Cortsen har kunstgræsbanerne været en stor gevinst på tværs alder, køn og niveau.

- Gode faciliteter indbyder til idrætsdeltagelse, og samtidig giver kunstgræsset foreningerne bedre mulighed for at tilpasse deres produktudbud overfor nye behov om øget fleksibilitet eller nye koncepter, siger han.

I forslaget om forbuddet mod kunstgræsbaner er der lagt op til en udfasningsperiode på seks år.

Derfor er det nærtliggende at tænke, om der ikke kunne findes et alternativ til gummigranulatet.

Martin Høeg har været i branchen i 20 år, og han har svært ved at se et alternativ i den nærmeste fremtid.

- I den tid eller i hvert fald siden 2006 har man forsøgt at finde alternativer, som kunne leve op til det, vi har i dag, og det er ikke rigtig lykkedes, siger han og tilføjer:

- Der findes materialer, som hedder EPDM og TPDE – problemet er bare, at de går også indunder kategorien ’mikroplast’, så de forsvinder også som alternativer, hvis det forslag bliver vedtaget.